Kontorchef til Ledelsessekretariatet

Er du garant for sikker direktionsbetjening, effektive forretningsgange og ambitiøs organisationsudvikling? Og har du de ledelsesmæssige og personlige kompetencer, der skal til for at lede et dygtigt fagligt miljø og en stærk feedbackkultur? Så er du måske den rette til at stå i spidsen for vores ledelsessekretariat.


Styrelsen for Undervisning og Kvalitet arbejder for fagligt stærke dagtilbud og uddannelser til alle ved at understøtte kvalitetsudvikling på Børne- og Undervisningsministeriets område. Vi står på solidt indblik i reglerne samt viden om praksis, forskning og analyser af data. Og vi arbejder for at give handlingsanvisende vejledning om god kvalitet til dagtilbud, grundskolen, forberedende grunduddannelser, gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser og voksen- og efteruddannelser.

Som kontorchef for Ledelsessekretariatet står du i spidsen for vores minister- og direktionsbetjening og for en bred vifte af drifts- og udviklingsopgaver rettet både ud mod uddannelsessektoren og ind mod vores egen organisation.

Du refererer til styrelsens direktør og vil også indgå i et tæt samspil med styrelsens tre vicedirektører med fokus på sparring og sekretariatsbetjening. Du bliver også en del af et stærkt ledelseshold bestående af tretten kontorchefer, og får ansvaret for ca. 15 dygtige og engagerede medarbejdere i Ledelsessekretariatet.

Sammen med resten af Ledelsessekretariatet skal du lykkes med:

  • At udvikle og drive større sektorrettede udviklingsprogrammer, herunder vores tilsynsstrategi og bestyrelsesstrategi, med høj faglig kvalitet.

  • Proaktiv planlægning af det organisatoriske årshjul (bl.a. mål- og resultatplan, arbejdsprogrammer, medarbejdermålinger, central ledelsesinformation, mv.)

  • Sikker og smidig betjening af direktionen, herunder sagsstyring og kvalitetssikring, kalenderstyring, håndtering af ministersager, bestillinger fra departementet og henvendelser, eksterne oplæg samt tilrettelæggelse af direktions-, ledelses- samt husmøder.

  • Præcis og effektiv intern økonomistyring, herunder budgetlægning, udgiftsopfølgning, analyser og understøttelse af kontorernes økonomiopgaver.

  • At rammesætte og understøtte den fortsatte udvikling af vores organisation, herunder klare og effektive sagsgange, ledelses- og kompetenceudvikling, rekruttering, faglige miljøer, introduktion af nye medarbejdere og lønforhandlinger. En del af disse opgaver løfter Ledelsessekretariatet i samspil med vores HR partnere i koncernen.

Stilingen indebærer gode muligheder for, at du kan medvirke til at præge din opgaveportefølje og udvikle dig som leder. Det er en forudsætning, at du opbygger et stærkt netværk på tværs af Børne- og Undervisningsministeriet og med aktører i undervisningssektoren.

Om dig

Vi forventer, at du:

  • Mestrer at sætte retning, skabe mening og sikre præcision i en bred palet af opgaver.

  • Er analytisk stærk, nysgerrig efter at forstå vores fagområde samt sikker i din forståelse af de rammer, vi agerer inden for.

  • Er strategisk tænkende og har ambitioner for, hvordan vi udvikler os som resultatskabende og effektiv arbejdsplads præget af stærk faglighed, trivsel og høj motivation.

  • Formår at omsætte styrelsens ledelsesgrundlag til god ledelse i det daglige.

  • Har styr på dine værdier og kendes for ordentlighed, faglighed og personlig integritet.

Du har en relevant akademisk uddannelse og du har gerne prøvet kræfter med ledelse, organisationsudvikling og økonomistyring. Du har erfaring med komplekse koordinationsopgaver i en politisk organisation og skal lige som os andre ønske at gøre en forskel for undervisningsområdet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1/lønramme 37. Du vil som udgangspunkt blive ansat på kontraktvilkår efter Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen besættes som udgangspunkt på åremål. Hvis du er tjenestemand i forvejen, kan ansættelse på tjenestemandsvilkår være en mulighed. Ansættelsesområdet afhænger af ansættelsesformen.

Det er en betingelse for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, og at sikkerhedsgodkendelsen kan opretholdes under hele din ansættelse.

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2024.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at ringe til direktør Julie Elm Vig Albertsen (telefon 2478 1407), vicedirektør Kasper Håkansson (telefon 5122 8199) eller vicedirektør Andreas Bosmann Engsig (telefon 5084 7028). Læs mere om ministeriet på uvm.dk og om styrelsen på stukuvm.dk, hvor du også kan finde vores ledelsesgrundlag og den strategiske retning for styrelsen.

Sådan søger du

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis til os senest mandag den 27. maj 2024. Stillingen søges via knappen “Søg dette job” her på siden. Hvis du er tjenestemand, skal din ansøgning stiles til Kongen.

Vi forventer at holde samtaler i uge 23 og 24. Der vil blive brugt test og case i forbindelse med samtalerne.


Icon
Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen
0:000:00