Der er noget udansk over nulskat

INTERVIEW: Pia Kjærsgaard blev for 25 år siden valgt ind for et nul-skatteparti, men gradvist skrottede hun ethvert spor af liberalisme i DF.
"Det var aldrig nulskatten, der tændte mig," siger Pia Kjærsgaard, præcis 25 år efter hun kom i Folketinget for Fremskridtspartiet.
"Det var aldrig nulskatten, der tændte mig," siger Pia Kjærsgaard, præcis 25 år efter hun kom i Folketinget for Fremskridtspartiet.Foto: Rasmus Flindt
Erik Holstein

Danskerne er ikke til liberalisme. Her i landet vil de fleste gerne betale skat, bare skattekronerne går til et ordentlig formål.

Pia Kjærsgaard
Leder af Dansk Folkeparti
Fakta

Dansk Folkeparti holder reception i anledning af Pia Kjærsgaards 25 års jubilæum som folketingsmedlem torsdag 15. januar kl. 15-17 i Fællessalen på Christiansborg.

Pia Kjærsgaard blev valgt til Folketinget første gang den 10. januar 1984, dengang for Fremskridtspartiet i Københavns Amt. Hun var politisk leder af Fremskridtspartiet 1985-1994, og i 1995 stiftede hun så Dansk Folkeparti, hvis leder hun har været lige siden.

Pia Kjærsgaard, der er 61 år, er nu opstillet i Kalundborg-kredsen.


Kilde: Altinget.dk

En flad skat på 30 procent.
Nej, det er ikke Liberal Alliance, der har givet kravet om skattelettelser endnu en skrue. Det er Dansk Folkeparti - eller rettere - det var Dansk Folkeparti. Et større bundfradrag kombineret med en flad skat på 30 procent var partiets politik ved dannelsen i 1995.

Dette meget liberalistiske udgangspunkt var paradoksalt nok første forsøg på at rette det nye partis skattepolitik ind mod midten. For Pia Kjærsgaards tidligere parti, Fremskridtspartiet, havde stadig partistifter Mogens Glistrups "nulskat" på programmet.

"Netop derfor var vi lidt forsigtige med at ændre politikken for meget, da vi dannede Dansk Folkeparti. Der var jo mange fra Fremskridtspartiet, der gik med i Dansk Folkeparti, og vi var lidt i tvivl om, hvordan de ville opfatte det her," siger Pia Kjærsgaard i dag i et interview med Altinget.dk i anledning af hendes jubilæum som folkevalgt.

"Skatten var aldrig noget kardinalpunkt for os i Dansk Folkeparti. Vi koncentrerede os fra starten om værnet af danskheden og den nationale identitet," tilføjer DF-lederen.

En Glistrup-provokation
Da Pia Kjærsgaard i januar 1984 kom i Folketinget for Fremskridtspartiet, var det ikke Glistrups skattepolitik, der fik hende på banen. Og selvom hun blev valgt ind for et liberalistisk parti, afviser Pia Kjærsgaard, at hun selv var liberalist dengang:

"Nej, for mig var Fremskridtspartiet meget mere et opgør og en protest, end det var liberalisme. Jeg tvivler på, at der var ret mange af dem, der var med i Fremskridtspartiet dengang, der troede på det med nulskatten. Det var i hvert fald, aldrig nulskatten, der tændte mig," siger Kjærsgaard og tilføjer:

Behnke-liberalismen
"Selvfølgelig kom Glistrup frem på at kræve en indkomstskat på nul, men jeg tror, det mere var en provokation fra hans side. Først langt senere kom der folk i spidsen for Fremskridtspartiet, der tog nulskatten alvorligt. Det var, da Behnke-brødrene tog over i 90'erne," siger Pia Kjærsgaard.

Kim og Tom Behnke var sammen med Kirsten Jacobsen arge fjender af Pia Kjærsgaard i det bizarre, men stærkt underholdende opgør i Fremskridtspartiet i 1994-95. Mens Tom Behnke i dag er medlem hos Konservative, var Kim Behnke kendt som en superliberalist, der blandt andet var medlem af den ultraliberalistiske forening Libertas.

Velfærdsstaten som plusord
For Dansk Folkeparti kom skrotningen af Fremskridtspartiets liberalisme i to tempi. Først med DF's program fra 1995 og derefter i september 2001, kun et par måneder før, SR-regeringen blev fejet væk.

I 2001 skiftede Dansk Folkeparti ikke alene skattepolitik. Partiets program blev over en bred bank ændret i "socialdemokratisk" retning, så partiet herefter definerede sig selv som en forsvarer for velfærdsstaten. Så sent i slutningen af 90'erne havde socialdemokraterne ellers moret sig med at riste Kristian Thulesen Dahl, når han gik på talerstolen for at foreslå nedskæringer af dagpengene, men den øvelse blev noget sværere efter 2001.

Nationalt fællesskab
For Pia Kjærsgaard var der to grunde til at skifte politik:

"DF lægger stor vægt på det nationale fællesskab, og det kræver et samfund, hvor folk er solidariske med hinanden. Hvor de stærke skuldre bærer mere end de svage. Det er gennemsundt princip. Liberalismen hører hjemme i et samfund som det amerikanske, hvor der ikke er det samme kulturelle fællesskab," siger Kjærsgaard.

DF-formanden erkender dog blankt, at der også var taktiske årsager til, det liberalistiske arvegods endeligt blev skrottet i 2001:
 
"Danskerne er ikke til liberalisme. Her i landet vil de fleste gerne betale skat, bare  skattekronerne går til et ordentlig formål. Så vores nye program hang også sammen med, at vi ikke ville støde store vælgergrupper fra os, fordi vi havde liberalistiske programpunkter. Det er da klart," siger Pia Kjærsgaard.

LA's modstykke
Trods udspringet fra et tidligere skattenægterparti er Dansk Folkeparti - sammen med Enhedslisten - i dag det eneste parti, der ikke argumenterer for lettelse af topskatten:

"Vi er det direkte modstykke til Liberal Alliance og folkene fra Saxo Bank," siger Pia Kjærsgaard, der giver følgende karakteristik af skattepolitikken i det parti, hun for 25 år siden blev valgt ind for:

"Der er noget udansk over nulskatten."

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00