DF ønsker redegørelse for SR-regerings involvering i asyl til terrorist

Dokumentation
Christiansborg, søndag den 21. oktober 2007/KE PRESSEMEDDELELSE DF ønsker redegørelse for SR-regerings involvering i asyl til terrorist Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, anmoder nu justitsminister, Lene Espersen (K), om at redegøre for hvilken rolle skiftende regeringer havde i forhold til, at den egyptiske terrorist, Talaat Fuat Kasem, angiveligt blev beskyttet mod strafforfølgelse via sin danske asylstatus. Talaat Fuat Kasem var tilsyneladende både involveret i terrorhandlinger og i mordet på den egyptiske præsident og fredsskaber, Anwer Sadat, hvilket sætter hans asylstatus i perspektiv. - Det er paradoksalt, at det Radikale Venstre, der sad i regering i 1990 erne, hvor de danske grænser var pivåbne også for kriminelle og terroristiske asylansøgere, i dag foregiver at være oprørt over, at den politik de selv har ansvaret for løb af sporet. Jeg vil derfor bede justitsminister, Lene Espersen, redegøre for, hvordan Talaat Fuat Kasem, der forbindes med terror og mordet på den egyptiske præsident, der sluttede fred med Israel, Anwar Sadat, kunne få asyl i Danmark, siger Peter Skaarup. - Jeg ønsker samtidig en redegørelse for præcist hvornår Talaat Fuat Kasem fik asyl og under hvilken regering det skete. Jeg vil samtidig udbede mig garanti for, at det aldrig igen kan forekomme, at den slags terrorister, ville kunne få asyl i Danmark og derved undslippe strafforfølgelse, siger Peter Skaarup. - Det er afgørende for Dansk Folkeparti, at vi får garanti for at eftersøgte terrorister og mordere ikke igen kan benytte Danmark som et fristed. Det er fuldstændigt udelukket, at Danmark igen skulle agere sikker havn for den type kriminelle, som det var under SR-regeringen, slutter Peter Skaarup. Privat til redaktionen: Peter Skaarup kan træffes på tlf. 21 65 61 90

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00