Søren Hove: Den grumsede økonomiske krystalkugle

ØKONOMISK ANALYSE: Præcisionen af de økonomiske prognoser er ikke altid imponerende. Alligevel er de uundværlige i planlægningen af den økonomiske politik. Men der er grund til at anvende dem med en vis forsigtighed, skriver Søren Hove Ravn.

Af Søren Hove Ravn
Adjunkt ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet

I august fremlægges traditionelt regeringens finanslovsforslag for næste år. Planlægningen af landets finanspolitik baserer sig naturligt nok på den forventede økonomiske udvikling – og her spiller økonomiske prognoser en central rolle.

Virkeligheden forløber imidlertid ikke altid, som økonomernes krystalkugler forudsiger. I de senere år har blandt andre Nationalbanken, DR2's Detektor og senest Altinget dokumenteret, at prognoserne ofte skyder et pænt stykke forbi målet.

Det kan der være flere gode grunde til: Dels ved økonomiske prognosemagere godt, at økonomien løbende vil blive ramt af udefrakommende stød, hvis præcise effekt imidlertid er umulig at forudsige. Ikke bare fremtiden, men også nutiden er usikker, idet prognoserne nødvendigvis må baseres på de senest offentliggjorte data for eksempelvis bruttonationalproduktet (BNP), som udsættes for løbende og somme tider betydelige revisioner tilbage i tid.

Ikke desto mindre er økonomiske prognoser et uundværligt redskab, når politikere og embedsmænd fastlægger den økonomiske politik for de kommende år. Prognoserne sikrer nemlig systematik og sammenhæng i evalueringen af forskellige initiativer. De sørger også for, at de makroøkonomiske effekter af politikernes idéer ikke bliver overset. Og de giver et overordnet billede af, om summen af alle disse forslag – den samlede finanspolitik – passer til landets økonomiske situation. Der er derfor mange grunde til, at anvendelsen af økonomiske prognoser er langt at foretrække frem for alternativet: at basere finanspolitikken på mavefornemmelser eller lignende.

Det betyder dog ikke, at prognosernes manglende træfsikkerhed blot skal ignoreres. For det første medfører den store usikkerhed, der omgiver såvel økonomiske prognoser som de dugfriske data, de er baseret på, at det er overordentligt svært at finjustere den økonomiske udvikling gennem finanspolitikken. Politikere og embedsmænd bør derfor være meget forsigtige med finanspolitisk fintuning, som ofte risikerer at gøre mere skade end gavn.

Et eksempel på det kan findes i akademiske studier af finanspolitik i OECD-landene. Her har man fundet, at finanspolitikken har "set konjunkturstabiliserende ud", når den evalueres baseret på de data og prognoser, som politikerne havde til rådighed på beslutningstidspunktet. Ser man derimod på endelige, reviderede data, så fremstår den førte politik derimod ofte konjunkturforstærkende.

Med andre ord: Selv om politikerne har gode intentioner om at stabilisere den økonomiske udvikling, så ender de ofte med at gøre det stik modsatte. Der er derfor god grund til tilbageholdenhed i forhold til detaljerede finjusteringer af økonomien via finanspolitikken.

Derudover er der grund til at overveje, om økonomer bør være bedre til at gøre opmærksom på den betydelige usikkerhed, som deres udsendte prognoser indeholder. Her kan danske økonomer måske lade sig inspirere af centralbankerne i både Sverige og Norge, som løbende offentliggør såkaldte usikkerhedsintervaller omkring deres prognoser for udviklingen i BNP, inflation med videre. Dette kan bidrage til at oplyse både politikerne og offentligheden om den indbyggede usikkerhed – foruden, naturligvis, at øge prognosemagernes chance for at ramme plet.

En relevant politisk-økonomisk indvending gør sig dog gældende: Hvis embedsmændene for eksempel meddeler politikerne, at råderummet for næste års finanslov er mellem tre og seks milliarder kroner, så kan man med en vis ret frygte, at politikerne vender det døve øre til den nedre ende af intervallet og bruger alle seks milliarder kroner. Dette vil give en uhensigtsmæssig skævhed i den førte økonomiske politik.

