Center for Digital Pædagogik: Vi stiller de forkerte spørgsmål i skærmdebatten

Debatten om børns digitale liv virker ofte som en skyttegravskrig, hvor fagpersoner bekæmper hinanden. Men med fire konkrete spørgsmål kan vi måske alle blive klogere, skriver Anni Marquard og Mathias Nimgaard Larsen.

Vi bør helt grundlæggende overveje fire spørgsmål, der illustrerer, at børns digitale liv kan se ud på mange forskellige måder, skriver Anni Marquard og Mathias Nimgaard Larsen. — Vi bør helt grundlæggende overveje fire spørgsmål, der illustrerer, at børns digitale liv kan se ud på mange forskellige måder, skriver Anni Marquard og Mathias Nimgaard Larsen.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Anni Marquard og Mathias Nimgaard Larsen

Hhv. administrerende direktør og fagkonsulent, Center for Digital Pædagogik

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Igennem årets første par måneder er børns skærmforbrug blevet diskuteret vidt og bredt. Har børnene for meget skærmtid? Ødelægger skærmene børns hjerner? Og hvad med de der algoritmer, der styrer børns liv?

Desværre kan dialogen om børns digitale liv nogle gange virke som en skyttegravskrig, hvor fagpersoner kæmper mod hinanden. Måske oplever man som forældre, at den ene side siger “mere skærm”, mens den anden side siger “mindre skærm”. Det er ærgerligt, fordi det giver et meget unuanceret billede, og fordi man som forælder i værste fald kan føle sig mere forvirret end hjulpet.

Det er de færreste, der vil anfægte, at børn skal sove, lege, være fysisk aktive eller sammen med familien. Men det er vigtigt at huske på, at det sjældent er så simpelt, at brugen af det digitale medie automatisk medfører, at barnet ikke deltager i trivselsfremmende aktiviteter.

Langt de fleste børn sidder ikke alene og helt passivt foran en skærm dagen lang uden kontakt til andre i et mørkt lokale. Hverken i skolen eller i fritidslivet. Børn kan godt lege, mens der er en skærm til stede, selvom ikke alle gør det. Og børn kan godt skabe meningsfulde venskaber, mens der er en skærm til stede, selvom ikke alle gør det. Heldigvis.

Når vi nu ikke kan skære hverken medierne eller børnene over en bred kam, så bliver vi nødt til at starte et andet sted
Anni Marquard og Mathias Nimgaard Larsen
Hhv. adm. direktør og fagkonsulent, Center for Digital Pædagogik

Start dialogen et andet sted

Betyder det, at vi skal være ligeglade med tiden brugt på medierne, og hvornår vi bruger dem? Naturligvis ikke.

Men når vi nu ikke kan skære hverken medierne eller børnene over en bred kam, så bliver vi nødt til at starte et andet sted, hvis vi vil forstå, hvordan medierne kan være med til at fremme (mis)trivsel.

Vi kan i første omgang blive klogere på det enkelte barns livsverden ved at gå i børnehøjde. Det vil sige, at vi stiller os nysgerrigt på en ikke-fordømmende måde og forsøger at sætte os ind i, hvilke muligheder og begrænsninger medierne kan medføre.

Her bør vi helt grundlæggende overveje fire spørgsmål, der illustrerer, at børns digitale liv kan se ud på mange forskellige måder, og derfor er der heller ikke en standardiseret én-til-én-løsning for, hvordan de bedste rammer kan se ud for alle familier.

At gå i børnehøjde skal muliggøre, at de voksne kan få indblik i, hvad der er på spil for barnet i den digitale hverdag. Hvis man ikke selv kan svare på spørgsmålene, så må man gå i dialog med barnet.

Læs også

Vi er på vildspor, når vi ser på mistrivsel som noget, der bor i børnene

Kommentar

De fire konkrete spørgsmål

Det første spørgsmål, vi bør stiller, er, hvad bruger barnet mediet til. Digitale medier kan bruges til mange ting, og så bruges de ofte på en personlig måde af det enkelte barn, selvom der er tale om “samme” medie.

Computerspillet Counter-Strike kan for eksempel bruges til underholdning med klassekammerater, men det kan også bruges til konkurrence. Derfor bør forældre og eksperter gå i børnehøjde med henblik på at blive klogere på, hvad mediet faktisk bliver brugt til.

At gå i børnehøjde skal muliggøre, at de voksne kan få indblik i, hvad der er på spil for barnet i den digitale hverdag
Anni Marquard og Mathias Nimgaard Larsen
Hhv. adm. direktør og fagkonsulent, Center for Digital Pædagogik

For det andet bør vi stille spørgsmålet om, hvorfor det er vigtigt for barnet at bruge mediet. Selvom voksne kan synes, at det er fjollet at gå op i likes, followers eller skins, så ændrer det ikke på, at det betyder noget for barnet at bruge tid på det digitale liv.

Når engagementet kan være forskelligt fra barn til barn, så kan forældre med fordel forsøge at gå med på barnets præmisser og spørg sig selv, hvad barnet oplever, at mediet “tilbyder” barnet. Ikke kun teknisk (for eksempel at tage billeder og kommunikere over chat), men også mere generelt i barnets liv.

Det tredje relevante spørgsmål er, hvordan mediet indgår i barnets liv. Mens nogle børn har computerspil som interesse på lige fod med fodbold, så kan andre børn bruge computerspillet til at trække sig som strategi, fordi det mistrives. Hvordan mediet indgår i barnets liv hænger med andre ord i høj grad sammen med, hvad aktiviteten tilbyder fra barnets perspektiv.

Det fjerde og sidste grundlæggende spørgsmål er, hvornår mediet i indgår barnets liv. Det gælder ikke kun tidspunktet på døgnet, men snarere i lyset af barnets liv i øvrigt.

Det kan for eksempel være, at barnet spiller computer derhjemme hver aften, fordi forældrene ofte sidder og læser, eller fordi klassekammeraterne spiller. Her forholder vi os således til, hvornår det bliver meningsfuldt for barnet at bruge mediet, og hvornår barnet oplever at være “inviteret” ind i andre sociale sammenhænge, hvor mediet ikke indgår.

Læs også