De har mest på spil ved kommunalvalget

Det er gyldne borgmesterkæder, der står på spil, men også på den landspolitiske bane kan et kommunalvalg få afgørende betydning. Som sidste kommunalvalg i 2017, der skulle have været det lokale gennembrud for Dansk Folkeparti, men i stedet varslede en ødelæggende nedtur for det sejrsvante parti. Omvendt med Mette Frederiksen (S), der som ny socialdemokratisk formand fik en komfortabel valgsejr som springbræt til Statsministeriet. Eller Venstre, der tog ved lære nederlaget i København, og blandt andet med indskiftningen af Tommy Ahlers fik bedre fat i storbyerne ved folketingsvalget halvandet år senere.

Denne gang er det samme tre partier, der har mest på spil, og for to af dem er det kun et spørgsmål om nederlagets størrelse.

En stensikker nedtur

DF-formand Kristian Thulesen Dahl skal prøve at finde en passende grimasse frem, når han tirsdag aften skal forklare sit fjerde valgnederlag i træk. Indtil for nogle måneder siden var den herskende opfattelse på Borgen, at Thulesen var færdig som formand, hvis det som ventet går galt på tirsdag. Men Thulesen ryger næppe på kort sigt.

Ulykkerne er ellers fortsat med at vælte ned over DF lige til det sidste. Oven i partiets generelle nedsmeltning kom i forrige uge meddelelsen om, at Martin Henriksen var fyret som konsulent for partiet. Henriksen var partiets hardcore udlændingeordfører, indtil han blev et af ofrene for det katastrofale valgnederlag i 2019, og ved DF’s årsmøde i september blev Henriksen topscorer ved valget til DF’s hovedbestyrelse.

Tallene snød dog, for på årsmødet valgte Thulesens folk af taktiske årsager at støtte Martin Henriksen, der bakkede op om Thulesen som formand. Men Henriksen havde fremprovokeret en farlig konflikt med partiets nuværende udlændingeordfører Pia Kjærsgaard, og da Henriksen efterfølgende var uforsigtig nok til at udtale sig om konflikten, kom fyresedlen fra Thulesen.

Elendig timing op til kommunalvalget, men det havde været endnu værre for Thulesen, hvis konflikten med Pia Kjærsgaard var kommet helt ud af kontrol.

DF er ekstra sårbar ved kommunalvalget, fordi niveauet af partiets kommunale kandidater generelt er klasser under partiets folketingsmedlemmer. I modsætning til partier som S,V, K og SF, der både har stærke kommunale højborge og ret mange talentfulde kandidater, er DF aldrig slået igennem på det kommunale niveau. Der er ikke sikre DF-kommuner, der kan holde stand, når partiet er i stormvejr, som man så det under Konservatives årelange krise.

Et kort i ærmet

Selv hvis DF passerer smertegrænsen, og mister over halvdelen af sine repræsentanter, ser Thulesen ud til at overleve i første omgang. Der vil være masser af skuffede byrådskandidater, der har fået sparket taburetten væk, folk der vil give formanden skylden for deres nederlag. Men med rivalen Morten Messerschmidt ”grounded” som følge af Meld-Feld-sagen, er der ikke noget oplagt alternativ.

Og Thulesen har stadig en joker. Når der er faldet dom i rigsretssagen mod Inger Støjberg om en måneds tid, skal den tidligere Venstre-næstformand sunde sig en måned eller to. Men intet tyder på, at hun er færdig med politik, og hvis hun skal fortsætte i et nyt parti, er Dansk Folkeparti det parti, der ligger hende nærmest. For DF vil det være fløjtende ligegyldigt, om hun bliver dømt eller frikendt.

Udadtil forsøger Venstre at mobilisere en vis gejst, men indadtil frygter man, at partiet kan ende nede i nærheden af 25 borgmesterposter.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Frygt bag facaden

Heller ikke Venstre-høvding Jakob Ellemann-Jensen kan glæde sig til en festaften på tirsdag, og onsdagens overskrifter kan meget vel vel lyde: ”Venstre fik det dårligste kommunalvalg nogensinde”.

Udadtil forsøger Venstre at mobilisere en vis gejst, men indadtil frygter man, at partiet kan ende nede i nærheden af 25 borgmestre. Partiet har i dag 37. Pessimismen skyldes ikke alene de landspolitiske problemer, men også at en række stærke Venstre-borgmestre har takket af.

Landspolitisk har der været en smule stabilisering de sidste par måneder, så det er langt fra sikkert, at det kommer til at gå helt galt for Venstre. Ellemann kan også lune sig ved, at Lars Løkke Rasmussen fik et dårligt valg i 2017, så sammenligningsgrundlaget er taknemmeligt.

Uanset hvad der sker, kommer Ellemanns formandspost ikke i spil på denne side af et folketingsvalg. Men et ringe kommunalvalg vil yderligere underminere tilliden til, at han kan score et godt resultat ved folketingsvalget, og stadig flere vil se ham som en overgangsfigur.

Mink i provinsen
For statsminister Mette Frederiksen er kommunalvalget højst overraskende blevet et kritisk punkt. For bare en måned siden så det ud til, at Socialdemokratiet ville cruise igennem og få et bragende ”midtvejsvalg”. Måske ville partiet ikke kunne overgå de suveræne 47 borgmesterposter, man kaprede i 2017, men et tilsvarende antal borgmestre og en fremgang i andelen af stemmer lå lige til højrebenet.

Alt det har aflivningen af nogle arrige små pelsdyr holdt i minimale bure sat spørgsmålstegn ved.

Minkskandalen har fyldt alt i medierne de sidste tre uger op til valget, men det er stadig et åbent spørgsmål, hvor meget bundtræk, der er i emnet blandt vælgerne.

Sagen fylder i hvert fald meget på nogle af vælgermøderne i ”mink-land”, ikke mindst Mette Frederiksens egen hjemmebane i Nordjylland, og timingen af SMS-sagen kunne slet ikke have været værre.

Enhedslisten i byerne

Samtidig er Socialdemokratiet af helt andre grunde udfordret i de store byer ikke mindst hovedstaden. Her er det snarere regeringens udflytningsdagsorden kombineret med forslag om nedsættelse af dimittendsatsen, der spiller ind. Helt generelt har akademikere og studerende i de store byer nogle grundholdninger, der flugter dårligt med Socialdemokratiets stramme udlændingepolitik og midtsøgende klimapolitik.

Meningsmålinger – både Epinion for Altinget/DR og Gallup for Berlingske – har vist resultater, der har svinget fra det dårlige til det helt katastrofale for socialdemokraterne i hovedstaden.

Mareridtsscenariet for Mette Frederiksen er, at minksagen ødelægger valget for partiet i provinsen, mens nederlaget i København bliver så ikonisk, at det fører til landspolitiske rystelser. Ikke at Enhedslisten vinder overborgmesterposten, det er næsten utænkeligt, men blot det at den yderste venstrefløj bliver det største parti, vil være en ydmygelse for socialdemokraterne.

Mette Frederiksens har et så stærkt greb om sit parti, at selv en kommunalpolitisk vasker ikke for alvor vil ændre på det. Men et ringe kommunalvalg vil være det første alvorlige tilbageslag i de seks år, Mette Frederiksen har stået i spidsen for sit parti. Pludselig vil hun blive set som en modstander, der kan besejres.