DF er Dybvads bedste chance for et indgreb mod Blackstone

ANALYSE: Problemerne med at finde flertal for indgreb mod huslejespekulanter illustrerer den dramatiske ændring af boligmarkedet de sidste 20 år. DF er tættere på boligministerens position, end det fremgår af medierne.

Marts 1998: Frygten for enorme huslejestigninger dominerer valgkampens slutfase, og lejernes organisationer udnytter effektivt de borgerliges forslag om fri husleje til at mobilisere lejerne. Kampagnen er med til at sikre et overraskende genvalg til Poul Nyrup Rasmussen (S).

December 2019: Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) kæmper for at finde et flertal mod kapitalfonden Blackstones spekulation i renovering af lejligheder for at skrue huslejen op. Men flertallet er svært at finde, fordi andelslejerne i København bliver anvendt som et effektivt våben af dem, der gerne vil forhindre et indgreb.

Det intense politiske slagsmål om en ændring af boligreguleringsloven viser, hvor meget situationen på boligmarkedet er forandret siden 90’erne, hvor huslejeniveauet var meget lavere, og hvor andelslejere stadig først og fremmest var lejere.

Advarsel fra FN
Siden da er prisen på andelsboliger sine steder tidoblet, og i nogle andelsforeninger er man bevidst gået efter så høje vurderinger som muligt for at score en let gevinst. Det har bragt nogle andelsforeninger i en sårbar situation, og dermed kan disse andelslejere mobiliseres i en kamp mod et politisk indgreb.

Det synes i hvert fald at have været tankegangen bag den effektive kampagne, der de seneste uger har kørt mod regeringens forsøg på at standse spekulative moderniseringer i den private boligmasse.

Regeringens udspil kommer, efter at FN i foråret henvendte sig til Danmark for at advare mod Blackstones opkøb på det private lejeboligmarked. FN’s observatør understregede ved den lejlighed, at retten til en bolig er en menneskeret, som landets regering har pligt til at beskytte.

Blackstone er særligt berygte for sine metoder såvel i København som i en række andre storbyer. Selve navnet var så belastet, at den danske afdeling af Blackstone nu har valgt at skifte navn til ”Kereby”. For ligesom at udstråle empati.

Effektiv kampagne
Boligminister Kaare Dybvad syntes derfor at stå med en ren vindersag, da han proklamerede et opgør med Blackstone og andre spekulanter. 

Men snart begyndte problemerne at opstå. For den potentielle gevinst ved at skrue huslejen i vejret ved hjælp af renoveringer er indregnet i den enkelte ejendoms værdi. Den mulighed har været så guldrandet, at det kan føre til prisfald i store dele af den private boligmasse, hvis der bliver sat strengere regler op her.

Dermed drejede det sig ikke længere kun om Blackstone, men om en større gruppe private udlejere. Men det ville stadig ikke være nok til politisk at bremse et indgreb mod en finte, der gør boligsituationen usikker for mange lejere.

Først da gruppen af potentielle ofre for en ny lovgivning kunne udvides til dele af andelssektoren, var der bid. For det er en langt større gruppe – andelsboligerne udgør næsten en tredjedel af boligerne i København – og andelshaverne er ofte velformulerede og ressourcestærke med let adgang til medierne.

Pensionskasserne på banen
Den meget intensive kampagne er nu blevet for meget for Andelsboligernes Fællesrepræsentation (ABF), der føler sig taget som gidsel af udlejerne. Organisationens direktør, Jan Hansen, kalder det i Altinget for ”en helt bevidst strategi, at udlejerne skubber andelshaverne foran sig for at undgå et indgreb”.

I Andelsboligernes Fællesrepræsentation lægger man vægt på, at det nyeste udspil fra boligministeren indeholder en bestemmelse om, at andelsboliger med de såkaldte valuarvurderinger kan fastfryse vurderingen for at undgå et prisfald. Det er en imødekommelse af ABF.

Omvendt peger kritikerne på, at fastfrysningen mest er på papiret, fordi andelen reelt vil blive solgt til en lavere værdi. Men her hører det med til historien, at andelslejligheder i København er steget massivt de seneste fem år.

