Ellen Trane Nørby
 svarer 
Pernille Rosenkrantz-Theil

Ellen Trane Nørby (V) spørger børne- og undervisningsministeren, Pernille Rosenkrantz-Theil, hvorfor regionerne fritages for at betale merbidrag for 1.870 praktikårselever

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 120, Spørgsmål 1
Vil ministeren redegøre for, hvorfor regionerne fritages for at betale merbidrag for 1.870 praktikårselever, når kommunerne ikke tilsvarende skal uddanne de 1.870 praktikårselever?

Svar fra onsdag den 16. december 2020
Det er vigtigt for regeringen, at der uddannes tilstrækkeligt med socialog sundhedspersonale, da vi må imødese et stigende behov for omsorgspersonale fremadrettet.

Som led i dimensioneringsaftalen om antallet af praktikpladser på socialog sundhedsuddannelserne fra 2019 blev det aftalt, at alle elever fra 1. januar 2020 skal ansættes i kommunerne, dvs. uddannelsesaftalerne indgås herefter alene mellem kommunerne og eleverne på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Eleverne skal dog fortsat i praktik i både det regionale sundhedsvæsen og i det nære kommunale sundhedsvæsen regioner og kommuner.

Dette ændrede ansættelsesansvar har den konsekvens, at regionerne fortsat har færdiguddannede social- og sundhedsassistenter ansat (faglærte medarbejdere), mens de formelt set ikke længere har elever inden for uddannelsen til social- og sundhedsassistent – selv om de fortsat uddanner disse elever. Dermed falder regionernes uddannelsesratio, og de kan blive pålagt et større merbidrag. Dette opleves ikke som rimeligt af regionerne, og det kan potentielt på sigt blive en udfordring i forhold til 16. december 2020 Sags nr.: 20/24584 fremadrettede dimensioneringsaftaler om antallet af lærepladser på uddannelsen.

Derfor foreslås denne merbidragsfritagelse for regionerne, så regionerne ikke pålægges at betale merbidrag for elever, som de rent faktisk uddanner i det regionale sundhedsvæsen. Hermed skabes en parallelitet til den eksisterende mulighed for private leverandører af hjemmehjælp m.v., der har oplevet en tilsvarende problemstilling og derfor har fået en tilsvarende målrettet merbidragsfritagelsesmulighed ved en lovændring i 2018.

Det følger endvidere af lovgivningen om og administrationen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, at arbejdsgivernes uddannelsesratio beregnes på baggrund af eksisterende og tilgængelige data om indgåede uddannelsesaftaler. Da kommunerne har indgået disse uddannelsesaftaler med elever på uddannelsen til social- og sundhedsassistent, tæller eleverne derfor med i kommunernes uddannelsesratioer. Dette er således en konsekvens af dimensioneringsaftalen fra 2019 uafhængigt af nærværende lovforslag.

Den foreliggende lovforslag indebærer en udmøntning af Trepartsaftalen for at håndtere problemstillingen i forhold til regionerne og for at forhindre en negativ afsmitning på fremadrettede tiltag for uddannelse af social- og sundhedsassistenter. Der foreligger ikke med Trepartsaftalen nogen enighed om at ændre på modellen for, hvordan måluddannelsesratioer beregnes – hverken for kommuner eller andre sektorer. Samtidig indebærer dette fortsat en parallel håndtering i forhold til den allerede gældende mulighed for merbidragsfritagelse, som de private leverandører af hjemmehjælp m.v. har opnået ved lovændringen i 2018.
0:000:00