Ejendom Danmark: Fremtidssikring af København skal ske med ejendomsejere

DEBAT: De private ejendomsejere står for op mod 30 procent af boligmassen nogle steder i København. Derfor er det vigtigt, at de inddrages i kommuneplaner og byplanlægning, så det bliver nemmere både at bygge og klimatilpasse, skriver Jannick Nytoft

Af Jannick Nytoft
Administrerende direktør i Ejendom Danmark

100.000 flere københavnere over få år. Mere ekstremt vejr. Flere unge og flere enlige. Det er fremtiden for København – og det er byen ikke gearet til. Derfor har Københavns Kommune udarbejdet en samlet plan for byens udvikling de kommende år.

Kommuneplanen indeholder gode tanker om, hvordan vi får plads til 60.000 nye boliger, mere mangfoldighed i boligmassen og samtidig klimatilpasser byen. Københavnerne gør sig også tanker om at få flere aktører – virksomheder, borgere og alle mulige andre – ind i beslutningerne om at udvikle byen.

Det er et godt udgangspunkt, for kommunen kan ikke udleve sine ambitioner alene: Hvis man vil fremtidssikre de fysiske rammer i København – ja, i enhver by – så er den private ejendomsbranche ikke til at komme uden om.

Bedre muligheder for private
Udviklingen af vores fælles by er nemlig en opgave, der kræver, at man på rådhuset af og til må slække på den stramme regulering og give plads til andre. I det lys er det en god begyndelse, at kommunen vil gøre det nemmere at bygge mindre og billigere lejligheder. Det giver nemlig de private ejendomsejere og -udviklere bedre muligheder for at bidrage til byens udvikling lige nøjagtigt dér, hvor behovet er.

Det er også godt, at kommunen erkender, at der nogle steder er et behov for at bygge flere private boliger og gøre mere plads til erhverv, for det kan bidrage til mere blandede kvarterer.

Men ingen træer vokser som bekendt ind i himmelen, og kommuneplanen er kun et afsæt. Den er for eksempel et afsæt for at diskutere, hvordan ambitiøse planer om en opgradering af byens rum og boliger skal følges af tilsvarende ambitiøse planer for den forvaltning, der skal håndtere for eksempel de mange flere nye og ofte mere komplekse byggesager.

Udfordringer i forvaltningen
Det er ingen hemmelighed, at den københavnske byggeforvaltning (Teknik- og Miljøforvaltningen) har haft udfordringer med blandet andet lange byggesagsbehandlingstider. Kommunen har som årsager selv peget på nye byggeregler, der medfører mangelfulde ansøgninger samt udfordringer med at holde på de kompetente medarbejdere.

Uanset hvad, er konsekvensen, at vi allerede i dag har problemer, når man skal præsentere et nyt og måske innovativt byggeprojekt af den slags, som skal håndtere de udfordringer, kommunen selv peger på. Derfor er det kun godt, at forvaltningen overvejer, hvordan den kan tilrettelægge sin sagsbehandling på bedst mulige vis.

Men det kræver også politisk velvilje, og et godt sted at begynde kunne være at bruge de budgetforhandlinger, der netop er gået i gang, til at styrke forvaltningens muligheder for at håndtere fremtidens udfordringer. Og samtidig har kommunens politikere også en forpligtelse til at råbe højt og vise omverdenen, hvordan byggereglerne måske i sig selv skaber forhindringer for blandt andet klimatilpasning og udvikling.

Boligregulering en hæmsko for klimatilpasning
Kommuneplanen kan også være et afsæt for at tale om, hvordan vi lokalt kan gøre det mere attraktivt for ejendomsejere at investere mere i byudvikling og klimatilpasning, så Københavns ambitioner om at blive CO2-neutral i 2025 kan blive virkelighed. I dag opleves boligreguleringen flere steder som en hæmsko på projekter, der for eksempel kunne gøre ejendomme mere energieffektive.

For ejendomsejerne er vejen fra tanke til handling på dette område belagt af komplicerede regler, bureaukratiske mekanismer og et regnestykke, der ikke altid går op, fordi det er svært og bøvlet via huslejen at finde finansiering til for eksempel klimatilpasningsprojekter. Det er selvsagt ikke Københavns Kommune, der bestemmer, hvordan reglerne skal se ud – men måske kommunen i sin egen administration og med sine egne midler og vilje kan hjælpe udviklingen på vej? Det er i hvert fald oplagt at tage snakken om det.

Vores fælles hovedstad vokser og skal udvikle sig. Og det kan den kun, hvis vi får inddraget de private ejendomsejere, der i visse dele af byen står for 20-30 procent af boligmassen. Heldigvis vil vi hellere end gerne både hjælpe til og bygge med!

Forrige artikel Ejendomsudvikler: Dyre unika-projekter er ikke vejen til bæredygtige bygninger Ejendomsudvikler: Dyre unika-projekter er ikke vejen til bæredygtige bygninger Næste artikel Boligselskab: Kommunerne skal lave plan for ladere til elbiler i boligområder Boligselskab: Kommunerne skal lave plan for ladere til elbiler i boligområder