Ejendom Danmark: Fremtidssikring af København skal ske med ejendomsejere

Af Jannick Nytoft
Administrerende direktør i Ejendom Danmark

100.000 flere københavnere over få år. Mere ekstremt vejr. Flere unge og flere enlige. Det er fremtiden for København – og det er byen ikke gearet til. Derfor har Københavns Kommune udarbejdet en samlet plan for byens udvikling de kommende år.

Kommuneplanen indeholder gode tanker om, hvordan vi får plads til 60.000 nye boliger, mere mangfoldighed i boligmassen og samtidig klimatilpasser byen. Københavnerne gør sig også tanker om at få flere aktører – virksomheder, borgere og alle mulige andre – ind i beslutningerne om at udvikle byen.

Det er et godt udgangspunkt, for kommunen kan ikke udleve sine ambitioner alene: Hvis man vil fremtidssikre de fysiske rammer i København – ja, i enhver by – så er den private ejendomsbranche ikke til at komme uden om.

Bedre muligheder for private
Udviklingen af vores fælles by er nemlig en opgave, der kræver, at man på rådhuset af og til må slække på den stramme regulering og give plads til andre. I det lys er det en god begyndelse, at kommunen vil gøre det nemmere at bygge mindre og billigere lejligheder. Det giver nemlig de private ejendomsejere og -udviklere bedre muligheder for at bidrage til byens udvikling lige nøjagtigt dér, hvor behovet er.

Det er også godt, at kommunen erkender, at der nogle steder er et behov for at bygge flere private boliger og gøre mere plads til erhverv, for det kan bidrage til mere blandede kvarterer.

Kommuneplanen kan også være et afsæt for at tale om, hvordan vi lokalt kan gøre det mere attraktivt for ejendomsejere at investere mere i byudvikling og klimatilpasning

Jannick Nytoft
Administrerende direktør, Ejendom Danmark

Men ingen træer vokser som bekendt ind i himmelen, og kommuneplanen er kun et afsæt. Den er for eksempel et afsæt for at diskutere, hvordan ambitiøse planer om en opgradering af byens rum og boliger skal følges af tilsvarende ambitiøse planer for den forvaltning, der skal håndtere for eksempel de mange flere nye og ofte mere komplekse byggesager.

Udfordringer i forvaltningen
Det er ingen hemmelighed, at den københavnske byggeforvaltning (Teknik- og Miljøforvaltningen) har haft udfordringer med blandet andet lange byggesagsbehandlingstider. Kommunen har som årsager selv peget på nye byggeregler, der medfører mangelfulde ansøgninger samt udfordringer med at holde på de kompetente medarbejdere.

Uanset hvad, er konsekvensen, at vi allerede i dag har problemer, når man skal præsentere et nyt og måske innovativt byggeprojekt af den slags, som skal håndtere de udfordringer, kommunen selv peger på. Derfor er det kun godt, at forvaltningen overvejer, hvordan den kan tilrettelægge sin sagsbehandling på bedst mulige vis.

Men det kræver også politisk velvilje, og et godt sted at begynde kunne være at bruge de budgetforhandlinger, der netop er gået i gang, til at styrke forvaltningens muligheder for at håndtere fremtidens udfordringer. Og samtidig har kommunens politikere også en forpligtelse til at råbe højt og vise omverdenen, hvordan byggereglerne måske i sig selv skaber forhindringer for blandt andet klimatilpasning og udvikling.

Boligregulering en hæmsko for klimatilpasning
Kommuneplanen kan også være et afsæt for at tale om, hvordan vi lokalt kan gøre det mere attraktivt for ejendomsejere at investere mere i byudvikling og klimatilpasning, så Københavns ambitioner om at blive CO₂-neutral i 2025 kan blive virkelighed. I dag opleves boligreguleringen flere steder som en hæmsko på projekter, der for eksempel kunne gøre ejendomme mere energieffektive.