Analyseinstitut svarer igen: Vismændene tilbageviser ikke metodeproblem i vismandsrapport

De økonomiske vismænd har sat sig for at se på spørgsmålet, om bedre personalenormering kan ses som en god investering.

I Altinget 24. juni har jeg kritiseret deres fremstilling, og der er et svar fra vismændene. Jeg kan dog ikke se, at man får tilbagevist nogen af de problemer, som jeg påpeger.

Vismændene har blandt andet i deres analyse undersøgt, om børn i institutioner, der i starten af 00'erne havde en særlig god bemanding, klarer sig bedre senere, hvis vi ser på skolekarakterer eller henvisning til specialundervisning. Vismændenes analyse viser ikke en sammenhæng.

Kan skyldes et andet børneklientel
Min indvending går på, at institutioner med god bemanding i 00'erne i et vist omfang kan have fået ekstra ressourcer som følge af handicappede børn med videre.

De velbemandede institutioner kan i et vist omfang have haft et børneklientel, som, man også må forvente, skulle have specialundervisning med videre senere

Niels Glavind
Direktør, Bureau 2000

Med andre ord kan de velbemandede institutioner i et vist omfang have haft et børneklientel, som, man også må forvente, skulle have specialundervisning med videre senere.

Vismændene angiver i deres svar, at denne støtte er holdt uden for analysen, fordi støtten konteres kommunalt og ikke på den enkelte institution. Men ifølge vismændenes egen metodebeskrivelse er personalet opgjort efter arbejdssted.

I starten af 00'erne havde man støttepædagoger, der arbejdede uden for institutionerne, men de fleste havde deres arbejdsplads i en daginstitution.

Hertil kommer, at støtten i starten af 00'erne ofte havde form af, at kommunen for eksempel tillod, at der var færre børn, eller at institutionen som helhed fik ekstra personale. Så jeg må fastholde min kritik.

Administrationstid er upåvirket
I deres svar skriver vismændene desuden, at "det står os ikke klart, hvorfor en (mere veluddannet) ekstra kollega automatisk skulle øge administrationstiden".

Det har jeg så sandelig heller aldrig skrevet eller antydet. Det, som jeg har anført, er, at personalet i dag bruger en mindre del af deres arbejdstid på børnene, end de gjorde i "gamle dage".

Skal vi i øvrigt ikke være enige om, at senere skolekarakterer er et meget dårligt mål for gevinsten ved gode daginstitutioner? 

Niels Glavind
Direktør, Bureau 2000

Men vismændene er her inde på en vigtig problemstilling: Administrationstiden og de øvrige opgaver, som ikke har direkte med børnene at gøre, går nemlig heller ikke ned, hvis man skærer i bemandingen.

Det er en af grundene til, at personalereduktioner rammer så hårdt: Man kan ikke tage timerne fra administration og møder (og heller ikke fra bleskift, håndvask eller toiletbesøg). Timerne kan kun tages fra arbejdet i børnegrupperne. Derfor mærkes det, at der er skåret i personaletimetallet gennem årene.

Skal vi i øvrigt ikke være enige om, at senere skolekarakterer er et meget dårligt mål for gevinsten ved gode daginstitutioner? Børnenes sociale og personlige udvikling er langt vigtigere.

Og det er dét, som velbemandede daginstitutioner kan være med til at sikre – navnlig i forhold til de børn, der har særligt behov for støtte.