Beløn målrettede unge

For at få flere danskere i job overvejer regeringen at indføre en økonomisk gulerod til unge, der gør sig hurtigt færdige med deres uddannelse. I dag belønnes langsomme unge, men det er »hul i hovedet«, mener Venstre-ordfører.
Tina Møller
Regeringen ønsker at gøre op med unges fjumreår, sabbatår og jordomrejser.

Behovet for flere kræfter på arbejdsmarkedet er så stort, at regeringen nu vil gøre det mere attraktivt for unge danskere at gennemføre en uddannelse hurtigt, så de dermed hurtigere kan komme ud på arbejdsmarkedet.

Regeringen overvejer derfor lige nu at indføre en økonomisk gulerod for unge, der effektivt stryger gennem studierne og gør sig hurtigere færdig på deres uddannelse end normeret. Guleroden kan bl.a. være en økonomisk gevinst - for eksempel i form af ekstra SU-udbetalinger - eller lavere renter på SU-lån, hvis man gør sig færdig på normeret tid eller hurtigere.

»Det er jo lidt bizart, at samfundet belønner folk med SU, fordi de er længere tid om at gennemføre deres studier. Det kan godt være, at det her koster lidt flere penge i starten - men lykkes operationen, så bærer det jo finansieringen i sig selv,« siger Venstres SU-ordfører Tina Nedergaard, der mener, at der er store gevinster at hente ved at øge incitamentet til at gøre sig hurtigere klar til arbejdsmarkedet.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00