Regeringen dropper at udbrede Mette Frederiksens "vilde" velfærdsidé
En bred politisk aftale skulle sikre alle landets kommuner langt større frihed på centrale velfærdsområder. Men den aftale har regeringen "ingen planer" om at føre ud i livet. Kommuner ærgrer sig, mens opposition kalder beslutningen "tarvelig".
Kim Rosenkilde
RedaktørMens syv kommuner har fået forlænget frihedsforsøg inden for ældreplejen, folkeskolen og dagtilbud, så må de øvrige 91 kommuner nu spejde forgæves efter en tilsvarende frihed.
Frihedsforsøgene – eller velfærdsaftalerne som den tidligere S-regering døbte dem – blev præsenteret af statsminister Mette Frederiksen (S) i hendes tale til Folketingets åbning i 2020 som en "lidt vild ide".
Syv navngivne kommuner skulle have "fuldstændig frihed" på et af de tre velfærdsområder.
Det undrer mig meget, at regeringen lægger det ned i skuffen igen
Lotte Rod (R)
Ældreordfører og børne- og undervisningsordfører
I februar 2022 bebudede Mette Frederiksen så, at alle kommuner i hele landet skulle have samme mulighed. Fire måneder senere indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om at udbrede velfærdsaftalerne til samtlige af landets kommuner.
Men det kommer ikke til at ske, fordi SVM-regeringen har sat en ny kurs for frisættelse af den offentlige sektor.
"Regeringen har derfor ikke planer om at udbrede velfærdsaftalerne til resten af landet," skriver Social-, Bolig- og Ældreministeriet i en mail til Altinget.
En "tarvelig" beslutning
Ifølge ministeriet er regeringens ambition fortsat at gennemføre en "omfattende frisættelse" af den offentlige sektor, som starter på ældreområdet.
Og selv om regeringen ikke vil udbrede velfærdsaftalerne til alle landets kommuner, så vil man fortsat "brede nogle af de tanker, der ligger bag velfærdsaftalerne, ud til hele landet".
Af samme årsag gjorde regeringen det sidste uge klart, at man vil forlænge de syv igangværende frihedsforsøg frem til 2025.
Radikale Venstre var blandt partierne bag aftalen om at udbrede velfærdsaftalerne til hele landet.
"Det undrer mig meget, at regeringen lægger det ned i skuffen igen. Hvis regeringen stadig vil lave en stor frisættelse, så må de jo komme på banen og vise, at det er noget som giver lige så stor frihed, som frihedsforsøgene. Ellers siger de jo bare ét og gør noget andet," siger Lotte Rod (R), der er ordfører for både ældre, undervisning og børn.
Hun kalder regeringens beslutning "tarvelig" over for de kommuner, som har forberedt sig på at kunne blive en del af velfærdsaftalerne.
SF: Mega ærgerligt
Med den politiske aftale fra juni 2022 lagde man sig fast på, at alle landets kommuner skulle have mulighed for at byde ind på at få en velfærdsaftale inden for et af de tre områder.
Men man fik kun forhandlet de konkrete rammer på plads for ældreområdet. De videre forhandlinger om rammerne på børne- og skoleområdet nåede ikke at blive gennemført inden folketingsvalget i november.
Også i SF er ældreordfører Kirsten Normann Andersen ked af, at regeringen aflyser udbredelsen af velfærdsaftalerne.
"Set i lyset af, hvor komplekst det her område er, så er det mega ærgerligt, at man ikke udvider forsøgene for på den måde at sikre praksiserfaring, som kan bruges til den lovgivning, man centralt sidder og fedter med uden rigtig at vide, hvad der skal til for, at det virker," siger hun.
Hos Ældre Sagen har man fra starten været skeptisk i forhold til de kommunale frihedsforsøg på ældreområdet.
Primært ud fra en bekymring om, at det også indebærer, at visse af borgernes lovfæstede rettigheder kan sættes ud af kraft. Her tager man godt i mod, at SVM-regeringen nu vil gå en anden vej.
Ældre Sagen er godt tilfreds
Seniorkonsulent i Ældre Sagen Peter Torstenæs hæfter sig ved, at velfærdsforsøgene på i hvert fald ældreområdet ifølge en midtvejsevaluering fra Vive i langt hovedparten af tilfældene har kunnet gennemføres inden for den nuværende lovgivning.
Derfor bør frisættelse først og fremmest handle om, at kommunernes skal frisættes fra deres egne interne regler og bureaukrati, lyder det.
"Det kræver ikke en udvidelse af velfærdsaftalerne, hvor svækkede ældre eksempelvis efterlades uden garanti for aflastning med mere."
Dansk Folkeparti er mere i tråd med Ældre Sagen. Her stod man godt nok bag aftalen om at udbrede velfærdsaftalerne til hele landet.
Men ældreordfører Pia Kjærsgaard håber, at regeringen beslutning skyldes, at den er på vej med noget bedre i form af en kommende ældrelov.
"Det kan jo kun være, fordi de barsler med den længe ventede ældrelov, og det kommer derind under. Ellers giver det ingen mening," siger hun.
Formand havde store forventninger
Ude i landets kommuner har man taget opfordringen fra Mette Frederiksen op og forberedt sig på at kunne blive frisat på et af de tre velfærdsområder.
I blandt andet Odense og Ringkøbing-Skjern har man besluttet sig for at bede om frisættelse på ældreområdet. Og her ærgrer man sig nu over regeringens beslutning om at droppe udbredelsen af velfærdsaftalerne.
"Det, synes jeg, er træls for at sige det rent ud. For vi har jo brugt en del tid på det her, og der er skabt en stor forventning ude i vores organisation og blandt vores samarbejdspartnere, som jo har en stor interesse i det," siger Jens Erik Damgaard (K), der er formand for Social- og Sundhedsudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune.
I Odense Kommune var man begyndt at tage forskud på velfærdsaftalerne ved at se nærmere på, hvilke både statslige og lokale regler, man med fordel kunne undvære.
Nu frygter rådmand for Ældre- og Handicapforvaltning, Brian Dybro (SF), at der igen bliver taget tempo ud af de politiske ambitioner om frisættelse. En frihed som ikke mindst skal bruges til at frigøre personalet, så de kan få mere tid til at tage sig af de ældre.
KL håber på endnu mere frihed
"Jeg bliver bekymret for, at de nu kan have lange udsigter, før vi kommer til at opleve den frisættelse, regeringen taler om. Der er brug for at gå fra ord til handling," siger rådmand for kommunens ældre- og handicapforvaltning, Brian Dybro (SF).
I Kommunernes Landsforening mener formand Martin Damm også, at der er en skam, at kommunernes arbejde med at gøre klar til flere velfærdsaftaler nu ser ud til at have været forgæves.
Men han håber på, at der nu kommer noget andet om endnu mere vidtrækkende fra regeringen. For i KL’s øjne er der brug for mere grundlæggende ændringer, end velfærdsaftalerne kunne tilbyde.
"Det er jo i bund og grund absurd, at vi laver så kompliceret lovgivning, at man bagefter skal søge om at blive fri for den. Så hvis man løfter ambitionsniveauet og vil lave en masse lovgivning om, så det faktisk bliver til at leve med, så er det jo bedre," siger Martin Damm.