Pensionskasserne, der har investeret i den private udlejningssektor, er ligeledes blevet mobiliseret. Dermed er meget magtfulde grupper blevet linet op mod boligministeren.

DF eller R
Politisk så det ud til, at kampagnen mod et indgreb havde båret frugt. Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige er imod boligministerens forslag til at stramme op på boligreguleringsloven paragraf 5.2 Det er den paragraf, der gør det muligt at hæve huslejen markant efter moderniseringer.

Selvom SF og Enhedslisten støtter et indgreb – og gerne så paragraf 5.2 helt afskaffet – mangler regeringen stadig de afgørende stemmer. Her var fokus længe på Radikale, men det er tvivlsomt, om det lykkes for Dybvad at få dem med om bord.

Så er der Dansk Folkeparti tilbage, og herfra har partiets boligordfører udtalt sig meget negativt om Dybvads udspil. Men det skal man ikke nødvendigvis lægge så meget i. For i DF’s ledelse er der betydelig sympati for boligministerens intentioner om at stoppe huslejespiralen i almindelighed og den udenlandske kapitalfond i særdeleshed.

S og DF deler sloganet om, at ”også sygeplejersken og politibetjenten skal have råd til at bo i storbyerne”, og i det taget er der mange fællesnævnere mellem DF og Kaare Dybvad, der for nylig skrev bogen 'De lærdes tyranni'.

Derfor er det alt for tidligt at afskrive DF som del af et forlig med Dybvad, tværtimod ser de ud til at være regeringens bedste chance i de højspændte forhandlinger.

Skyggen fra 90’erne
Ironisk nok blev den omstridte paragraf 5.2 indført i 1996 af Nyrup-regeringen.

Dengang var situationen markant anderledes, specielt i København, hvor der var mange utidssvarende, men til gengæld meget billige lejligheder. Så sent som først i 90'erne var det muligt at få en 1½-værelses lejlighed med et køkken og lille toilet til under 1.000 kroner om måneden.

København var dengang en fattig by, og på Rådhuset ønskede man at få ændret beboersammensætningen, så der blev færre modtagere af overførselsindkomster og flere ressourcestærke børnefamilier.

Socialdemokraterne i København var derfor meget interesserede i at få gang i både den offentlige byfornyelse og de private renoveringer. Det var en af årsagerne til, at den nu så omstridte paragraf 5.2 blev indført.

Det var en meget målbevidst og kynisk udskiftning af en del af beboerne, og midlerne var både renoveringer og sammenlægning af små lejligheder, der i stedet blev til større familieboliger. En del af disse blev siden andelslejligheder.

International strid
Øvelsen lykkedes i den grad, København er i dag velstillet med mange ressourcestærke indbyggere, men samtidig er boligpriserne eksploderet. Samme mønster som man har set i Berlin, der også var meget fattig i slutningen af 90'erne, men siden har oplevet en eksplosion af boligpriserne. Her har bystyret netop deklareret et huslejestop i de næste fem år.

Den hjemlige kamp om boligreguleringslovens paragraf 5.2 er således en del af en international tendens, hvor kapitalfonde som Blackstone i stadig højere grad gør sig gældende på storbyernes boligmarked.

Herhjemme er udfaldet stadig på en knivsæg. Forhandlingerne forventes i denne uge.

Forrige artikel Radikalt mytteri varsler ilde for Mette Frederiksen Radikalt mytteri varsler ilde for Mette Frederiksen Næste artikel Terroranslag styrker Mette Frederiksens fortælling Terroranslag styrker Mette Frederiksens fortælling
Retspolitisk strammerkurs bliver mejslet i sten med coronakrisen

Retspolitisk strammerkurs bliver mejslet i sten med coronakrisen

ANALYSE: De seneste strafskærpelser mod coronakriminalitet er endnu et element i en retspolitisk opstramning, der slog igennem ved valget i 2001. Efter coronaepidemien vil borgernes tryghed have vundet mere land fra den individuelle frihed.