EDC: Vi bygger de forkerte boliger

DEBAT: Landets borgmestre er forelskede i tanken om at tiltrække børnefamilier til kommunen, men i virkeligheden burde man hellere fokusere på de ældre borgere, skriver Jan Nordmann, kommunikationschef i EDC.

Af Jan Nordmann
Kommunikationschef, EDC

Der bygges på livet løs i Danmark. I storbyerne skyder etageejendomme med lejligheder op, og kommuner i hele landet udstykker masser af grunde til villaer.

Det er også nødvendigt, når man ser på prognoser for befolkningsudviklingen. Vi bliver ganske enkelt flere og flere danskere.

Det er jo alt sammen dejligt og fint, men der er også grund til at hejse et advarselssignal: Hvem siger, at det er de rigtige boliger, vi bygger?

Det er særligt én aldersgruppe
Hvis man nærlæser prognoserne for befolkningsudviklingen, viser det sig, at langt størstedelen af den beregnede vækst kommer fra én aldersgruppe, nemlig dem, der har rundet 60.

Der er dels tale om de store årgange fra årene efter krigens afslutning, men også generelt længere levetid bidrager til denne gruppes vækst.

Der bliver altså flere og flere ældre i Danmark, men ganske vist ældre, som samtidig er sundere og lever længere.

Tanken om børnefamilier
I landets kommuner imødegår man denne udvikling ved at udstykke grunde beregnet til børnefamilier med anderledes krav til plads og faciliteter. Det virker lidt bevidstløst og ikke særligt gennemtænkt.

Landets borgmestre er traditionelt forelskede i tanken om at tiltrække børnefamilier til kommunen, da disse som oftest er gode nettoskatteydere.

Derimod er tanken om flere ældre og pensionister ikke lige så behagelig, når man sidder på en post, hvor kommunens økonomi og fremtid skal gå op i en højere enhed.

Men her tror jeg, at mange overser en vigtig pointe, og at den ret ensidige satsning på børnefamilierne kan vise sig at give bagslag.

De ældre vil bare gerne have en mindre bolig
Som ejendomsmæglere oplever vi dagligt ældre, der gerne vil sælge deres store hus, men som ikke gør det.

Det store hus er ofte betalt ud, så det er ikke økonomien, der står i vejen, og de ældre er sunde og raske, så det er heller ikke helbredet.

Men de kan ganske enkelt ikke finde en passende bolig at flytte videre til i den kommune, de bor i.

Vi ved fra undersøgelser, at 6 ud af 10 af de ældre ikke har noget ønske om at forlade lokalområdet, de vil bare gerne have en mindre bolig.

Her taler vi hverken om plejehjem eller ældreboliger, men derimod om boliger egnede til de ældre, der lever et (erhvervs-)aktivt liv, men som ikke har behov for tre børneværelser og 1000 kvadratmeter græsplæne med gyngestativ og sandkasse.

Vi taler om boliger i ét plan omkring 70-120 kvadratmeter med en lille have, som ikke kræver den store energi at holde.

Til gengæld må der gerne være faciliteter i form af fælleshus, grønne arealer og et fællesskab med naboerne.

Ville gøre plads til børnefamilier
Hvis vi nu forestiller os, at kommuner og bygherrer turde satse på flere af denne type boliger, imødekommer vi ikke alene de ældres ønsker og behov.

Vi får også frigjort en masse familieegnede boliger, nemlig de store huse, de ældre bebor i dag.

Og det er jo netop de store huse og haver, de unge og børnefamilierne efterspørger, så man skal såmænd ikke være så bekymrede i kommunerne.

De unge nettoskatteydere vil stadig strømme til – de vil blot flytte ind i de ældres boliger.

Og ikke nok med det: De unge sætter også boligerne i stand. Det betyder en øget omsætning til lokale håndværkere, byggemarkeder med videre, alt sammen til gavn for kommunekassen.

Det er endda min påstand – baseret på mange års erfaring med boligmarkedet – at de unge hellere vil have et brugt hus med god beliggenhed til en lidt lavere pris, end de vil have noget nybyggeri på en mark uden for bykernen.

Børnefamilier ser først og fremmest på muligheden for at få hverdagen til at hænge sammen med nærhed til jobs, institutioner og indkøb, og mindre på om nogle af weekenderne skal investeres i vedligeholdelse af boligen.

Og hvordan gør vi så det?
Første skridt i retning af at få bygget flere ældreegnede boliger er, at kommunerne skal udstykke mindre grunde med højere bebyggelsesgrader.

Eksempelvis vil en grund på 400 kvadratmeter med en tilladt bebyggelsesgrad på 50 procent være et godt bud.

For at undgå alt for tæt bebyggelse i udstykningen kan man supplere med grønne kiler omkring boligerne.

Alternativt kan man blande grundstørrelser og bebyggelsesprocenter, så der i samme udstykning bliver mulighed for både traditionelle familievillaer og ældreegnede boliger.

Næste skridt skal være entreprenører og projektudbydere, der i samarbejde med arkitekter får tegnet en attraktiv boligtype med vægten lagt på minimal vedligeholdelse og høj komfort.

Der skal desuden tænkes i fælles faciliteter og nære fællesskaber med naboerne. Vil man have inspiration hertil, kan man se til USA, hvor ’55+ communities’ er den hurtigst voksende boform – komplet med golf- og tennisbaner, fitnesscentre og sociale klubber for alle, der ønsker en aktiv seniortilværelse.

Den sidste faktor, der skal i spil, bliver nok den nemmeste, nemlig realkreditten.

Her har man for længst indset, at finansiering af boliger til seniorer er en god investering. Der er tale om gode betalere, og mange har endda slet ikke behov for at låne, idet de har opsparet stor friværdi i den nuværende ejerbolig. Finansiering bliver således næppe et problem.

Kom nu i gang
Som det fremgår, har kommunerne initiativpligten.

Befolkningsfremskrivninger fra Danmarks Statistik har i årevis dokumenteret behovet. Økonomer taler om en fornuftig ”boligallokering”. Og ejendomsmæglerne oplever det dagligt.

Så hvorfor sker der så ikke mere?

Jeg tror, at man mange steder har set sig blind på at tiltrække unge og børnefamilier til udstykningerne og overser, at der er masser af gode bosætningsmuligheder for de unge, hvis bare de knap så unge sælger deres boliger.

De unge, gode skatteborgere skal nok komme, hvis bare vi får frigjort boliger til dem. Og så skylder vi vel anstændigvis også den hastigt voksende gruppe af ældre at tilbyde dem boliger, der matcher deres behov og interesser.

Forrige artikel Brancheorganisationer: Sæt fokus på den billige grønne omstilling Brancheorganisationer: Sæt fokus på den billige grønne omstilling Næste artikel Stephanie Lose: Styrelserne har brug for en ny selvforståelse Stephanie Lose: Styrelserne har brug for en ny selvforståelse
Ny debat: Har byggeriet tabt kampen om den grønne omstilling?

Ny debat: Har byggeriet tabt kampen om den grønne omstilling?

NY DEBAT: Skal energieffektiviseringer lægges på hylden, hvis vi alligevel skal fokusere på omstilling til grønne energikilder? Har byggeriet tabt kampen om den grønne omstilling? Det spørger Altinget By og Bolig om i denne nye temadebat.