Ellen Trane Nørby
 svarer 
Pernille Rosenkrantz-Theil

Ellen Trane Nørby (V) spørger børne- og undervisningsministeren, Pernille Rosenkrantz-Theil, hvorfor regeringen nu stiller lavere krav til den offentlige sektor

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 120, Spørgsmål 2
Vil ministeren redegøre for, hvorfor regeringen nu stiller lavere krav til den offentlige sektor, fordi regionerne fritages for at betale merbidrag for 1.870 praktikårselever, som kommunerne ikke tilsvarende skal påtage sig uddannelsesansvar for, hvilket betyder, at den offentlige sektor slipper endnu lettere omkring sit samlede uddannelsesansvar, da det må ventes, at disse 1.870 praktikårselever skal uddannes via de private arbejdsgivere?

Svar fra onsdag den 16. december 2020
En arbejdsgivers uddannelsesansvar operationaliseres i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag som en måluddannelsesratio, der er det forhold mellem ansatte medarbejder med erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund og elever, som en arbejdsgiver skal opfylde for at undgå at blive pålagt et økonomisk byrde i form af et merbidrag.

Lovforslaget vil ikke ændre på principperne for, hvordan måluddannelsesratioerne beregnes på tværs af sektorer og på tværs af arbejdsgivere inden for hver sektor. Den foreslåede mulighed for merbidragsfritagelse for regionerne vil ikke påvirke, hvordan måluddannelsesratioerne beregnes. Dermed indebærer dette element i trepartsaftalen (og i lovforslaget) eller ikke, at den private sektors uddannelsesansvar vil blive større i forhold til de tre offentlige sektorer. 16. december 2020 Sags nr.: 20/2458
0:000:00