SF: Qureshi: Ligestilling starter med fædrebarsel

Dokumentation
Qureshi: Ligestilling starter med fædrebarsel Kontakt Kamal Qureshi: 33 37 44 10 Står det til SF s ligestillingsordfører, Kamal Qureshi, er der stadig alt for lidt fokus på mænd og barsel. Regeringens nuværende politik lægger op til, at familierne selv skal fordele barslen. Men når manden i de fleste tilfælde er hovedforsørger, rammer det familien hårdere, hvis han tager barslen. "Kommer vi i regering, tager det os ikke seks år at finde en økonomisk løsning og give familiefædre min. 12 ugers fædrebarsel," siger Kamal Qureshi. "Kvinderne tager ofte mest barsel, fordi manden typisk får mere i løn. I gennemsnit tog fædre bare 22 dages barsel i 2005, mens mødrene stod for 271 dage. Om noget er det da et synligt bevis på et åbenlyst ligestillingsproblem. Når barslen skal fordeles vælger familien med pengepungen, og dermed ryger far tilbage på arbejde efter kun to-tre uger. Regeringens berøringsangst overfor ligestilling går altså ikke kun ud over landets fædre og mødre. Den rammer lige ned hos dem, der har allermest brug for det - nemlig børnene" siger Kamal Qureshi. "Manglende fædrebarsel er en gigantisk kile til manglende ligestilling i Danmark. Undersøgelser viser, at mænd og kvinder kan være nok så ligestillet, før de får børn. Men med barnet kommer uligheden også ind i parforholdet. Mænd bruger mere tid på arbejdet, og kvinderne i hjemmet. Set ud fra et familie-perspektiv, er det hverken noget mænd, kvinder eller børn kan være tjent med," siger Kamal Qureshi. "Udover en lønkompensation uanset hvem af forældrene, der tager barslen, er det vigtigt, at give råd og fortælle de gode historier, hvor man kan. Fx har Københavns Kommune lige oprettet farforever.dk, en hjemmeside, der giver gode råd til fædre på barsel. Derudover har SF foreslået, at fædre skal have ret til at overnatte sammen med moderen på fødselsstuen. Det signalerer, at barnet fra første dag af er et fælles projekt. Det mener den nuværende regeringen åbenbart ikke. Man kan undre sig over, hvorfor regeringen overhovedet har en ligestillingsminister, når de ikke praktiserer det," siger Kamal Qureshi. Kontakt Kamal Qureshi: 33 37 44 10

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00