BL: Politikere skal rydde hindringer for den blandede by af vejen

DEBAT: Det haster, at regeringen, Folketinget og Københavns Kommune sammen med boligorganisationerne får ryddet hindringer for den blandede by af vejen, skriver BL's direktør.

Af Bent Madsen
Direktør, BL – Danmarks Almene Boliger 

Er der et boligpolitisk issue, som det er svært at spore politisk uenighed om, så er det, at vi skal tilstræbe, at København skal være en by for alle og ikke kun de rigeste. Mantraet er "den blandede by".

Dette indlysende rigtige og fornuftige synspunkt er der bred konsensus om – ikke kun blandt politiske partier, men også bredt i befolkningen og blandt et flertal af aktørerne på boligmarkedet.

Som direktør i de almene boligorganisationers organisation tilslutter jeg mig naturligvis også. Og jeg bliver jo ikke mindre begejstret, fordi de almene boliger i dén grad nævnes som det vigtigste element i forhold til at finde løsningen på, hvordan vores hovedstad kan blive for alle befolkningsgrupper.

Men hvor stor er udfordringen egentlig? Tillad mig at sætte nogle få tal på.

Tre ud af ti i Danmark bor i dag enten i København By eller i Østjylland, og indbyggertallet i København er steget med 19 procent de seneste ti år. Samtidig er der kun kommet 12 procent flere boliger i København. I 2045 forventes der at bo 16 procent flere i København By end i dag. Og den gennemsnitlige kvadratmeterpris for en ejerlejlighed i København By er 13.000 kroner højere end gennemsnittet for resten af landet.

Del af internationalt boligmarked
Er det slemt? Det er i hvert fald bekymrende. Men inden vi begynder at gå i panik over udviklingen i vores hovedstad, er det måske på sin plads at se på den internationale kontekst.

I Nordeuropa er det gået rigtigt stærkt med prisudviklingen i de store byer. Det er en international tendens, som også har ramt København.

Men – og det er et vigtigt men – boligerne i den danske hovedstad er stadig betydeligt billigere end i Stockholm, Oslo og Hamborg for nu at nævne nogle andre store byer, som København bør holdes op imod, fordi København som hovedstad i høj grad er en del af et internationalt boligmarked.

Priserne på boliger i København er slet ikke stukket af på samme måde, som det er sket i de nævnte byer. Og hvorfor ikke? Det ligger der både noget historik og nogle fornuftige politiske tiltag til grund for.

Væsentligt forklaring med historisk udvikling
Faktisk vækker den danske model med almene boliger international opmærksomhed – i høj grad også når det gælder om at balancere boligmarkedet i de største byer.

Det bliver der skrevet bøger og artikler om på norsk, svensk, fransk og tysk. Og det har været med til at bane vejen for, at BL nu står i spidsen for både Housing Europe og NBO – henholdsvis EU's og Nordens internationale organisationer for social housing, affordable housing – eller som vi siger i Danmark: Almene boliger.

Vores måde at have boligmarked på studeres og forsøges kopieret andre steder. Det giver stabilitet og muligheder, når en substantiel del af boligmarkedet er foreningsdrevet og dermed non-profit, hvilket betyder, at boligernes leje ikke er bestemt af markedet, men af omkostningerne ved at opføre og drive boligerne

Så vores historiske udvikling er en væsentlig forklaring på, at vi står godt internationalt i forhold til, at priserne ikke eksploderer i København, som de gør andre steder.

Resultatet af fremsynede valg
Men det sker ikke af sig selv. Det er resultatet af nogle fremsynede valg.

På det almene område har det været vigtigt, at man ved den seneste revision af planloven fik aftalt, at en kommune kan kræve, at mindst 25 procent af boligerne i et nyudviklet boligområde kan være almene boliger. Den lovgivning kan man se resultatet af flere steder i "det nye København". På Grønttorvet, i Nordhavn, på Bryggen og andre steder.

Og i denne debatrække argumenterer boligminister Kaare Dybvad Bek (S) for yderligere brug af planloven. I regeringens oplæg hedder det, at en kommune skal kunne reservere op til en tredjedel af nye byudviklingsområder til almene boliger. Signalerne er vigtige, og jeg værdsætter ambitionen.

For der er nok at tage fat på i forhold til at arbejde for København som en by for alle. Også i fremtiden. Og vi kan starte med at se, om, vi kan få udnyttet den nuværende procentsats på 25 i forhold til at sikre almene boliger i nye byområder. For her har det i nogle tilfælde knebet med at sikre målsætningen.

Politikere skal gribe ind
Nogle steder i København er de almene boliger opført i takt med de private (for eksempel på Grønttorvet), men andre tilfælde sker det ikke. Her bliver de almene boliger til sidst og meget forsinket. Det skal der politisk gribes ind overfor.

Alment byggeri er underlagt begrænsninger på, hvor meget byggeriet må koste per kvadratmeter – det såkaldte maksimumbeløb.

Ideen er fornuftig, det er jo en måde at sikre, at alment byggeri har en overkommelig husleje. Men med svimlende grundpriser i København er det reelt ikke muligt at bygge indenfor rammebeløbet, hvis ikke grundenes finansiering kan sikres på en måde, så der også er råd til at bygge boliger af en forsvarlig standard på dem.

I forhold til at undgå en udvikling som i Stockholm, Oslo, Berlin og Hamborg står København trods alt godt. Også fordi vi fortsat har muligheder for at udvide byen til flere sider – også ud i vandet som i tilfældet med Lynetteholmen.

Derfor er nu, at minister, regering, Folketing og Københavns Kommune sammen med boligorganisationerne skal rydde disse hindringer af vejen, så almene boliger kan blive en central del – 25 eller 33 procent – af løsningen i forhold til at sikre, at København i fremtiden vil være en by for alle.

Forrige artikel DI Dansk Byggeri: Vi kan spare op til 160 milliarder kr. på energieffektiviseringer DI Dansk Byggeri: Vi kan spare op til 160 milliarder kr. på energieffektiviseringer Næste artikel Landdistrikter: Nedsæt en postkommision til at planlægge fremtidens postvæsen Landdistrikter: Nedsæt en postkommision til at planlægge fremtidens postvæsen