Ursula von der Leyen modtager Arkitektforeningens æresmedalje
Akademisk Arkitektforening tildeler Ursula von der Leyen prisen for hendes initiativ New European Bauhaus, som i følge foreningen bygger på en holistisk tilgang til bæredygtig udvikling.


August Ølsgaard Larsen
RedaktionsassistentEU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, blev fredag 26. maj overrakt Akademisk Arkitektforenings æresmedalje, der er foreningens fineste pris.
Von der Leyen tildeles prisen for projektet New European Bauhaus, som hun søsatte i 2020.
”Gennem initiativet New European Bauhaus har Ursula von der Leyen understreget betydningen af en holistisk tilgang til bæredygtig udvikling af vores byer og lokalsamfund”, skriver Arkitektforeningen som begrundelse for tildelingen.