Bendt Bendtsens grundlovstale 2008

Tak for invitationen til at komme og fejre grundloven her i Ørbæk på en fantastisk sommerdag.

Og tak til vore forfædre, der gjorde sig virkelig umage med vores første grundlov. Den er selve kernen i det danske samfund:

• den personlige friheds ukrænkelighed,
• boligens ukrænkelighed,
• ejendomsrettens ukrænkelighed og den
• frie og lige ret til at drive erhverv.

Frihedsrettigheder som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed er noget mange i dag tager for givet. Men det er værdier som skal forsvares hver eneste dag.

Det har vi desværre lige oplevet i Pakistan, hvor terrorister bombedræbte otte mennesker foran den danske ambassade i Islamabad.

Tænk sig at have den holdning, at ekstremister - som er rejst til Afghanistan for at føre hellig krig og dræbe blandt andet danske soldater - skal have lov til at søge om politisk asyl i Danmark.

Bendt Bendtsen
Konservativ partiformand - om fangerne på Guantanamo-basen

Vi ved ikke med sikkerhed, hvem der angreb os. Taleban, Al-Qaida eller en anden ekstremistisk organisation.

Men vi ved, at det er et angreb på vores værdier. På demokratiet og på ytringsfriheden.

Det er usle kujoner, der med selvmordbomber slår uskyldige kvinder, børn og mænd ihjel. Og vi bøjer os ikke for kujoner!

Danmark er fremme i frontlinjen i kampen for frihed og demokrati. Det har vi været siden borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien i 1990'erne.

Men når man træder frem og løfter fanen, så risikerer man noget.

Derfor skal vi være klar over, at terroren er rykket tættere på os alle sammen efter bombeangrebet mod ambassaden i Islamabad.

Men herfra skal budskabet til terroristerne være:

Vi bøjer os ikke for jer!

Derfor er jeg også dybt forundret over reaktionen fra den radikale leder Margrethe Vestager.

Efter terrorangrebet i mandags begyndte hun at snakke om, at vi skal føre en anderledes udenrigspolitik. At vi skal være konfliktløsende og ikke opføre os som om vi er i krig med 1,3 milliarder muslimer. Det er et knæfald for terroren.

Og det er jo noget forfærdeligt - og farligt - vrøvl. Hun skaber et fortegnet billede af Danmark. Vi er ikke i krig med muslimerne - slet slet ikke. Vi er i krig mod ekstremisterne.

Og vi skal ikke lade terroristerne diktere vores værdier om frihed, demokrati og ytringsfrihed.

Vi skal ikke lade terroristerne diktere, hvordan vi fører udenrigspolitik - sådan som Vestager lægger op til.

Når et land er under angreb - og det er det vi er - så står man sammen mod fjenden. Skulder ved skulder.

Og at stå sammen om vores land og vores værdier har en ganske særlig betydning en dag som i dag, hvor vi fejrer grundloven.

 ---------------

Da jeg kørte hertil tænkte jeg over, at hvor har vi dog et smukt og dejligt land - det er værd at forsvare.

Derfor er også vigtigt at huske på dem, som ikke har mulighed for at være her på sådan en dejlig sommerdag.

Her tænker jeg på de cirka 700 danske - unge mænd og kvinder - der i dag fejrer Grundlovsdag mange tusinde kilometer hjemmefra - nemlig i Afghanistan.

De befinder sig i et helt anderledes landskab.

Et landskab hvor der lurer farer bag hver en busk, i hver en grøft og i hvert et hus.

De er i Afghanistan - hver og een - fordi de har taget personligt ansvar i kampen for vores værdier - frihed og demokrati.

Vi har desværre lidt tab i både Irak og Afghanistan, hvor over 20 mand er blevet dræbt. De har betalt den ultimative pris.

Det tab, deres familier har lidt, kan aldrig opvejes. Men midt i sorgen er det vigtigt at forstå, at soldaterne har været med til at gøre en forskel.

Afghanistan under Taleban var en terrorist-rede, der husede Osama Bin Laden. Og vi ved, at Taleban stadig kæmper for at få fodfæste, så de kan uddanne nye terrorrister.

De 700 unge danske mænd og kvinder i Afghanistan kæmper dermed også for vores sikkerhed og tryghed.

De kæmper for, at vores familier og vores børn kan undgå terrorbomber i danske busser, tog, metro og fly - og andre steder, hvor terroristerne prøver at slå til.

