Fortsat behov for finanspolitiske lempelser

Af Lars Storr-Hansen
Adm. direktør i Dansk Byggeri

Politikerne har til dato gennemført en række gode kriseinitiativer i relation til byggeriet. Rækken af initiativer har vist vilje til at tage fat om krisens problemer og undgå, at udviklingen løb helt løbsk.

Vi har været tilfredse med indsatsen, og de positive resultater af regeringens renoveringspulje har givet os mange positive tilkendegivelser fra vores medlemmer rundt om i landet.

Det var også udtryk for en rigtig analyse i regeringen, da man i foråret tog bestik af den negative økonomiske udvikling og gav kommunerne et nærmest ubegrænset råderum i forhold til at igangsætte planlagte anlægsinvesteringer.

Vi har endnu ikke set den store effekt af fjernelsen af det kommunale anlægsloft eller de bedre muligheder for at bygge almennyttige boliger.

Lars Storr-Hansen
Direktør i Dansk Byggeri

I de sidste dage og uger har vi set en lovende plan for modernisering og udbygning af rammerne på undervisnings- og forskningsområdet. Vi har også set et perspektivrigt forlig på jernbaneområdet, og vi har grund til at forvente flere initiativer, som vil gavne samfundet ved at udnytte den ledige kapacitet i bygge- og anlægserhvervet.

Går ikke som præsten prædiker
Men desværre går ikke alt, som "præsten prædiker". Vi har endnu ikke set den store effekt af fjernelsen af det kommunale anlægsloft eller de bedre muligheder for at bygge almennyttige boliger. Hvilket betyder, at finanspolitikken ikke er så ekspansiv, som politikerne går og tror.

Der er derfor plads til mere her og nu. Og det er derfor nødvendigt at svinge pisken for at holde tempo, da investeringer på dette område ofte er forbundet med nødvendige og langvarige projekteringsfaser, som skal overstås, før skovlen kommer i jorden, og der skabes beskæftigelse.

Jeg vil derfor gerne slå fast, at vi - mens krisen kradser ufortrødent - ønsker at fremrykke de økonomisk fornuftige investeringer alt det, vi kan, og komme i gang så hurtigt som muligt med de opgaver, som kommunerne, regionerne og staten alligevel skal have løst i de kommende år.

Masser af opgaver at tage fat på
Vi ved, at den offentlige bygningsmasse skal moderniseres, og vi ved, at der skal bygges nye boliger som følge af befolkningsudviklingen og dens sammensætning. Vi ved også, at vi skal foretage energibesparelser og klimasikring, og at vores infrastruktur fra veje til kloakker skal udbygges. Og vi ved, at der er behov for investeringer inden for sundhed og sygehuse og for investeringer i forbedrede fysiske rammer for undervisning og forskning.

Samtidig står bygge- og anlægsbranchen, arkitekter med flere med tomme ordrebøger og et dystert blik rettet mod en ikke særlig lovende fremtid.

Sker der noget? Kommer vi i gang, eller skal vi sende flere folk hjem? Spørgsmål er på læberne i direktionerne, og her dvæler blikket også ved statistikkerne, der taler om konkurser og lukning af også gode sunde danske bygge- og anlægsvirksomheder med ledig kapacitet og et veltunet produktionsapparat. Skal vi da sende endnu flere ansatte på uproduktiv offentlig støtte?

Ingen risiko for overophedning
I byggeriet slår antallet af konkurser rekord, hver gang vi får nye tal, og beskæftigelsen er raslet ned, og vi vil alene i indeværende år se et fald på 24.000 beskæftigede. Beskæftigelsen vil også næste år rasle ned, og virksomhederne vil stå med ledig produktionskapacitet.

Derfor kan vi også stimulere aktiviteten uden risiko for problemer med flaskehalse. Der er ingen grund til at frygte overophedning eller andre ubehageligheder ved at foretage en finanspolitisk stimulans af dansk økonomi ud over det allerede planlagte.

Som minimum bør der skubbes til kommunerne, så de får gang i bygge- og anlægsinvesteringer. Fremrykning af byggeri og anlæg er og bliver et godt og velegnet instrument til at stimulere samfundsøkonomien, da et voksende udgiftsniveau her og nu atter vil falde, når projekterne er fuldført.

Og denne form for stimulans har endvidere den positive sidegevinst, at Danmark også bliver bedre klar til den vækst, der trods alt altid kommer efter en hård nedtur.