Debat: Grøn omstilling kræver politiske krav om genbrug i byggeriet

DEBAT: Virksomheder arbejder på højtryk for at finde på løsninger til en grønnere byggebranche. Men der er brug for håndfaste politiske krav og handling, hvis vi skal nå vores klimamål og begrænse trækket på jordens ressourcer, skriver Tine Lange.

Af Tine Lange
Direktør Responsible Assets og medinitiativtager til virksomhedspartnerskabet Circle House Lab

I den ejendom jeg bor i, ved vi, at det kun er et spørgsmål om tid, før der skal gøres noget virkelig alvorligt ved kælderen.

Den er alt for fugtig, og den lugter. Vi ved det. Vi burde gøre noget nu. Men det koster penge.

Det er lidt på samme måde med omstillingen til cirkulær økonomi. Her har det blot langt større konsekvenser for vores samfund og klima, hvis vi ikke får handlet i tide.

Og særligt er omstillingen af byggeriet afgørende for at nå vores klimamål.

Ressourceknaphed udfordrer forretningen
Byggeriet står for en tredjedel af den samlede affaldsmængde i Danmark og 40 procent af ressourceforbruget.

Fremskrivninger af klodens bebyggelse viser, at om bare 50 år er antallet af byggerier fordoblet. Vi bygger altså det samme antal nye kvadratmeter, som det, vi har i forvejen.

Og allerede nu er der mangel på basale ressourcer som for eksempel grus og sand, der bruges i blandt andet beton.

Så udfordringen er anseelig – både for miljøet og for byggebranchen, hvis hidtidige forretning reelt er udfordret, når prisen på råvarer stiger i takt med ressourceknapheden.

100 virksomheder arbejder sammen om nye løsninger
Men hvad gør vi så for at løse udfordringen?

I byggebranchen har 100 foregangsvirksomheder slået sig sammen i partnerskabet Circle House Lab, hvor de arbejder sammen om at finde nye løsninger.

Nogle bygger med gamle tegl og brugte vinduespartier, nogle udvikler facadebeklædning af genbrugsplast og andre laver akustikmåtter af gamle tekstiler eller ålegræs.

Atter andre designer bygninger, så de kan skilles ad igen og genanvendes efter endt brug eller søger at gøre affald til en forretningsmodel.

Udviklingen er altså i gang. Men den går ikke hurtigt nok.

For ligesom det kan haste at få fikset en våd kælder i sit hus, så haster det i alarmerende grad at nedbringe både CO2-udledningen og forbruget af naturens ressourcer i Danmark og verden.

Hvilket også vores klimamål er udtryk for. Og derfor skulle man tro, at der var enorm politisk opbakning til byggeriets omstilling.

Men hvordan ser det egentlig ud? Hvor gode er politikerne til reelt at skubbe på?

Politiske tiltag er utilstrækkelige
Politisk har man erkendt, at byggeriet er en nøglespiller i den grønne omstilling, og der er flere nye tiltag i gang.

I foråret lancerede regeringen således en frivillig bæredygtighedsklasse, der blandt andet indebærer, at bygherrer skal dokumentere byggeriers livscyklus i forhold til CO2-aftryk.

Altså ikke bare forbruget af CO2 ved opførelsen af byggeriet, men også det forbrug, som vil finde sted i løbet af byggeriets drift og ved eventuel nedrivning.

Men hvorfor er det en frivillig ordning i stedet for et krav i bygningsreglementet? Og hvorfor er der ikke et egentlig krav til, hvor meget CO2 et byggeri må udlede?

Forhåbentlig bliver den frivillige ordning til lov om nogle år, og forhåbentlig bliver kravet om dokumentation fulgt op af krav om at begrænse CO2-udledningen.

Ligeledes kan lanceringen af en grøn fremtidsfond og de igangværende forhandlinger om CO2-afgifter betyde, at der kommer et økonomisk incitament til øget genbrug af byggeprodukter, da brugte produkter ofte har mindre CO2-belastning end nye.

Men hvad forhandlingerne munder ud i, ved vi endnu ikke.

Behov for mere viden om genbrug
Politisk sker der altså noget, men ikke nok.

Fordi tiden er en vigtig faktor. Selv med CO2-afgifter og et bygningsreglement, der har mål for CO2-aftryk, vil det være svært at få dansk byggeri omstillet hurtigt.

Fordi genbrug og genanvendelse af materialer er et afgørende element i omstillingen.

Og i dag mangler der afgørende viden om og dokumentation for, hvordan brugte byggematerialer bedst genbruges.

Bygherrer, og de entreprenører der står for byggerierne, løber en meget stor risiko, hvis de bygger med materialer, der ikke er tilstrækkeligt dokumenterede i forhold til kvalitet og holdbarhed.

Så hvis politikerne for alvor vil gøre en grøn forskel, burde de sætte ind på særligt to områder: 

1. Stille krav om genbrug i udbud af byggerier og på den måde fremme den udvikling, markedet selv er i gang med

2. Sætte ind med bevillinger til forskning og tests, så producenter af byggekomponenter og materialer, baseret på genbrug hurtigere kan få viden om, hvordan de brugte materialer bedst genbruges og, hvad der skal til, for at de genbrugte produkter og materialer lever op til byggeriers kvalitetskrav.

Virksomhederne i Circle House Lab og andre netværk er i gang med at finde løsninger, der kan hjælpe omstillingen på vej.

Nu mangler vi bare, at lovgiverne bakker op med krav og handling. For klimaets og samfundets skyld.

Forrige artikel Green Cities: Lav en national plan for bynatur Green Cities: Lav en national plan for bynatur Næste artikel Rockwool: EU's grønne hjælpepakke er afgørende for at nå CO2-neutralt Europa Rockwool: EU's grønne hjælpepakke er afgørende for at nå CO2-neutralt Europa
Ny debat: Har byggeriet tabt kampen om den grønne omstilling?

Ny debat: Har byggeriet tabt kampen om den grønne omstilling?

NY DEBAT: Skal energieffektiviseringer lægges på hylden, hvis vi alligevel skal fokusere på omstilling til grønne energikilder? Har byggeriet tabt kampen om den grønne omstilling? Det spørger Altinget By og Bolig om i denne nye temadebat.