Venstre tilfreds med vandløbs-aftale

Landmændene er sikre på kompensation, men det er til gengæld langt fra sikkert, at vandløbsvedligeholdelsen bliver ændret for alle de 7.300 km vandløb, som det er aftalt i Grøn Vækst.

I det Grøn Vækst-lovforslag, som blev 2. behandlet i Folketinget tirsdag, bliver det nemlig slået fast, at der kun skal laves en indsats, så længe der er penge til at kompensere de lodsejere, som kommer til at lide et tab som følge af den ændrede vedligeholdelse. 

"Det bliver den pose penge, som er afsat til kompensation, som bliver styrende for, hvor langt man kan nå," siger Venstres fødevareordfører Erling Bonnesen, der er tilfreds med aftalen.

Der er afsat 52 millioner kroner årligt til at kompensere lodsejere, og rækker det ikke til at ændre vedligeholdelsen på 7.300 km vandløb, så bliver indsatsen reduceret. Det understreger miljøminister Karen Ellemann (V) i et svar til Folketinget:

"Som det er nævnt i lovforslagets bemærkninger, vil der ikke blive iværksat en ændret vedligeholdelse ud over den økonomiske ramme for Grøn Vækst," skriver ministeren og fortsætter:

"Hvis konsekvenserne ved ændret vedligeholdelse viser sig at være større end først antaget, og der derfor skal udbetales et større beløb, vil indsatsen i de følgende år på andre vandløbsstrækninger skulle justeres."

Venstre er tilfredse 
Den ændrede vedligeholdelse, der skal sikre bedre økologisk tilstand i vandløbene, betyder, at vandløbene kan aflede mindre vand fra de tilstødende marker, der så risikerer at blive oversvømmede. I landbruget har der derfor været dyb bekymring over konsekvenserne af forslaget. Også dele af Venstre har været bekymrede og har derfor stillet en række spørgsmål til miljøministeren. Nu mener Erling Bonnesen, at landbruget kan ånde lettet op.

"Vi er tilfredse med de principielle rammer, der er lagt fast nu. Hvis lodsejeren lider et tab, fordi han ikke kan dyrke marken helt eller delvist, så skal staten yde kompensation for nettotabet, hverken mere eller mindre. Det er afgørende, for det er samfundet, som ønsker ændret vandløbsvedligeholdelse, og derfor skal regningen ikke tørres af på den enkelte lodsejer," siger han.

Erling Bonnesen glæder sig desuden over, at det i lovforslaget nu er slået fast, at kommunerne ikke kan iværksætte en indsats, uden at den en godkendt af både Miljøministeriet og Fødevareministeriet. På den måde sikres det, at der kun bliver lavet en indsats, så længe der er penge.

Opposition: Det er rod 
Forslaget om ændret vandløbsvedligeholdelse er en del af miljøministerens samlelov om Grøn Vækst, der blandt andet også indeholder forslag om 25 meters beskyttelseszoner om vandboringer og muligheder for dyrkning af energipil.

Oppositionen vil hverken stemme for eller imod lovforslaget, fordi partierne ifølge betænkningen mener, at hovedlinjen i Grøn Vækst er skæv, selv om delelementer i forslaget er forbedringer.

SF's miljøordfører, Steen Gade, mener, at forslaget om ændret vandløbsvedligeholdelse er noget rod.

"Man skriver, at man vil ændre vedligeholdelsen for 7.300 km vandløb, og det er det, som man indberetter til EU, men pengene stopper indsatsen, og hvad er så konsekvenserne for naturen, hvis man ikke når de 7.300 km. Det forholder man sig slet ikke til. Det er noget sjusk," siger han.

Han mener, at der er behov for at modernisere vandløbsloven.

"Vi skal have en lov, der tydeligere præciserer hensynet til miljøet; som inddrager dræn; og som tager højde for klimaforandringerne, hvor der kommer mere vand," siger han.

Bekymring for bøvl
Kommuner, eksperter og DN har tidligere i Altinget udtrykt bekymring over, at den ændrede vandløbsvedligeholdelse og den medfølgende kompensationsordning vil blive vanskelig at administrere.

Den endelige administrationsmodel for vandløbsvedligeholdelsen er endnu ikke fastlagt - det vil ske i et udvalgsarbejde med deltagelse af KL, Miljøministeriet og Fødevareministeriet - men i et svar til Folketinget har miljøministeren skitseret følgende arbejdsgang for indsatsen:

1) Kommunen sender en ansøgning til Fødevareministeriet efter godkendelse fra Miljøministeriet om igangsættelse af en konsekvensvurdering af indsatsen.

2) Staten giver tilsagn om tilskud til, at kommunen kan iværksætte en konkret konsekvensvurdering.

3) Kommunen kontakter de berørte lodsejere om den påtænkte konsekvensvurdering, hvorefter konsekvensvurderingen kan udarbejdes.

4) Kommunen indsender konsekvensvurderingen til Miljøministeriet, der afgør, om vurderingen giver anledning til at revurdere projektet, og indstiller til Fødevareministeriet, om projektet kan igangsættes.

5) Fødevareministeriet meddeler kommunen, at indsatsen kan påbegyndes. De berørte lodsejere modtager kopi. Den videre proces følger vandløbslovens bestemmelser om høring, klage mv.

6) En ændret vandløbsvedligeholdelse kan ikke iværksættes, før landmanden har fået oplyst, at han kan søge om kompensation for indkomsttab.

Lovforslaget ventes endeligt vedtaget fredag med stemmer fra regeringen og Dansk Folkeparti.