Debat

Energiforum: Vi risikerer med nyt EU-direktiv at optimere bygninger forkert. Her er tre tiltag for at undgå det

Hvis vi skal implementere EU's nye direktiv om energieffektivitet i offentlige bygninger så effektivt som muligt, er der tre elementer, politikerne bør fokusere på, skriver Energiforum Danmark.

Vi risikerer at gøre de forkerte ting i de forkerte bygninger og se bort fra de mest omkostningseffektive tiltag, hvis ikke den danske implementering af kravene til energieffektivisering gennemføres under en række justeringer, skriver Thomas Skaarup Østergaard og Søren Dyck-Madsen.
Vi risikerer at gøre de forkerte ting i de forkerte bygninger og se bort fra de mest omkostningseffektive tiltag, hvis ikke den danske implementering af kravene til energieffektivisering gennemføres under en række justeringer, skriver Thomas Skaarup Østergaard og Søren Dyck-Madsen.Foto: (Arkivfoto) Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Søren Dyck-Madsen
Thomas Skaarup Østergaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

EU har i efteråret 2023 vedtaget en revision af direktivet om energieffektivitet (EED).

Direktivets artikel seks stiller krav til offentlige bygningsejere om årligt at energirenovere mindst tre procent af deres samlede etageareal.

Bygningerne skal renoveres op til standarden ”næsten energineutrale bygninger” forkortet til NZEB. Dette fortolkes som energimærke B i det danske bygningsreglement.

Med den nuværende udformning af energimærkningen vil det få flere uhensigtsmæssige konsekvenser, hvis kravet i EED implementeres i Danmark som et simpelt krav om, at tre procent af de offentlige bygninger årligt skal renoveres op til energimærke B.

Vi peger på tre nødvendige elementer i en klog implementering af EU’s krav i direktivet, som skal sikre, at de rigtige bygninger energieffektiviseres ved brug af de rigtige virkemidler.

Digitalt system til energiforbedringer

Som første justering skal energimærket let kunne opdateres af de offentlige bygningsejere efter hver energiforbedrende indsats i bygningen, så krav til energieffektivisering sker efter opdateret viden om bygningens energitilstand. 

Som det er nu, vil et skift fra naturgas til varmepumpe  være en ”billig genvej” med færre krav til en egentlig renoveringsindsats

Thomas Skaarup Østergaard og Søren Dyck-Madsen
Hhv. næstforperson og bestyrelsesmedlem i Energiforum Danmark

I dag er det et krav, at kommunerne skal bestille et helt nyt energimærke fra en energikonsulent, når bygningen energirenoveres.

For at kunne opdatere energimærket uden unødigt bureaukrati og omkostninger skal kommunerne have mulighed for at registrere deres løbende energiforbedringer – gerne i et digitalt system.

En uvildig rådgiver skal eventuelt godkende datagrundlaget, hvorefter det gyldige energimærke opdateres ud fra energiforbedringerne.

Flere kommuner arbejder allerede dynamisk med deres energimærker og har selv kompetencerne til at registrere de løbende forbedringer.

Ligestilling af fjernvarme og varmepumper

Som anden justering skal energifaktorerne for fjernvarme og individuelle varmepumper ligestilles i udregningen af energimærket.

Energifaktorerne i bygningsreglementet medfører i dag, at bygninger, der opvarmes af en individuel varmepumpe, får lempeligere krav til selve bygningens energieffektivitet end bygninger, der opvarmes med fjernvarme.

Dette skaber i dag uhensigtsmæssigheder for nybyggeriet, og det kan give forvridning for en klog implementering af renoveringskravene i EED.

Der er derfor et påtrængende behov for at ligestille fjernvarme og varmepumper i udregningen af bygningers energimærke, således at valg af forsyningsform ikke sker på grund af bygningsreglementets bestemmelser eller for at slippe billigere igennem et renoveringskrav, men i stedet på baggrund af geografiske og økonomiske vurderinger af potentialet for fjernvarmens udbredelse.

Læs også

Som det er nu, vil et skift fra naturgas til varmepumpe være en ”billig genvej” med færre krav til en egentlig renoveringsindsats, end hvis man fastholder fjernvarmen som opvarmningsform, og det kan underminere omstillingen af de nuværende, naturgasforsynede offentlige bygninger til fjernvarme.

Ligestillingen kunne eksempelvis ske ved at anvende såkaldte vægtningsfaktorer, der ligestiller de to forsyningsformer.

Eller det kan ske ved at betragte en bygnings driftsenergibehov fra forskellige energiformer over en 50-årig periode ved fastsættelse af primærenergifaktorerne, som det kendes fra klimakravene til byggeriet, og som der nu også tilskyndes til i det kommende bygningsdirektiv.

Utilstrækkelig afspejling af energiforbrug

Den tredje nødvendige justering er begrundet i, at energieffektiviseringer for eksempel gennem forbedret styring af tekniske systemer ikke er fuldt omfattet af energimærkningen. 

Vi risikerer at gøre de forkerte ting i de forkerte bygninger og se bort fra de mest omkostningseffektive tiltag

Thomas Skaarup Østergaard og Søren Dyck-Madsen
Hhv. næstforperson og bestyrelsesmedlem i Energiforum Danmark

I dag er energimærkerne opgjort ud fra et beregnet energiforbrug ganget med en primærenergifaktor. Denne metode afspejler ikke i tilstrækkelig grad installationernes indflydelse samt bygningens drift.

Derfor får bygningsejeren ikke den i øvrigt veldokumenterede valuta for målrettede indsatser indenfor teknik og drift, som sparer dem 10 til 15 procent af deres samlede energiforbrug. Tilmed på en meget omkostningseffektiv måde.

Vi risikerer at gøre de forkerte ting i de forkerte bygninger og se bort fra de mest omkostningseffektive tiltag.

Varige forbedringer bør inkluderes i energimærket

Beregningen af energimærket bør derfor enten bringes til at inkludere et hensyn til varige forbedringer i det aflæste energiforbrug i bygningen, som herefter kan medvirke til at bringe bygningen til at opfylde kravet om at nå NZEB.

Eller også skal sådanne faktiske forbedringer særskilt indtænkes i en klog dansk implementering, så de medtælles til opfyldelse af kravene fra EED.

Vi anbefaler derfor, at den danske implementering af kravene til energieffektivisering af offentligt ejede bygninger gennemføres under hensyn til behovet for de tre ovenstående justeringer.

Herved vil det blive sikret, at energieffektiviseringsindsatsen sker i de relevante bygninger på den optimale økonomiske og energimæssige måde – til gavn for både offentlige bygningsejere og samfundet.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Dyck-Madsen

Medlem, Energiforum Danmark, fhv. Klima- og energimedarbejder, Det Økologiske Råd
cand.polyt. (DTU. 1979)

Thomas Skaarup Østergaard

Næstforperson, Energiforum Danmark
cand.techn.soc.

0:000:00