Danskerne ønsker mere politi i ghettoerne

Man kan ikke forvente afgørende fremskridt i ghettoområderne, før der kommer kontrol med kriminaliteten.

Det mener et solidt vælgerflertal, der dermed er uenige med nylige udtalelser fra politidirektørerne, der kritiserede den stærke fokus på kriminaliteten i ghettoerne.

Tallene fremgår af en ny meningsmåling fra A&B Analyse udført for Altinget.dk.

63,4 procent af vælgerne mener, at "en øget politiindsats og kontrol med kriminaliteten er den afgørende forudsætning for en positiv udvikling i ghettoområderne". 28 procent mener derimod, at "en øget politiindsats ikke hjælper, og at kriminaliteten ikke er det afgørende problem i ghettoområderne". 

Man må konstatere, at der er langt fra de bonede gulve hos politidirektørerne til de betjente, der arbejder på gadeplan i ghettoområderne.

Astrid Krag
Integrationsordfører, SF

Politiledelsens markering
Diskussionen blussede op, efter Københavns politidirektør Johan Reimann kort før efterårsferien udtalte, at "kriminaliteten ikke er hovedproblemet i de belastede områder" - og straks fik opbakning fra andre politidirektører.

A&B-meningsmålingen er foretaget umiddelbart efter meldingen fra politidirektørerne.

Politidirektørernes udtalelser vakte betydelig undren mange steder på Christiansborg, og meningsmålingens undertal viser, at der kun blandt Enhedslistens vælgere er et flertal, der ligger på linje med politiledelsen. De radikale vælgere er delt midt over på spørgsmålet, mens der blandt vælgere fra samtlige andre partier er flertal, der ser en stærkere indsats mod kriminaliteten som nøglen til at vende udviklingen i ghettoerne.

Konsensus på tværs af partierne
I SF's og Socialdemokraternes ghettoudspil, der kom i ugen før efterårsferien, er fokus målrettet mod netop kriminaliteten. Trods den overraskende kritik fra politidirektørerne er de to partiers angrebsvinkel faldet i god jord blandt flertallet af deres vælgere. Således ser 61 procent af S-vælgerne kontrol med kriminaliteten som den afgørende faktor for fremskridt i ghettoerne, 30 procent er uenige. Blandt SF-vælgerne er de tilsvarende tal 53 procent mod 34 procent.

På regeringsfløjen er tallene endnu mere markante. I Dansk Folkepartis vælgerkorps ser hele 83 procent en øget politiindsats og kontrol med kriminaliteten som den afgørende forudsætning for fremskridt i ghettoerne, mens 14 procent er uenige. Hos begge regeringspartier ser 67 procent kriminalitetsbekæmpelsen som det væsentligste, mens 23-24 procent er mest enige med politidirektørerne.

Interesse i at bagatellisere
Undersøgelsens resultater overrasker ikke den konservative integrationsordfører Naser Khader:

"Kriminaliteten, ekstremisme og opbygning af parallelsamfund er de helt afgørende problemer i ghettoerne," siger Naser Khader og tilføjer:

"Jeg fatter ikke, at politidirektørerne har udtalt sig på den måde. For det er fuldstændig umuligt at få ressourcestærke folk til at bo i ghettoområderne, hvis man ikke kan være sikker på, at både én selv og ens børn kan færdes trygt."

Khader mener, at der er for mange, der har en interesse i at bagatellisere kriminaliteten i ghettoerne:

"Flere af talsmændene i ghettoområderne er tæt forbundet med de mange projekter, der er derude. Og det er jo et nederlag for projekterne, hvis man erkender, at kriminaliteten er steget. Men hvis man taler med de almindelige folk derude, ser de fleste beboere narkohandel, voldskriminalitet og utryghed som de helt afgørende problemer."

Fattigdom fører til kriminalitet
I Enhedslisten ser retsordfører Line Barfod fattigdommen som hovedproblemet i ghettoområderne:

"Det er den, der skaber kriminaliteten. Og der blevet mere fattigdom i de socialt belastede boligområder i den borgerlige regerings tid. Politiet skal tage sig af den akutte kriminalitet, men kan ikke forhindre kriminaliteten på længere sigt."

