Ny debat: Hvilken rolle skal fritidsområdet have i fremtiden?

I debatspalterne på børneområdet er det langtfra fritidsklubber, fritidshjem og SFO'er, der har fyldt mest de seneste år. Fritidstilbuddene er druknet i debat om minimumsnormeringer og lange skoledage. Alt imens er midlerne til at drive tilbuddene er blevet skåret ned.
Fritidsklubber og hjem er gennem tiden blevet brugt som et middel til at nå udsatte unge og give dem et alternativ til usunde aktiviteter på gaden. Senest har forskning fra Aarhus Universitet peget på, at fritidstilbud i udsatte boligområder kan have en gavnlig effekt for de unge beboere i områderne.
Men nedskæringer og sammenlægninger har givet fritidsområdet trange kår, samtidig med at lange skoledage har givet børnene mindre tid til at mødes i deres fælles frirum.
Efter år i den politiske glemmebog er spørgsmålet: Hvilken rolle skal fritidstilbuddene indtage i fremtidens Danmark?
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Dagtilbudsleder: Pædagoger taler selv faget ned. Det gør kun rekrutteringskrisen værre
- Direktør vil have en familiekommission. Men hun frygter, det ikke gør noget ved børnefattigdommen
- Flere forældre presser fællesskabet af hensyn til deres barn. Det er ikke så underligt
- Dansk Erhverv vil styrke frit valg i dagtilbud. Men vil ikke sige, om man foretrækker rød eller blå stue
















