Budgetdrenge rykker ind i lærerværelset

ANALYSE: Finansministeriet strammer grebet om Undervisningsministeriet og opretter efter britisk forbillede et "implementeringssekretariat", der skal styre lærere og kommuner. Modellen kan danne skole for andre ministerier, skriver Hegelund og Mose i ugens analyse.
Et nyt implementeringssekretariat i Undervisningsministeriet skal sikre, at folkeskolereformen bliver ført ud i livet.
Et nyt implementeringssekretariat i Undervisningsministeriet skal sikre, at folkeskolereformen bliver ført ud i livet. Foto: Per Bang Thomsen/Altinget.dk

Sporene fra indfasningen af politireformen skræmmer, hvor Justitsministeriet angiveligt ikke selv var gearet til det fornødne ledelses- og opfølgningsarbejde. Det må ikke ske igen, og derfor læner Corydons drenge sig op ad Blairs implementeringsmodel.

Susanne Hegelund og Peter Mose
Forfattere og rådgivere
Fakta

Mandagstræneren

Hver mandag vil forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose i Altinget.dk skrive klummen 'Mandagstræneren', hvor de sætter spot på embedsmænd, lobbyister, politikere og kommunikation. 

Hegelund og Mose er forfattere og rådgivere og har senest udgivet bogen 'Lobbyistens lommebog'. 


Af Susanne Hegelund og Peter Mose
Forfattere og rådgivere

Det er efterhånden 15 år siden, at Anders Fogh Rasmussen solbrun kom hjem efter en sommerferie i Frankrig. I kufferten lå en tæt understreget bog. Bogen, Fogh havde brugt ferien på, var The Unfinished Revolution af Philip Gould – en af Tony Blairs nære rådgivere. Værket viste sig at blive nøglen til Venstres velplanlagte og -udførte rejse mod midten.

Endnu en af Blairs tidligere rådgivere står bag en bog, der lige nu sætter nye normer for den danske regeringsførelse. Instruction to Deliver hedder værket denne gang, som er skrevet af chefen for den daværende britiske regeringsleders Delivery Unit, Michael Barber. En bog som finansminister Bjarne Corydon allerede som chef for Socialdemokraternes sekretariat på Christiansborg kunne tale længe om.

Bogen er pligtlæsning, hvis man vil forstå, hvorfor Undervisningsministeriet i disse uger mere eller mindre nølende opretter et "implementeringssekretariat". Den gennemgår i detaljer, hvordan en regering sikrer, at tiltag ikke bare ender som – tiltag. Ét er at beslutte reformer fra centralt hold – for eksempel omkring undervisningsområdet. Noget andet er at få reformerne til virke ude i virkeligheden.

McKinsey-jobannonce
Nok har Finansministeriet undladt at ydmyge lærernes ressortministerium ved at sætte det under direkte administration. Men efter britisk forbillede installeres nu en overvågningsenhed, som skal sørge for, at undervisningssektoren ikke løber om hjørner med skolereformen og folkeskolelærernes nye arbejdstidsaftale, ligesom effekten af den kommende reform på erhvervsskoleområdet vil blive fulgt minutiøst.

En sådan enhed er en nyskabelse på Slotsholmen, og bliver den i Finansministeriets øjne en succes, vil den kunne danne skole i andre reform-ramte ministerier. Dermed kan modellen være med til at øge topstyringen: Finansministeriet vil lægge yderligere pres på for at effektivisere den offentlige sektor, hvad også den konsulentprægede og næsten McKinsey-agtige stillingsannonce med de fem-syv nye AC-job i Undervisningsministeriet indikerer.

Der signaleres ikke "tillidsreform": Sekretariatet skal arbejde benhårdt med "målepunkter (KPI'er)" og etablere "et monitorerings- og afrapporteringssystem". Og det skal ikke mindst sørge for, at "implementeringsindsatsen løbende kan følges, måles og om nødvendigt justeres". Dens slags sprogblomster er næppe opfundet i Undervisningsministeriets pædagogisk-humanistiske miljø og skaber hovedrysten i Danmarks Lærerforening, hvor forbitrelsen over Finansministeriets fremfærd stadig er stor.

Alt andet end ministeriel kærlighed
Står det til Finansministeriet, skal eventuelle ansøgere fra Undervisningsministeriets egne embedsrækker ikke forvente at ligge øverst i ansøgerbunken i forbindelse med de jobsamtaler, der gennemføres netop nu; en holdning, der vidner om årtiers knas mellem de to ministerier.

Helt galt gik det, da konflikten med folkeskolelærerne for godt et år siden var ved at nå sit højeste. Finansministeriet udbad sig notater fra Undervisningsministeriet om, hvilken situation eleverne vil blive sat i, hvis der kom en lockout. Det gik for langsomt, og ministeriet var ikke pro-aktivt nok, kritiserede budgetbisserne. Da notaterne nåede frem, var materialet ikke kvalificeret nok efter Finansministeriets mening.

Finansministeriet kigger med
Det er baggrunden for det nye implementeringssekretariat, der principielt godt kunne have ligget under Finansministeriet. Kompromiset er blevet, at sekretariatet placeres i Undervisningsministeriet med reference til ministeriets egen departementschef – men at arbejdet bliver fulgt tæt af en styregruppe med blandt andre topembedsmænd fra Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Kort sagt: Enheden har topprioritet i de øverste cirkler.

Bekymringen er, at folkeskolerne i august løber ind i store problemer: Mange lærere anses p.t. ikke for at være konstruktive medspillere, når reformen skal indfases. Finansministeriet frygter samtidig – formentlig med god grund – at en række kommunalbestyrelser vil ryste på hånden, når de laver lokale rammeaftaler, der følger op på reformarbejdet. At Finansministeriets jernnæve vil blive pakket ind i vat, så den forventede effektiviseringsgevinst udebliver.

Derfor ønsker Finansministeriet en forlænget arm, der er 100 procent dedikeret til at forfølge de ønskede effekter og forkorte den usikkerhedsperiode mest muligt, som folkeskolen står over for. Sporene fra indfasningen af politireformen skræmmer, hvor Justitsministeriet angiveligt ikke selv var gearet til det fornødne ledelses- og opfølgningsarbejde. Det må ikke ske igen, og derfor læner Corydons drenge sig op ad Blairs implementeringsmodel.

Den britiske premierminister kaldte få dage efter genvalget i 2001 Michael Barber over i Downing Street 10 og satte ham i spidsen for den enhed, der skulle gøre den offentlige sektor mere effektiv – uanset hvad lokale myndigheder og fagforeninger måtte mene. Det er det, Barber i Corydons godnatlæsning detaljeret har beskrevet.

Må vi anbefale, at Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen, anskaffer sig et eksemplar af Instruction to Deliver, så han ved, hvad der er i vente i den kommende tid.

 

Rådgiver- og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De har bl.a. skrevet bøgerne Håndbog for Statsministre, Javel, hr. minister og senest Lobbyistens Lommebog. Se også hegelundmose.dk.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjarne Corydon

Adm. direktør, chefredaktør, Dagbladet Børsen, fhv. finansminister og MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2000)

Anders Bondo Christensen

Fhv. formand, Danmarks Lærerforening
lærer (Skårup Seminarium 1982), journalist (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, 2023)

0:000:00