Forrige artikel Selveje Danmark advarer: Ny lov vil stigmatisere 10-årige børn Selveje Danmark advarer: Ny lov vil stigmatisere 10-årige børn Næste artikel Mette Bock: Jeg vil da opfordre til, at skarnsungerne træder frem Mette Bock: Jeg vil da opfordre til, at skarnsungerne træder frem
  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Indbyg forståelsen af kapitalismens krisecyklus

    Det er absurd at de økonomiske og politiske magthavere efter sidste finanskrise kunne sælge budskabet om at ingen kunne forudsige krisen og dermed friholde sig fra det ansvar de selv havde for den hårde nedtur det skabte i dansk økonomi. Der var adskillige både marxsistiske og borgerlige økonomer der havde forudsagt at den ville komme. Kapitalismen har en indbygget krisedynamik der består i at den aldrig er istand til at løse sine grundlæggende problemer men bestandigt skubber rundt på problemerne med de evigt tilbagevendende overproduktionskriser og det tiltagende finansielle cirkus der grundlæggende har karakter af gigantiske pyramidespil. Vi får lige nu budskabet om at det går fantastisk i dansk økonomi og prognoserne bruges til at bruge løs af det økonomiske råderum. Det ligner på mange måder situationen lige før sidste finanskrise og boligmarkedet er da også helt overophedet nu med et niveau 22 % over det niveau vi så lige inden sidste krise. Læg dertil stigende internationale spændinger og en astronomisk international gældsboble, og vi har alle ingredienser til en ny finansiel nedsmeltning

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Tobinskat

    Debatten om en Tobinskat synes fordampet i sommervarmen eller måske lidt før. Kan den genoptages?

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Økonomisk teori kender kun til at bruge gulerødder for de rigeste, og piskeslag for de fattigste.


    Det er den nye racisme, den økonomiske diskrimination ud fra formueforhold!

    Mennesker er så forskellige - eller ens, som deres pengepung!

    Det er den uhensigtsmæssig skævhed i den førte økonomiske politik.

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Hyde Park Corner - i Altinget

    Kære redaktør Rasmus Nielsen. Vil du ikke overveje at gøre alle os "almindelige" bidragydere den tjeneste at oprette et særligt "Hyde Park Corner" i et hjørne af Altingests univers for de få bidragydere der ser det som deres livsopgave at sabotere rolige indlæg med alenlange spamming-agtige kommentarer om ethvert emne der bringes til torvs?

    På forhånd mange tak.


  • Anmeld

    Ib Christensen · fhv. MEP & MF

    Politikerne lytter ikke

    Det største problem er, at det politiske flertal ikke lytter til økonomerne, f.eks. når de advarer imod en mulig økonomisk krise og derfor foreslår øgede ejendomsskatter til forebyggelse. Provenuet heraf brugt til lavere skat på arbejde. Dette tilbagevenden råd fra økonomerne ignoreres konsekvent af de borgerlige partier (inkl. de radikale) samt Socialdemokratiet.

  • Anmeld

    Christian X

    Endelig

    Vi er mange, der har sagt dette i årevis, men politikere er fagligt tonedøve. De burde som minimum have et kørekort til de modeller og den statistik, de får stillet til rådighed. Men politikere er også for dårligt fagligt funderet til at kunne overskue konsekvenserne af deres indgreb (SKAT, IC4, signalsystemet, IT skandaler, de uendelige lappereformer etc.)

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Ejendomsskat er tyveri og ulighed i beskatningssystemet.

    - og så kom fhv. MEP & MF Ib Christensen igen med den der om, at en ejendom står og genererer penge, og at disse kan redde enhver økonomi.

    Men sludder og vrøvl og visse-vasse: hverken jord eller bygninger står og "laver penge" men er blot et hjælpemiddel i en produktion eller en sted at sove, spise og bo.

    Hvis Ib Christensen gad gøre sig den ulejlighed og slå op i Statistikken over pristal og gennemsnitlige boligpriser i Danmark i de sidste 40-50 år, ville også HAN se, at priserne følger løn- og pristallet.

    Og da enhver bolig koster ca. 100 kroner pr. år at vedligeholde - for ikke at falde i værdi - er det tydeligt at beskatning af boliger er og bliver det rene tyveri og ulighed i beskatningssystemet.

  • Anmeld

    Thomas

    Der skal tages højde for usikkerhed

    Fin gennemgang og pointer, hvor jeg er helt enig i at der bør tages højde for diverse usikkerheder og det lader desværre ikke helt til at være tilfældet.

    Tror de fleste vil værdsætte at arbejde med en margin, så det ikke får samme konsekvenser, hvis det går dårligere end ventet.

    Vh Thomas
    https://økonomia.dk/