Pædagogers faglighed gør en afgørende forskel for børnefællesskaberne

I disse dage afholdes KL's årlige Børne og Ungetopmøde. Fællesskaber er på dagsordenen, og det er med god grund. Gode relationer er afgørende for børn og unges faglige og sociale udvikling. Læring og trivsel bor ikke i den enkelte, men påvirkes af de fællesskaber, som børn og unge indgår i.

Det starter tidligt. Blandt andet når de yngste borgere starter i de danske dagtilbud. Tidlige indsatser bliver altid fremhævet som det afgørende. Men hvad indeholder de, og hvad er pædagogernes rolle heri?

Det er en fornøjelse at besøge de danske dagtilbud. Fornyelig bød muligheden sig en lørdag formiddag i Skanderborg. Her var ambitionen at sætte ord på, hvad pædagogers helt afgørende fagligheder består i, og hvorfor de er så væsentlige for danske børn og unges udvikling. Ikke med en ambition om "at tale en profession op", som det for alt for ofte klicheagtigt angives.

Pædagogers faglighed skaber grundlag for at kunne navigere i denne type af dilemmaer og uforudsigeligheder og træffe valg.

Andreas Rasch-Christensen
Forsknings- og udviklingschef, VIA University College

Der skulle sættes ord på pædagogfaglighed, fordi det tjener som et velvalgt grundlag for drøftelserne mellem dagtilbuddenes pædagogiske personale, lederne og forældrene. Tilsvarende i dialogerne mellem forvaltningen og dagtilbuddene, eksempelvis i forbindelse med kommunernes tilsyn af vuggestuer og børnehaver

Det var herligt at være en del af de drøftelser og refleksioner. Selvom de var hensat til en lørdag, så foregår de også på andre tidspunkter i dagtilbuddene i Skanderborg.

Alligevel er det relevant at rette opmærksomhed mod, hvorvidt danske dagtilbud generelt har de fornødne rammer til denne type af betydningsfulde refleksionsrum.

I en undersøgelse foretaget af VIA UC af århusianske dagtilbud, viser det sig også værdifuldt, at der etableres dialogrum for det pædagogiske personale og lederne. Men det bliver for skrøbeligt, hvis disse rum kun findes i weekenden eller etableres i forbindelse med forskningsprojekter.

Et centralt omdrejningspunkt for pædagogisk praksis er børnefællesskaber. Det er vigtigt for alle børn at have gode relationer til hinanden. Igen kan der rettes en særlig opmærksom mod de børn, der ikke har så mange gode relationer, når de kommer hjem fra dagtilbud.

Der er en lang række pædagogisk valg og dilemmaer forbundet i arbejdet med børnefællesskaberne, der ikke altid kan observeres med det blotte øje. Nogle kan, som når der organiseres nye legegrupper, mens andre er mere implicitte. eksempelvis viser undersøgelser af dagtilbuddenes arbejde med udeliv, at børn leger med andre, når de er ude end inde. På den måde kan legens omgivelser påvirke de relationer, som børnene danner, og pædagogernes beslutninger og viden om disse kontekster er betydningsfulde.

På velvalgte tidspunkter skal pædagogerne kunne drøfte deres egen praksis med andre, hvis deres faglighed skal bruges og videreudvikles.

Andreas Rasch-Christensen
Forsknings- og udviklingschef, VIA University College

Den pædagogiske praksis er ikke et værdineutralt rum eller præget af glasklar forudsigelighed. Dagligdagen er præget af planlagte aktiviteter, rutiner omkring middagsmaden og børnenes selvorganiseret leg.

På den måde er børnene frie, men nogle skal have hjælp og støtte til at komme med i legene, børnefællesskaberne og finde nye relationer. Den type af pædagogiske dilemmaer præger pædagogernes beslutninger.

Hvornår skal man støtte børn i at lege eller løse konflikter, og hvornår skal man observere det fra distancen? Hvornår skal børn have lov til at træde ud af fællesskaberne for en periode, fordi de har brug for at være alene?

Pædagogers faglighed skaber grundlag for at kunne navigere i denne type af dilemmaer og uforudsigeligheder og træffe valg. Nogle valg er bedre end andre, men der er ingen kogebogsopskrifter. Det, der viser sig at være hensigtsmæssige beslutninger i forhold til nogle børnefællesskaber, er utilstrækkelige i forhold til andre, og børn i udsatte positioner kan have brug for særlige typer af støtteforanstaltninger

Det kræver ideelt set, at pædagoger har rum til at reflektere over deres egen praksis. Ikke blot med sig selv, men også med andre kolleger og ledelsen. Det kan ske ved at fastholde sekvenser af den pædagogiske praksis i form af videooptagelser, børnenes produkter, børnenes fortællinger eller noget helt fjerde, og placere den på bordet, så den kan drøftes. Det må ikke kræve en masse ligegyldige møder og dokumentation og dermed tid væk fra børnene.

På velvalgte tidspunkter skal pædagogerne kunne drøfte deres egen praksis med andre, hvis deres faglighed skal bruges og videreudvikles. I nogle dagtilbud foregår det to lørdag formiddage i løbet af året. Det er utilstrækkeligt.