Ellen Trane Nørby
 svarer 
Pernille Rosenkrantz-Theil

Ellen Trane Nørby (V) spørger børne- og undervisningsministeren, Pernille Rosenkrantz-Theil, om at sikre, at det også bliver muligt at oprette frie særlige grundskoler, som kan varetage samme opgaver som de særlige kommunale grundskoler

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 201, Spørgsmål 4
Vil ministeren sikre, at det også bliver muligt at oprette frie særlige grundskoler, som kan varetage samme opgaver som de særlige kommunale grundskoler, jf. høringssvar fra Friskolerne?

Svar fra onsdag den 18. maj 2022
Muligheden for oprettelse af frie særlige grundskoler, som kan varetage samme opgaver som de særlige kommunale grundskoler, er ikke en del af aftalen af 21. april 2022 om øget fleksibilitet i modtagelsen af fordrevne børn og unge fra Ukraine på børne- og undervisningsområdet.

Det følger af § 31 b i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, som blev vedtaget af Folketinget den 28. april 2022, at pasning af børn i skolealderen og undervisning af børn, unge og voksne med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, uanset bestemmelser på Børneog Undervisningsministeriets område kan foregå på engelsk eller ukrainsk med undtagelse af undervisningen i faget dansk. Endvidere kan undervisningen tilrettelægges som fjernundervisning, herunder med brug af fjernundervisning, der stilles til rådighed af det ukrainske undervisningsministerium eller andre ukrainske aktører.

Med denne lovændring har bl.a. fri- og privatskolerne fået mulighed for at undervise fordrevne børn og unge fra Ukraine med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, på engelsk og ukrainsk samt ved brug af fjernundervisning. Herved gives der en fleksibilitet til skolernes tilrettelæggelse af undervisning til fordrevne børn og unge fra Ukraine, således at gruppen kan få mest muligt ud af undervisningen.

Sagsnr.: 22/09725 Jeg ser ikke grundlag for at foretage yderligere.
0:000:00