Regeringens EU-spareplaner møder hård kritik fra kommuner og regioner
EU-STØTTE: Økonomisk støtte til danske virksomheder kan blive ofret til fordel for regeringens ønske om at holde udgiften til EU nede. Det vækker kritik fra både KL og de regionale erhvervshuse.
Simon Holst Jensen
RedaktionsassistentDet vil gå ud over virksomheder over hele landets muligheder for vækst, hvis regeringen får held med at skære sit seneste forslag ned til, hvordan man kan spare på EU-budgettet. Derfor møder den nu kritik fra flere parter.
Finansminister Nicolai Wammen (S) luftede i februar i en mail til Jyllands-Posten idéen om at skære i den del af EU-budgettet, der giver økonomisk støtte til blandt andet danske projekter inden for erhverv, innovation og uddannelse.
Her skrev han, at han ikke så nogen grund til, at EU's strukturfonde skulle støtte de rigere regioner i Europa – herunder Danmark. Derfor kunne det være et sted at spare, når han og regeringen i det igangværende slagsmål om det næste syvårige budget vil forsøge at holde udgiften til EU nede på én procent af BNI.
Men den idé har ikke fået meget medvind hos de regionale erhvervshuse, der sammen med Erhvervsfremmebestyrelsen står for at prioritere pengene til relevante projekter.
De to fonde er en del af strukturfondene, som fylder en cirka tredjedel af EU’s budget.
Forhandlingerne om det kommende rammebudget, der skal løbe fra 2021 til 2027, er i gang, og det er her, regeringen ønsker at skære i den del af strukturfondsmidlerne, der går til de rigeste lande i EU.
Alle regioner i EU er delt i tre kategorier efter BNP: mindre udviklede regioner, overgangsregioner og mere udviklede regioner. En del af fondsmidlerne fordeles, så de mindst udviklede får mest. Der er samtidig strengere krav til, hvordan pengene bruges hos de mest udviklede.
"Virksomhederne har stor gavn af pengene, og vi ville komme til at savne dem, hvis de blev skåret væk," siger Søren Olesen (DF), formand for Erhvervshus Midtjylland til Altinget.
Han har tidligere været med til at måle på effekten af de EU-finansierede programmer, og der er en klar og positiv effekt, forklarer han:
"Virksomhederne klarede sig betydeligt bedre på omsætning, eksport og antal medarbejdere end sammenlignelige virksomheder, der ikke havde deltaget i programmerne."
EU har i den nuværende budgetramme, der løber fra 2014 til 2020, støttet danske projekter med cirka 440 millioner kroner årligt.
Nicolai Wammen udtrykker i en mail til Altinget forståelse for, at virksomhederne har stor glæde af pengene fra EU.
EU
EU
