Billige boliger er umulige at bygge

Af Torben Christensen
Administrerende direktør i Ejendomsforeningen Danmark

Da jeg var omkring fem år, hørte jeg historien om, at der for enden af regnbuen stod en krukke med guld. Jeg kan huske, at jeg besluttede mig for, at den ville jeg hente, så jeg kunne blive rig. Jeg kan ikke huske min reaktion, da det gik op for mig, at der ikke var noget guld, og at det bare var et eventyr. Jeg har nok været omkring syv år. Jeg skal ikke kunne sige, om det er den oplevelse, der i dag gør, at jeg er en kende skeptisk over for ideer, der virker lidt for gode.

Man siger, at det handler om at bevare barnet i sig hele livet. Og jeg vil jo helst ikke være den, der fortæller politikerne, at sandheden er, at der hverken er guld for enden af regnbuen eller mulighed for at bygge billige boliger i byerne. Men en skal jo gøre det, så det må vel så blive mig. 

Drømmen om billige boliger brister
Drømmen om, at politikerne kan skaffe tusindvis af billige boliger på de bedste adresser i København, Aarhus, Aalborg og Odense, er kun en drøm. Det kan ikke lade sig gøre, med mindre man snyder, stjæler eller får andre til at betale.

Det er ikke sådan, at man som privat investor kan spinde guld på at bygge boliger i byerne. Er man dygtig, kan man få det til at løbe rundt. Heller ikke almene boligselskaber eller kommunerne kan bygge billige boliger i byerne. De har prøvet og må konstatere, at det ikke er muligt. 

Og forklaringen skal findes i den måde, vi som samfund har indrettet os på. 

Drømmen om, at politikerne kan skaffe tusindvis af billige boliger på de bedste adresser i København, Aarhus, Aalborg og Odense, er kun en drøm. Det kan ikke lade sig gøre, med mindre man snyder, stjæler eller får andre til at betale.

Torben Christensen
Adm. direktør i Ejendomsforeningen Danmark

Hvis vi ser på et byggeri, så har vi i Danmark truffet en række beslutninger, som gør, at prisen på et byggeri i det store hele ligger fast. 

Der er kun få muligheder for at ændre på den pris. Og faktisk er det ofte de samme politikere, der efterlyser flere billige boliger, der også er ansvarlige for de beslutninger, der påvirker prisen på et byggeri. Der er en række barrierer for billigere boliger. Lad mig forklare.

Attraktive byggegrunde er dyre
Første barriere for billige boliger ligger i indkøbet af en grund. I Danmark er det ofte kommunerne, staten eller offentlige selskaber, der har byggegrunde til salg i de store byer. Og priserne afgøres – som så meget andet i det danske samfund - af forholdet mellem udbud og efterspørgsel. 

Der er et princip om de frie markedskræfter, som hovedparten af de danske politikere hylder. Jeg ser her bort fra nogle få politikere på den yderste venstrefløj, der grundlæggende mener, at vi skal have et helt andet samfund, hvor den private ejendomsret er afskaffet, og markedskræfterne derfor er erstattet med politisk styring. 

Så prisen på byggegrunde følger de almindeligt accepterede, sunde markedsmekanismer, og det har politikerne det ofte ret godt med. Det er de færreste danske politikere, der vil acceptere, at offentlig ejendom sælges for billigt. 

Det betyder også, at prisen på byggegrunde i de store byer er høj, og det slår naturligvis igennem i de efterfølgende huslejer. Det gør så i øvrigt ikke det hele bedre, at prisen på byggejord for nogle få år siden steg med 25 procent, da politikerne valgte at komme moms på. Penge lige ned i statskassen, men momsen gør byggeriet meget dyrere. 

Tre barrierer i byggeprocessen
Når byggeriet så går i gang, støder drømmen om de billige boliger på mindst tre barrierer mere. 

Der skal betales skatter og afgifter. Håndværkerne skal betale skat, og der er moms på materialerne. Flere penge ned i statskassen, og de billige boliger rykker længere væk. 
Byggeriet skal følge nogle faste standarder, så vi kan være sikre på, at bygningerne ikke falder sammen ved den første storm. Det er ganske fornuftigt, men det giver ikke billige boliger.
Medarbejderne skal have overenskomstmæssig løn og pension. De skal have sygedagpenge, barselsorlov og ferie. Der er arbejdsmiljøregler, der skal overholdes, forsikringer, der skal tegnes, og regler for uddannelse, der skal efterleves. Alt sammen fornuftigt nok, men det gør ikke byggeriet billigere.

Jeg har ikke nævnt de tre barrierer for at få dem ændret. Sådan er vores samfund indrettet, og det er jeg godt tilfreds med, selv om de begrænser mulighederne for at bygge billigt. 

Det er heller ikke, fordi politikerne har indflydelse på alle barriererne, men jeg kunne godt pege på et par ting, som politikerne kunne gøre for at bringe os lidt tættere på de billige boliger: Drop de særlige danske byggestandarder og følg i stedet internationale standarder, for tyske huse falder heller ikke sammen. Drop den dyre og virkningsløse byggeskadeforsikring. Drop de høje byggesagsgebyrer, og gør byggesagsbehandlingen hurtigere.

Også udgifter når byggeriet står færdigt
Når byggeriet så står færdigt, så skal der jo heldigvis også flytte nogle lejere ind i boligerne. Og de skal have vasket trapper, klippet hæk, slået græs og fjernet affald. De skal have huslejeopkrævninger, varmeregnskaber og vedligeholdelsesregnskaber. De skal have 16-siders breve, hvis huslejen skal stige med 50 kroner, fordi der skal opsættes nye postkasser, når nu postvæsenet ikke vil gå op ad trapperne mere. Og så skal der i øvrigt lige lægges 25 procent moms på ejendomsadministrationen. Det har politikerne besluttet, og det giver heller ikke billigere boliger.   

Jeg kom i øvrigt også lige til at tænke på, at der skal udarbejdes energimærke, indberettes løn til Skat for de ansatte, oprettes digitale postkasser, og lejernes kørekort skal kontrolleres, så de ikke hvidvasker penge, når de betaler husleje. Alt sammen noget, politikerne har fundet, var nødvendigt, men det giver ikke billige boliger. 

Regningen sendes videre
Da politikerne naturligvis ikke kan skaffe billigere boliger ved at opfordre til snyderi og tyveri, så har de reelt kun en mulighed tilbage. At lade andre betale for, at nogen kan få billigere boliger. I praksis løser politikerne det ved at give endnu større tilskud og flere billige lån, men kun til de almene selskaber, så de kan bygge billigere.

Så regningen for de billige boliger skal sendes videre til dem, der betaler den fulde udgift for deres bolig. Boligejerne, andelshaverne, og lejerne i de nye private lejeboliger. De skal betale mere i skat, så nogle få borgere kan få glæde af det, der skal ligne virkeliggørelsen af en politisk drøm.