Om  
Flemming Strøm
John Olsen

Flemming Strøm stopper i KAB

En sag om stemmesnyd ved Radius-valget får Flemming Strøm til at trække stikket. Han forlader sin topstilling i KAB og sine poster i Bolind og Forenet Kredit.

Marie Schønning Jensen

I begyndelsen af marts kom det frem, at Flemming Strøm havde brugt sin stilling i KAB til at sikre sig 3.000 stemmer til valget af Radius' bestyrelse. 

Det har vakt kritik i medierne, og han valgte i sidste uge at opgive sin plads i bestyrelsen.

Nu får sagen endnu flere konsekvenser for Flemming Strøm. Han har nemlig indgået en fratrædelsesaftale med KAB's ledelse og stopper som vicedirektør i virksomheden. Det skriver KAB i en pressemeddelelse.

"KAB’s bestyrelse har nu haft lejlighed til at drøfte det samlede forløb omkring valget til Radius. På den baggrund har bestyrelsen indgået aftale med Flemming Strøm om, at han fratræder som viceadministrerende direktør. Vi har samtidig aftalt, at Flemming Strøm trækker sig fra formandsposten i Bolind A/S og som repræsentant i Forenet Kredit," lyder det fra KAB's bestyrelsesformand, John Olsen. 

Miseren har desuden givet KAB anledning til at se nærmere på, hvordan de fremover vil gøre deres indflydelse gældende. I den forbindelse har virksomheden nedsat en arbejdsgruppe. 

"Det (at varetage beboernes interesser, red.) er en meget vigtig del af vores virke – og noget, boligorganisationerne efterspørger. Derfor vil vi nu gennemgå de enkelte tillidsposter og opstille nogle meget klare retningslinjer for, hvem der kan vælges til hvad – og af hvem," siger John Olsen i pressemeddelelsen. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Flemming Strøm

direktør Else og Erik Jørgensens Familiefond
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1985)

John Olsen

Formand, KAB

0:000:00