Danskerne siger nej til flere energiafgifter

De danske skatteborgere ønsker ikke nye afgifter på energiforbruget.

En meningsmåling fra Gallup viser således, at øgede energiafgifter er den finansieringsform, der er allermindst populær blandt danskerne til at finansiere den nedsættelse af skat på arbejde, som regeringen har lagt op til.

Kun 8,2 pct. mener, det er en god idé at skrue op for energiafgifterne, mens mere end dobbelt så mange (17,5 pct.) er mere tiltalt af et mere privat sundhedsvæsen, og mere end 60 pct. støtter højere afgifter på tobak og alkohol.

Stik mod regeringen
Befolkningens ønsker går dermed stik mod regeringen, der allerede med virkning fra i år har sat energiafgifterne til at stige gradvist, og som i oplægget til Skattekommissionen specifikt har ønsket sig en tilskyndelse til "privatpersoner og virksomheder til at handle på en miljørigtig og energibesparende måde".

Venstres skatteordfører Torsten Schack Pedersen, vil ikke udtale sig specifikt for eller imod øgede energiafgifter, før Skattekommissionen har aflagt sin rapport til februar næste år. Han fastholder dog, at regeringen vil være klar til upopulære indgreb:

"Uanset hvad, så skal regnestykket gå op. Vi kommer ikke uden om, at der vil blive steder, hvor afgifterne skal sættes op, og de steder, hvor man bliver nødt til at dreje på håndtagene, vil det ikke blive populært," siger Torsten Schack Pedersen.

Vi kommer ikke uden om, at der vil blive steder, hvor afgifterne skal sættes op, og de steder, hvor man bliver nødt til at dreje på håndtagene, vil det ikke blive populært.

Torsten Schack Pedersen
Skatteordfører (V)

K støtter grønt bundfradrag
Regeringen har på forhånd pålagt Skattekommissionen, at dens oplæg skal være fordelingsmæssigt afbalanceret. Et af problemerne med øgede energiafgifter og grønne afgifter er imidlertid, at de vender den tunge ende nedad socialt, fordi de forholdsmæssigt går hårdest ud over de laveste indkomster.

SF og Socialdemokraterne har derfor luftet tanken om et "grønt bundfradrag", der friholder et almindeligt energiforbrug fra store afgiftsstigninger, mens der imidlertid skal ske større stigninger for dem, der bruger særlig meget.

Det er en tanke, som også De Konservative støtter:

"Vi mener, at den, der har et almindeligt standardforbrug på energi, ikke skal opleve nogen stigning - mens de, der ikke er opmærksomme på det, de må betale en lille skilling for det. Hvis du tager det med i forståelsen af energiafgifterne, så er jeg faktisk helt enig med befolkningen. Der skal ikke betales mere for et standardforbrug," siger skatteordfører Mike Legarth (K) til Altinget.dk. 

Ikke mange penge at hente
Problemet med det grønne bundfradrag er imidlertid, at provenuet ikke bliver særlig stort, hvis stigningerne ikke skal ramme danskerne med et almindeligt forbrug, mener cheføkonom i den borgerlige tænketank CEPOS Mads Lundby Hansen:

"Et grønt bundfradrag er for det første en meget bureaukratisk model. Og for det andet er de fleste danskere jo "almindelige" - vi er verdens mest lige land med en meget snæver lønspredning. Derfor vil der være et meget lille provenue i det," siger han.

Dertil kommer også, at Dansk Energi forleden slog fast over for dagbladet Børsen, at et lavere elforbrug i Danmark blot vil give mulighed for elselskaberne til at sælge de danske CO2-kvoter til udlandet - og dermed vil det ikke hjælpe på det globale klimaproblem, sådan som det ellers er regeringens erklærede målsætning.

Tobaksafgifter giver grænsehandel
Danskernes foretrukne afgiftsstigninger - nemlig på usunde fødevarer, tobak og alkohol - er imidlertid heller ikke uden problemer. Flere afgifter i Danmark vil nemlig med stor sikkerhed føre til øget grænsehandel og dermed hverken et lavere forbrug eller penge i den danske statskasse.

"Selv om vi har fjernet de stigninger i sodavandsafgiften, som Nyrup indførte i 90'erne, gav de et så stort boost i grænsehandlen, at det den dag i dag stadig kan mærkes. Derfor skal man huske, at hvis man skruer på de håndtag, så har det voldsomme effekter, og man vil se en massiv grænsehandel," påpeger Torsten Schack Pedersen.

Bemærkelsesværdigt nok er både øget brugerbetaling og mere privat sundhedsvæsen ifølge meningsmålingen mere populært end f.eks. boligskatter, bilafgifter, energi- og benzinafgifter. Regeringen har da også åbnet op for, at Skattekommissionen kan medtage finansieringselementer uden for skatte- og afgiftssystemet.

Mads Lundby Hansen fra CEPOS mener, at øget brugerbetaling er en af de bedste kilder til finansiering af lavere skat på arbejde:

"Jeg synes, det er meget glædeligt, at danskerne er relativt mere positive over for øget brugerbetaling. Det forekommer, at danskerne har forstået, at det er sundt og godt, at man betaler for en del af de offentlige ydelser. Det kan både vise sig at være adfærdsregulerende og give en mere velfungerende offentlig sektor. Jeg håber, at Skattekommissionen vil tænke brugerbetaling ind i den kommende skattereform," siger han.

<img align="left" src="@nyimg=3896@" />