Selvejende daginstitutioner: Skal pædagoger virkelig helt ned i sandkassen for at skabe trivsel?

I en verserende debat om kvaliteten af børns omsorg i vores daginstitutioner, skriver Københavns Kommunes direktør Tobias Børner Stax, hvordan man lige nu er i gang med systematisk at sikre den nødvendige omsorg i daginstitutionerne.

I paraplyorganisationen Fobu, hvor vi varetager private og selvejende institutioners vilkår, er vi naturligt optaget af mange af de nye tiltag fra kommunens side for at skrue op for omsorgen, og vi støtter intentionen 100 procent.

Men der er desværre eksempler på, at den gode vilje har nogle negative virkninger, vi mener bør komme frem i lyset.

Spænder ben for pædagogernes arbejde

For nylig fik en af vores selvejende institutioner i København en tilsynsrapport, hvor det blev bemærket, at en pædagog var blevet observeret i at have en god dialog med et barn på kanten af en sandkasse. Problemet var, at medarbejderen ikke befandt sig aktivt nede i sandkassen med barnet hele tiden i den givne situation, hvilket åbenbart strider imod kommunens tilsynskoncept.

Vi oplever, at man eksempelvis i København bruger konsulenttimer på at lave tilsyn og tilsyn med tilsynet, samtidig med at vores institutioner har svært ved at få ansat pædagoger nok.

Claus Thykjær
Direktør, Fobu

Institutionslederen vil ikke håndhæve reglen af frygt for, at gode medarbejdere med fysisk slitage føler sig presset til at sige op i en tid, hvor det er historisk svært at finde nye pædagoger.

I en anden selvejende institution i Københavns nordvest-kvarter, er institutionslederen generelt godt tilfreds med, at kommunen har lavet et fælles afsæt for hvilke bøger børnene skal have læst op, og hvilke spil, der skal spilles inden skolestart, for at give børnene et fælles udgangspunkt, når de mødes i skolen.

Men i forhold til påbud om, at institutionerne skal arbejde på lige fod med klynger om en ensartet fælles tilgang til eksempelvis sprogudviklingen hos børnene, bliver det for meget.

For hvis ti institutioner skal have éns sprog-praksis, spænder det ben for, at pædagogerne selv vil tilpasse deres indsats til netop de børn, de forholder sig til den konkrete institutions dagligdag, forklarer den pædagogiske leder.