Kommentar af 
Stine Liv Johansen

Politikernes enøjede fokus på skærme fortrænger andre væsentlige årsager til mistrivsel

Det konstante fokus på sociale medier som det største problem i børn og unges liv fjerner opmærksomheden fra emner, der sandsynligvis har langt større betydning. Disse emner er ofte vanskeligere og meget dyrere at håndtere politisk, skriver Stine Liv Johansen.

Der er adskillige andre problemstillinger, som er af langt større betydning, og som man kunne ønske, fik lige så meget opmærksomhed, skriver Stine Liv Johansen.
Der er adskillige andre problemstillinger, som er af langt større betydning, og som man kunne ønske, fik lige så meget opmærksomhed, skriver Stine Liv Johansen.Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Stine Liv Johansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

På Folkemødet blev statsminister Mette Frederiksen i et interview spurgt, hvad hendes største drømme var.

Helt fra hoften var hendes allerførste svar: "at få telefoner og skærme ud af vores børns barndom".

Det er ikke overraskende, at det er det første, der falder hende ind og slet ikke overraskende, at det er det første, hun føler trang til at nævne.

Særligt siden SVM-regeringens tiltrædelse har spørgsmålet om "skærme" været altoverskyggende i diskussionen om børn og unges liv og trivsel, særligt ført an af statsministeren og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, som har været understøttet af debattører og grupperinger, der har gjort det til deres primære formål at få digitale teknologier ud af skoler og dagtilbud – ja helst helt ud af børns liv.

Der er ikke forskningsmæssig solid evidens for, at sociale medier helt generelt er sundhedsskadelige eller den primære årsag til dårlig trivsel.

Stine Liv Johansen

En del af diskussionen har handlet om den helt nødvendige regulering af tech-platforme, hvilket kun kan bifaldes, men størstedelen har handlet om, at børns adgang til og brug af digitale medier skal begrænses.

Senest kom Socialdemokratiet med et forslag om at forbyde børn og unge under 15 år at bruge sociale medier som en del af deres valgkamp ved valget til Europa-Parlamentet.

At børns brug af sociale medier er blevet et hot topic på den politiske agenda bunder i et kompleks af årsager.

Først og fremmest er det ikke noget, der kun finder sted i Danmark; det er en omfattende bevægelse over hele den vestlige verden.

Regeringer og myndigheder i mange lande iværksætter for tiden en række forskellige tiltag for at forsøge at bremse, hvad mange opfatter som det største problem i børn og unges liv – og den måske væsentligste årsag til den mistrivselskrise, der også er et globalt fænomen.

Læs også

Senest har den amerikanske surgeon general foreslået, at der skal et advarselsmærkat på sociale medier, på samme måde som på cigaretter.

Men dernæst handler det også om, at emnet (tilsyneladende) er let at forklare og let for almindelige mennesker at forstå – særligt når nuancerne udelades.

For der er bestemt grund til at sætte ind overfor giftige forretningsmodeller, fastholdelsesmekanismer, algoritmisk radikalisering og en række andre problemer knyttet til særligt de store tech-platforme.

Men der er ikke forskningsmæssig solid evidens for, at sociale medier helt generelt er sundhedsskadelige eller den primære årsag til dårlig trivsel.

I en politisk kontekst forekommer dette dog mindre relevant. Her handler det om at agere – og at vise, at man gør noget – i forhold til en stemning blandt forældre, lærere og andre, der har med børn og unge at gøre, og som oplever, at digitale devices forstyrrer og forhindrer den gode undervisning og det gode børne- og familieliv.

Børns fysiske og mentale trivsel er først og fremmest betinget af de rammer, de lever i.

Stine Liv Johansen

Den oplevelse er reel nok; jeg har selv lavet interviewundersøgelser blandt forældre, der giver udtryk for, at reguleringen af deres børns brug af digitale medier er den største udfordring i deres forældreskab.

Og derfor giver det også god mening, at man som politiker ønsker at tale ind i denne udfordring og gerne på en måde, hvor man kan se handlekraftig og ansvarlig ud. Og det giver især mening, hvis man ukritisk køber narrativet om, at sociale medier er den vigtigste årsag til, at vores børn mistrives.

Men problemet er, at det kontinuerlige politiske fokus på sociale medier som det værste i børn og unges liv fjerner fokus fra emner, som formentlig har langt større betydning, men som er vanskelige – og meget dyrere – at reagere politisk på.

Børns fysiske og mentale trivsel er først og fremmest betinget af de rammer, de lever i: familien, dagtilbuddet, skolen og fritidslivet.

Når man måler på faktorer, der har indvirkning på børn og unges trivsel, så er det – ikke overraskende – gammeldags, demografiske faktorer som forældres indkomst og uddannelsesniveau samt kvaliteten af skole og dagtilbud, der har den allerstørste betydning.

Ifølge Mødrehjælpen lever omkring 47.000 danske børn i fattigdom, og både social og økonomisk fattigdom er geografisk ulige fordelt.

Læs også

En analyse fra Eva viste i 2023 at omkring 40 procent af dagtilbud for nul til to-årige vurderes at have utilstrækkelig kvalitet, hvilket forstærkes af mangel på pædagogisk uddannet personale i mange kommuner.

Og bare inden for de seneste par uger har man kunnet læse, at adskillige skoler i hele landet har fået påbud fra Arbejdstilsynet på grund af vold og utrygt arbejdsmiljø, og at flere og flere skoler ikke længere har råd til renoveringer, materialer og aktiviteter ud af huset, herunder lejrskoler.

Der er altså rigeligt med problemer i børn og unges liv, som man politisk kunne vælge at rette fokus mod.

Problemer, som årelang forskning har vist, har afgørende og langvarig betydning for trivslen, og som løber i generationer. Hertil kommer naturligvis det altoverskyggende problem med klimaforandringer, som påvirker os alle, men som især må forventes at få alvorlige konsekvenser for dem, der er børn og unge i dag.

Hvor er drømmene om at indrette et børneliv med nok voksne og ordentlige rammer for, at alle børn – uanset baggrund og udfordringer – kan trives og udvikle sig?

Stine Liv Johansen

Men man har valgt igen og igen at fokusere på "skærme". Formentlig fordi man oprigtigt tror og mener, at det er et af de mest presserende problemer.

Men det er svært ikke at få en fornemmelse af, at det også bunder i, at det en god sag, der resonerer godt i den brede befolkning og får regeringen – og i særdeleshed Socialdemokratiet – til at fremstå som børnenes beskyttere.

Desværre får det også regeringen til at fremstå uambitiøs i forhold til faktisk at gøre noget reelt ved børn og unges trivsel. Hvor er drømmene om at indrette et børneliv med nok voksne og ordentlige rammer for, at alle børn – uanset baggrund og udfordringer – kan trives og udvikle sig?

Og hvor er drømmene om en skole med ordentlige toiletter, gode boldbaner og en årlig lejrskole, som kan være med til at styrke de fællesskaber, som vi ved er afgørende for trivslen?

Et bredt og realistisk blik på børn og unges trivsel omfatter naturligvis også deres brug af digitale teknologier, både derhjemme og i skole og institution, men det giver ikke mening at opfatte det som den vigtigste, endsige afgørende faktor.

Der er adskillige andre problemstillinger, som er af langt større betydning, og som man kunne ønske, fik lige så meget opmærksomhed.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stine Liv Johansen

Lektor, ph.d., Institut for Kommunikation og Kultur, Center for Børns Litteratur og Medier, Aarhus Universitet
Cand.mag. i medievidenskab, Aarhus Universitet (2003), ph.d i medievidenskab, Aarhus Universitet (2008)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024