Sådan vil regeringen mindske skældud fra USA

Det kom ikke som den store overraskelse, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S) havde en besked om, at regeringen vil udsende et hold danske soldater til en Nato-mission i Irak med i tasken, da de tirsdag formiddag mødtes med Det Udenrigspolitiske Nævn.

For når statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag og onsdag i næste uge i London deltager i sit første Nato-topmøde side om side med blandt andre USA's Donald Trump, så er det Danmarks villighed til at overtage ledelsen af Nato's træningsmission i Irak i slutningen af 2020, som skal gøre et svært Nato-topmøde lidt nemmere at komme igennem for den danske statsminister. 

Ti år ude i fremtiden
Trumps forsvarsminister, Mark Esper, gjorde det allerede i oktober klart, at USA forventede, at de øvrige Nato-lande ved topmødet i London kunne fremlægge en plan for, hvordan de vil nå det mål om i 2024 at bruge 2 procent af bruttonationalproduktet på forsvar, sådan som Nato-landene i 2014 lovede hinanden, at de ville arbejde hen imod at nå i 2024.

Men Mette Frederiksen har ikke en dansk plan for at nå 2 procent med til London. Slet ikke i 2024 og sandsynligvis heller ikke i adskillige år efter. I et interview med Avisen Danmark i weekenden sagde forsvarsminister Trine Bramsen nemlig, at hun tvivlede på, at Danmark kunne nå de 2 procent i næste forligsperiode, der sandsynligvis kommer til at strække sig fra 2024 og frem til 2029, hvis man lader det nuværende seksårige forsvarsforlig afløse af et forlig af tilsvarende længde. En dansk indfrielse af 2 procents-målet kan derfor ligge ti år ude i fremtiden.

For stor en udgift
For selvom stadig flere i den borgerlige lejr taler om at tilføre flere penge til Forsvaret, så er det hverken noget, Socialdemokratiet eller De Radikale brænder for. Og selv i den borgerlige lejr er man ikke parat til at gå så langt og finde så mange milliarder, som der skal til for lukke hullet fra de 1,5 procent af bruttonationalproduktet, som forsvarsbudgettet forventes at udgøre i 2023, op til de 2 procent. Det er ganske enkelt for stor en udgift.

Så for ikke at dukke tomhændet op til mødet med forsvarsalliancens øvrige stats- og regeringsledere, har Mette Frederiksen et tilsagn om at tage ansvaret for en vigtig Nato-mission med i tasken til at afbøde bare en smule for de verbale tæsk, som den danske statsminister sandsynligvis kommer til at skulle lægge ryg til.

Den slags tilsagn om at lukke huller kommer Mette Frederiksen og kommende danske statsministre til at have mange flere med af, når de skal til Nato-topmøder i årene fremover. I hvert fald så længe Danmark ikke har en plan for at nå de 2 procent. Og så må de stå den "voksen-skældud" igennem, som der bliver mere og mere af i takt med, at stadig flere andre Nato-lande når deres 2 procent.