Privathospitaler splitter befolkningen

Selvom det er mere end otte år efter, privathospitalerne for alvor holdt sit indtog i Danmark, er det fortsat et område, der deler befolkningen. 49,5 procent ser helst, at privathospitalerne helt udkonkurreres af det offentlige sygehusvæsen. En anelse flere, 50,5, ønsker også i fremtiden private sygehuse ved siden af de offentlige.

Tallene fremgår af en ny A&B Analyse udført for Altinget.dk, kort efter SF-formand Villy Søvndal igen satte brand i debatten om privathospitaler. Det skete, da Søvndal til Ældre Sagens blad NYT udtalte, at hans "drøm er, at det offentlige sundhedsvæsen om ti år er så godt, at der ikke vil være et eneste privathospital tilbage".

Sjælden enighed i oppositionen
Selvom spørgsmålet deler vælgerne som sådan, er SF-formanden her på helt sikker grund i forhold til sit eget vælgerkorps: 86 procent af SF vælgerne støtter hans synspunkter, og det samme gør 71 procent af de socialdemokratiske vælgere. Også blandt de radikale vælgere ser et betydeligt flertal helst et Danmark uden privathospitaler.

VK-vælgere vilde med privathospitaler
Blandt regeringspartiernes vælgere er situationen den stik modsatte. De konservative vælgere står massivt bag synspunktet, at "det af hensyn til konkurrencen vil være bedst, hvis der stadig er privathospitaler om ti år": 85 procent af K-vælgerne har dette synspunkt, og det samme har 82 procent af Venstres vælgere.

Det er ikke realistisk, at man får et offentligt sundheds-væsen, hvor ingen kommer til at vente - og hvor ingen vil have behov for en privat løsning.

Bertel Haarder (V)
Sundhedsminister

Mere overraskende er det måske, at også tre fjerdedele af Dansk Folkepartis vælgere foretrækker, at der fortsat er privathospitaler om ti år. DF-vælgerne skiller sig i en del sociale spørgsmål ud fra VK-vælgerne, men altså ikke her.

Spørgsmålet om privathospitaler er således et af de politiske temaer, der adskiller en (næsten samlet) opposition overfor (en næsten samlet) regeringsblok.

Ingen sammenhæng med indkomst
Derimod er der ingen sammenhæng mellem indkomst og holdningen til privathospitaler. Hvad man ellers kunne formode.

Meningsmålingens undertal viser, at vælgere med en husstandsindkomst under 300.000 kr. er delt 50-50 på spørgsmålet, mellemindkomster med en husstandsindkomst fra 500-700.000 kr. er lidt mere positive over for privathospitaler, mens der blandt de mest velstillede med over 700.000 kr. er et lille flertal imod privathospitaler.

Glad Søvndal
SF-formand Villy Søvndal erklærer sig positivt overrasket over resultatet af meningsmålingen:

"Det er meget opløftende, at der er så mange, der modsætter sig, at sundhedsvæsnet bliver delt op mellem privilegerede og ikke-privilegerede. Og når man i praksis kan se, at vi virkelig kan gøre det offentlige sundhedsvæsen bedre, vil opbakningen til privathospitalerne skrumpe yderligere."

Sidste udkald
Søvndal erkender, at der skal tilføres langt flere ressourcer, hvis det offentlige skal udkonkurrere de private hospitaler:

"S og SF vil tilføre godt fem mia. til sundhedsvæsnet. Det er vel at mærke om året - og ikke over tre år, som regeringen lægger op til. Vi vil tilføre tre gange mere til det offentlige end regeringen, og til gengæld vil vi ikke overbetale privathospitalerne."  

Efter SF-formandens opfattelse er VK-regeringens i gang med en snigende ændring af det danske sundhedsvæsen, som det til sidst kan blive umuligt at stoppe:

"Jeg tror, at næste valg bliver sidste udkald, hvis vi skal sikre, at vi får ét samlet sundhedsvæsen med lige adgang til behandling for alle i stedet for to konkurrerende systemer, hvor nogle kan komme hurtigere til end andre" siger Søvndal.    

360.000 private operationer
Sundhedsminister Bertel Haarder (V) mener til gengæld, at SF-formandens holdninger baserer sig på nogle helt urealistiske forventninger til det offentlige sundhedsvæsen:

"Det er ikke realistisk, at man får et offentligt sundhedsvæsen, hvor ingen kommer til at vente - og hvor ingen vil have behov for en privat løsning. Og de fleste danskere vil gerne kunne blive behandlet på et privathospital, hvis de ikke kan blive behandlet på det offentlige inden for garantien," siger Bertel Haarder.

Sundhedsministeren mener, at danskerne i praksis har vist, at de sætter pris på det private alternativ:

"Der er 360.000 danskere, der har benyttet sig af muligheden for at få en privat operation, når det offentlige ikke kunne levere. Det er jo en kraftig markering."

Afviser A og B-hold
Det var indførelsen af et skattefradrag for de private sundhedsforsikringer tilbage i 2002, der gav privathospitalerne et boost. Og netop det fradrag er blevet stærkt kritiseret af oppositionen, der mener, at de private forsikringer brolægger vejen til et A og B-hold på sundhedsområdet. Men Haarder ser sundhedsforsikringerne som en fordel for alle:  

"Hvis sygeforsikringerne førte til, at de, der var ikke var forsikrede, blev skubbet bagud i køen, så ville jeg være imod at give et fradrag. Men det forholder sig jo sådan, at de der ikke har forsikringer rykker længere frem i køen, når de forsikrede kommer ud af den offentlige kø og bliver behandlet privat."

En god forretning
Sundhedsministeren afviser, at man vil kunne få mere sundhed for pengene, hvis man anvendte de penge, der trækkes fra for private sundhedsforsikringer som et direkte tilskud til det offentlige sundhedsvæsen:

"Sundhedsforsikringer sparer sygedage og offentlige operationer. Beregninger har vist, at fradraget fra private sygeforsikringer i hvert fald ikke giver et underskud for samfundet, måske snarere tværtimod," siger Bertel Haarder og tilføjer:

"Søvndals vision har vist, at S-SF bekæmper privathospitaler, mens regeringen bekæmper ventelister."

A&B-målingen viser, at lidt flere kvinder end mænd deler Villy Søvndals håb om, at det offentlige på et tidspunkt får udkonkurreret privathospitalerne.