Kampen for mere frihed og demokrati i Afghanistan og i andre uro-områder i verden vindes ikke fra den ene dag til den anden.

Derfor er det farligt at sætte udløbsdato for de danske soldaters deltagelse, sådan som dele af oppositionen har foreslået.

Sætter vi en dato på, giver vi fjenden et nyt våben i hånden. Det har de unge soldater IKKE brug for. De har brug for fuld støtte og opbakning hjemmefra.

Men signalerne herhjemme fra er lige lovlig forvirrende.

I den forløbne uge så vi en tidligere socialdemokratisk partileder foreslå at tidligere Guantanamo-fanger skulle have mulighed for at søge politisk asyl i Danmark.

Sig mig - drømmer jeg - eller er jeg vågen.

Jeg skal ikke tage lejren i Guantanamo i forsvar for noget som helst - regeringens politik på dette område er helt klar.

Men tænk sig at have den holdning, at ekstremister - som er rejst til Afghanistan for at føre hellig krig og dræbe blandt andet danske soldater - skal have lov til at søge om politisk asyl i Danmark.

Det er en direkte hån mod vore soldater i Afghanistan. Blev ekstremisterne inviteret til Danmark kunne de fortsætte deres kamp mod demokratiet og de værdier, vi tror på.

Men det vil ikke ske så længe Det Konservative Folkeparti sidder i regering.

Vi vil ikke lade os true og styre af frygt. Vi danske er åbne og tolerante mennesker. Vi byder andre kulturer og religioner velkomne.

Men vi tolererer ikke intolerance.

Vi lever i en global verden hvor alle lande bliver mere og mere afhængige af hinanden. Det er den vej verden går. Globaliseringen er ikke en trussel - det er mulighed, som vi skal gribe.

Og så skal vi i disse dage huske på, at dem man omgås og handler med - dem slås man ikke med. Samhandel er også sikkerhedspolitik i verden anno 2008.

----------

Danmark står også snart overfor en vigtig beslutning: Skal vi afskaffe EU-undtagelserne?

Skal vi fortsat være delvist udenfor indflydelse i EU?

Udenfor når det gælder den indre sikkerhed - altså retsområdet?

Og udenfor når det gælder den ydre sikkerhed - altså forsvarsområdet?

Det er vigtige og højaktuelle spørgsmål. Jeg er ikke i tvivl. Selvfølgelig skal vi ikke stå udenfor.

Set fra min stol er det disse 2 forbehold - rets- og forsvarsforbeholdet - som det haster mest med at få afskaffet.

Det betyder ikke, at vi konservative ikke ønsker at komme af med Euro forbeholdet.

Det står klart i regeringsgrundlaget mellem Venstre og Det Konservative Folkeparti, at befolkningen skal spørges om forbeholdene i indeværende regeringsperiode. Det betyder, at vælgerne skal spørges om Euroen inden næste folketingsvalg.

Danmark skal ind og være helt med. Vi siger Ja til den globaliserede verden.

Så manglede det da også lige, hvis vi ikke også siger Ja til Europa.

Set med både globale og vores egne lokale øjne har vi har et godt land, som vi passer godt på.

Arbejdsløsheden i Danmark er under 50.000 - aldrig har så mange mennesker haft et job. Aldrig har så mange haft den største livsværdi - at kunne forsørge sig og sine.

Udlandsgælden er ved at være en saga blot - og statsgælden dykker. Men det betyder ikke, at vi blot kan lade daleren rulle som nogen går og tror.

Vi vil investere massivt i forskning, uddannelse og iværksætteri. Vi vil renovere og reformere velfærdssamfundet.

Vi lægger byggesten på et solidt økonomisk fundament i Danmark som mange misunder os.

Danmark skal også om 10 og 20 år være et land som ligger i top i den internationale konkurrence - et trygt land, hvor vore børn og børnebørn kan få vellønnede jobs.

Det er forudsætningen for at vi kan række en hjælpende hånd til de mennesker i vores land som ikke kan selv.

Og det er forudsætningen for, at vi også kan hjælpe ude i verden.

Lige nu er i alt 1400 danske soldater udstationeret i fremmede lande. Jeg synes, vi herfra skal sende dem en hilsen og sige dem tak.

Tak fordi I kæmper for frihed og demokrati så langt væk hjemmefra.

Tak fordi I kæmper for at vi kan leve i frihed og tryghed.

Vi er alle meget stolte af jer og vi tænker på jer her under bøgekronerne i det danske.

God Grundlovsdag!