Debat: Grøn omstilling kræver politiske krav om genbrug i byggeriet

Af Tine Lange
Direktør Responsible Assets og medinitiativtager til virksomhedspartnerskabet Circle House Lab

I den ejendom jeg bor i, ved vi, at det kun er et spørgsmål om tid, før der skal gøres noget virkelig alvorligt ved kælderen.

Den er alt for fugtig, og den lugter. Vi ved det. Vi burde gøre noget nu. Men det koster penge.

Det er lidt på samme måde med omstillingen til cirkulær økonomi. Her har det blot langt større konsekvenser for vores samfund og klima, hvis vi ikke får handlet i tide.

Og særligt er omstillingen af byggeriet afgørende for at nå vores klimamål.

Ressourceknaphed udfordrer forretningen
Byggeriet står for en tredjedel af den samlede affaldsmængde i Danmark og 40 procent af ressourceforbruget.

For ligesom det kan haste at få fikset en våd kælder i sit hus, så haster det i alarmerende grad at nedbringe både CO2-udledningen og forbruget af naturens ressourcer i Danmark og verden.  

Tine Lange
Direktør Responsible Assets og medinitiativtager til virksomhedspartnerskabet Circle House Lab

Fremskrivninger af klodens bebyggelse viser, at om bare 50 år er antallet af byggerier fordoblet. Vi bygger altså det samme antal nye kvadratmeter, som det, vi har i forvejen.

Og allerede nu er der mangel på basale ressourcer som for eksempel grus og sand, der bruges i blandt andet beton.

Så udfordringen er anseelig – både for miljøet og for byggebranchen, hvis hidtidige forretning reelt er udfordret, når prisen på råvarer stiger i takt med ressourceknapheden.

100 virksomheder arbejder sammen om nye løsninger
Men hvad gør vi så for at løse udfordringen?

I byggebranchen har 100 foregangsvirksomheder slået sig sammen i partnerskabet Circle House Lab, hvor de arbejder sammen om at finde nye løsninger.

Nogle bygger med gamle tegl og brugte vinduespartier, nogle udvikler facadebeklædning af genbrugsplast og andre laver akustikmåtter af gamle tekstiler eller ålegræs.

Atter andre designer bygninger, så de kan skilles ad igen og genanvendes efter endt brug eller søger at gøre affald til en forretningsmodel.

Udviklingen er altså i gang. Men den går ikke hurtigt nok.

For ligesom det kan haste at få fikset en våd kælder i sit hus, så haster det i alarmerende grad at nedbringe både CO2-udledningen og forbruget af naturens ressourcer i Danmark og verden.

Hvilket også vores klimamål er udtryk for. Og derfor skulle man tro, at der var enorm politisk opbakning til byggeriets omstilling.

Men hvordan ser det egentlig ud? Hvor gode er politikerne til reelt at skubbe på?

Politiske tiltag er utilstrækkelige
Politisk har man erkendt, at byggeriet er en nøglespiller i den grønne omstilling, og der er flere nye tiltag i gang.

I foråret lancerede regeringen således en frivillig bæredygtighedsklasse, der blandt andet indebærer, at bygherrer skal dokumentere byggeriers livscyklus i forhold til CO2-aftryk.

Altså ikke bare forbruget af CO2 ved opførelsen af byggeriet, men også det forbrug, som vil finde sted i løbet af byggeriets drift og ved eventuel nedrivning.

Men hvorfor er det en frivillig ordning i stedet for et krav i bygningsreglementet? Og hvorfor er der ikke et egentlig krav til, hvor meget CO2 et byggeri må udlede?