Nye partier bortdømmes ofte
Erik Holstein
Journalist og politisk kommentatorReglerne for at få et nyt parti opstillingsberettiget til Folketinget blev strammet i 1989.
Der skal stadig indsamles et antal underskrifter, der svarer til 1/179 af de afgivne stemmer ved sidste folketingsvalg. Det vil i praksis sige ca. 20.000 underskrifter.
Men efter 1989 har det ikke længere været nok at få en underskrift fra vælgeren - og derefter sende den til folkeregistret. Som noget nyt sender folkeregistret nu underskriften tilbage til vælgeren, der herefter selv skal sende den til partiet.
Ændringen gør det i praksis en hel del sværere at blive opstillingsberettiget. Stramningen kom som konsekvens af, at der gennem 70'erne og 80'erne var blevet opstillet en del partier, der på valgdagen fik mellem 0,1 og 0,3 procent af stemmerne.
Mogens Glistrup i klovnekostume, der laller rundt med sit krav om nulskat.
Sådan blev Fremskridtspartiets stifter i starten skildret af Danmarks store bladtegner i 70'erne, Bo Bojesen, der ikke gav den excentriske advokat fra Bornholm mange chancer med sit nye projekt. Tegningen viste sig hurtigt uaktuel.
Jordskredsvalget i 1973 bragte hele tre nye partier i Folketinget på én gang. Det er aldrig set siden, men strømmen af nye partier er tiltaget de senere år. Gennemgår man de sidste 40 års partidannelser, tegner der sig et ret klart mønster af, hvilke betingelser der skal opfyldes, for at et nyt parti kan komme ud over rampen.
Christiansborg