Line Barfod mener, at der er meget stor forskel på, hvor god politiindsatsen er i de forskellige ghettoområder:

"I nogle områder som Vollsmose er der heldigvis en nærpolitistation, mens beboerne på Nørrebro i lang tid har ønsket mere nærpoliti - og en indsats hvor politiet kommer ud af bilerne," siger Line Barfod, der understreger, at beboerne i belastede områder har krav på en lige så virksom politiindsats som i resten af landet.

Politichefer har forpligtet sig selv
SF's integrationsordfører Astrid Krag glæder sig over, at vælgerflertallet har samme fokus som S-SF's ghettoplan:

"Der skal i første omgang skabes tryghed i ghettoområderne, så vi kan åbne op for anden del af vores strategi med en ændret beboersammensætning og en intensiv social indsats. Men det er lidt forstemmende, at politicheferne hellere vil diskutere, om man skal bruge det ene eller det ord for ghetto end at tage fat i problemets rod."

Astrid Krag blev forbløffet over politidirektørernes reaktioner efter fremlæggelsen af S-SF planen, men hun understreger, at politidirektørernes udtalelser nu forpligter politiet:

"Politidirektørerne gav mellem linjerne udtryk for, at det var os politikere, der talte problemet op - og at situationen slet ikke var så slem i ghettoområderne. Hvis man skal tage Reimanns udtalelser for pålydende, må vi nu forvente, at politiet fremover møder op og løser politiforretninger i Tingbjerg og i Mjølnerparken på akkurat samme måde som andre steder," siger SF's integrationsordfører.

Reimann slår tilbage
Astrid Krag understreger flere gange, at Politiforbundet har en ganske anden holdning til politiindsatsen i ghettoområderne, end politicheferne har:

"Man må konstatere, at der er langt fra de bonede gulve hos politidirektørerne til de betjente, der arbejder på gadeplan i ghettoområderne," siger Astrid Krag.

"Det er jeg fuldstændig uenig i. Jeg er daglig i kontakt med de folk, der arbejder derude. Så det er noget vrøvl, hun dér siger," svarer Københavns politidirektør Johan Reimann, der over for Altinget.dk tilføjer: 

"Politiet skal selvfølgelig være solidt og stærkt til stede i ghettoområderne, og vi udfylder også vores opgaver i de områder i dag. Men politiet kan ikke løse de grundlæggende problemer, der skaber kriminaliteten - og det er de sociale problemer. Det kan sammenlignes med en mand, der falder over et hul i fortovet. Han vil gerne have et plaster på knæet. Men det, der løser problemet, er at fylde hullet i fortovet op."

Poltidirektøren viser absolut ingen tegn på at bøje af og anfægter også Naser Khadesr præmisser om, at kriminaliteten skræmmer de ressourcestærke beboere væk: 

"Jeg vil bestride, at man ikke kan få ressourcestærke personer til at bo i de belastede områder. Der bor allerede mange ressourcestærke i disse områder i dag, men det kan forhindre, der flytter flere ind, hvis man italesætter problemerne på en måde, der skræmmer andre ressourcestærke væk," siger Johan Reimann.

Mænd mere hardcore
Undersøgelsen undertal viser en ret betydelig kønsmæssig forskel i stillingtagen til det dette spørgsmål: Hos mændene mener 70 procent mod 25 procent, at øget politiindsats og kontrol med kriminaliteten er det vigtigste i ghettoområderne. Hos kvinderne er flertallet for dette synspunkt reduceret til 59 procent mod 30 procent.

Det fremgår desuden, at Helle Thorning-Schmidts (S) vælgere er langt mere delt i denne sag, end de vælgere, der foretrækker Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister. Forskellen skyldes dog primært, at vælgerne fra R og EL atter engang skiller sig ud i værdipolitiske spørgsmål.