Dagbehandlingstilbud: Vi løser ikke problemet med profitjagt ved at fratage de mest sårbare børn behandling

3.300 børn og unge med psykosociale vanskeligheder er i fare for ikke længere at have et skole- og behandlingstilbud.

Netop nu er antallet af børn med diagnoser og mistrivsel, angst og skolevægring i eksplosiv stigning. Det er disse børn, som de ikke-offentlige dagbehandlingstilbud hver dag arbejder intensivt for at hjælpe.

Børne- og undervisningsministeren mener, at mere undervisning er vejen frem. Problemet er, at børn i mistrivsel har vanskeligt ved at modtage undervisning. De har først og fremmest brug for behandling. Behandling, som ministeren nu vil lukke ned for. Med katastrofale følger.

Forkert præmis

Undervisningsministeriet fik i 2018 udarbejdet en rapport, der blandt andet peger på, at undervisningskvaliteten på de ikke-offentlige dagbehandlingstilbud og interne skoler på opholdssteder, ikke lever op til folkeskolens regler. Allerede her går man galt i byen.

Hvis børnenes psykosociale udfordringer var fysiske, ville det svare til, at de sad i kørestol. Ville vi bede en kørestolsbruger om at tage trapperne?

Jacob Føns Lomholt, Jesper Blichfeldt og Dan Schønewald Rasmussen
Hhv. direktør på Startskuddet, leder på Dagskolen Vikasku og skoleleder på Søstjerneskolen

Kritikken gik primært på, at langt de fleste interne skoler ikke tilbyder den fulde fagrække. Men den forudsætning er forkert og bygger på en fejlopfattelse. Af flere grunde. De elever, der går på interne skoler, er henvist dertil af de sociale myndigheder. Det er børn, der er direkte behandlingskrævende. Disse kan ikke sidestilles med almindelige skolebørn.

Det er forskningsmæssigt velunderbygget, at anbragte børn klarer sig dårligere i skolen end deres jævnaldrende. Hvis børnenes psykosociale udfordringer var fysiske, ville det svare til, at de sad i kørestol. Ville vi bede en kørestolsbruger om at tage trapperne?

Ikke alle børn kan tage den fulde fagpakke. Som Socialpædagogernes Landsforbund (SL) tidligere har meldt ud, er det da bedre, at elever på interne skoler består fire fag, end at de dumper syv. Ud fra deres udgangspunkt. Som SL har pointeret, vil lukning af de interne skoler føre til, at landets mest udsatte børn bliver tabt i undervisningssystemet.

Uforståelige anbefalinger

En arbejdsgruppe bestående af embedsmænd har på den baggrund (uden inddragelse af hverken branche, pårørende eller målgruppen) udarbejdet en række anbefalinger. Men da hele afsættet for arbejdsgruppen har bygget på et forkert udgangspunkt og ikke et oprigtigt ønske om at sikre den bedst mulige kvalitet, bliver anbefalingerne selvsagt derefter.

Konkret lægges der op til, at dagbehandlingstilbud skal lovgives som en specialskole med en social profil. Dermed kan sårbare børn, der er behandlingskrævende, ikke længere modtage den psykologiske og familierelaterede behandling, de har brug for.

Det er for os fagfolk mildt sagt en gåde. Det offentlige har jo i mange år ikke kunnet løse denne opgave. I stedet har man brugt ikke-offentlige dagbehandlingstilbud, der har ekspertisen og samtidig har været billigere for kommunerne.

I rapporten anbefales også, at de ikke-offentlige dagbehandlingstilbud fremover kan drives som private selvejende institutioner med driftsoverenskomst med kommunen. Baggrunden for denne anbefaling er blandt andet et par medieomtalte sager fra foråret 2020, hvor private ejere af dag- og døgntilbud stak millionbeløb i egne lommer.

Naturligvis skal det ikke være muligt at trække store profitter ud af arbejdet med disse børn. Og løsningen på dette, heldigvis meget sjældne problem, er helt enkelt at sætte Socialtilsynet på tilsynsopgaven på samme måde, som de varetager allerede eksisterende skoletilsyn. Det vil ikke blot forhindre grådighed. Det vil også sikre kvalitet til gavn for børnene.

Nødvendig ekspertise skrottes

Konsekvensen af at afskaffe behandlingen på dagbehandlingstilbuddene er, at der kommer til at mangle kvalificerede tilbud til disse sårbare børn. De ikke-offentlige dagbehandlingstilbud vil komme til at ligne kommunale specialskoler uden den faglige behandlingsmæssige ekspertise. En ekspertise, der er strengt nødvendig for at kunne hjælpe børnene i trivsel og hjælpe børnene til at modtage undervisning.

Ved at fratage disse tilbud muligheden for at behandle, fratager man børnene muligheden for at komme ud af et kommunalt skolesystem, der ofte blot forværrer deres situation.

Jacob Føns Lomholt, Jesper Blichfeldt og Dan Schønewald Rasmussen
Hhv. direktør på Startskuddet, leder på Dagskolen Vikasku og skoleleder på Søstjerneskolen

Gennem vores mangeårige erfaringer med disse børn ved vi, at deres faglige udfordringer oftest er en konsekvens af mistrivsel, fejltolket adfærd og fravær i de tidligere skoletilbud. Når vi møder eleverne første gang, har de trukket sig fra både skole og sociale fællesskaber – og lever et børneliv fyldt med angst, stress og socialfobi.

I mange tilfælde er børnene og deres forældre overladt til et system, hvor det tager år at udrede og visitere til tilbud, der kan give den rette hjælp til barnet. Imens forværres barnets og familiens situation alvorligt.

Når alt andet i det offentlige er prøvet af, bliver barnet henvist til et ikke-offentligt dagbehandlingstilbud. Ved at fratage disse tilbud muligheden for at behandle, fratager man børnene muligheden for at komme ud af et kommunalt skolesystem, der ofte blot forværrer deres situation.

Trivsel er forudsætning for læring

Dagbehandlingstilbuddene er meget forskellige tilbud. Det betyder, at kommunerne på tværs af kommunegrænser kan finde netop det tilbud, der passer til det enkelte barn.

Sårbare og diagnosticerede børn har brug for at være sammen med de samme voksne og børn hele dagen – hele ugen. Det giver en genkendelig hverdag. Det giver grobund for at danne stærke relationer mellem børnene og mellem børn og voksne. Tryghed, forudsigelighed og grobund for socialt fællesskab er forudsætningen for trivsel, og trivsel forudsætning for både faglig læring og personlig udvikling.

Det må ikke blive sat over styr. Det gavner ingen – slet ikke børnene.

I og med at anbefalingerne er skrevet ud fra en præmis, som forskningen, branchen, de pårørende og den største faglige organisation på området kritiserer, vil anbefalingerne uvægerligt være fejlskud.

I Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk har vi den opfattelse, at dagbehandling er alt for vigtigt et område til at haste nogle anbefalinger igennem, som fra start har bygget på en fejlslutning. Vi vil meget gerne indgå i en kvalitetsdiskussion af, hvordan vi får de bedste interne skoler/dagbehandlingstilbud. Det bør være afsættet; ikke en uberettiget kritik.

Vi vil derfor appellere til, at man fra politisk side trykker på pauseknappen og åbner op for at kigge på området med friske øjne. Der er brug for at vaske tavlen ren, inddrage alle aktører og stille skarpt på kvalitetsspørgsmålet.