Ny debat: Børns mentale sundhed skranter – hvordan løfter vi den?
Mange danske børn lever med mentale helbredsproblemer og deciderede diagnoser for psykisk sygdom. Hvilke tandhjul bør der skrues på for at nedbringe antallet? Altinget Børn tager i de kommende uger livtag med debatten om psykisk trivsel hos børn.
Shani Hannah Shalom
RedaktionsassistentAdfærdsproblemer, overdreven angst og tristhed, depression, autismespekrumsforstyrrelser og ADHD.
Det er bare nogle af de psykiske udfordringer, som danske børn lider af.
En ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse viser, hvor slemt det står til: Mindst 16 procent af 0-9-årige børn oplever betydelige helbredsproblemer, hvoraf 8 procent bliver diagnosticeret med en psykisk sygdom i hospitalsvæsnet, inden de fylder ti år.
Tallene kalder på handling, lyder det fra Vidensråd for Forebyggelse, som fremhæver, at det kan have vidtrækkende følelsesmæssige og økonomiske konsekvenser, både for børnene, deres familier og samfundet.
I juni måned meddelte Socialstyrelsen, at de på baggrund af en ny kortlægning af 14 nordiske indsatser for børn med depression og angst vil overveje, om der ”er grundlag for at igangsætte et arbejde med at videreudvikle og udbrede udvalgte indsatser rettet mod målgruppen.”
Men hvem har ansvaret – og kompetencerne – til at hjælpe børn og deres forældre, inden deres problemer vokser sig større? Hvordan kan man hjælpe de børn, som på grund af sociale og psykiske udfordringer i familien, er i øget risiko for at udvikle psykisk sygdom?
Børn
