Efterløn afgjorde vælgernes kryds

VALGFORSKNING: Folketingsvalget i 2011 var i høj grad en folkeafstemning om efterlønnen. Og vælgere, der forventede at skulle på efterløn, stemte i langt højere grad på socialistiske partier end dem, der ikke havde planer om efterløn.

Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bebudede en reform af efterlønnen i sin nytårstale i 2011. Det blev definerende for valgkampen senere på året.
Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bebudede en reform af efterlønnen i sin nytårstale i 2011. Det blev definerende for valgkampen senere på året. Foto: DR.dk
Jørgen Skadhede

Pengepungen og snævre egeninteresser spiller en væsentlig rolle, når danskerne går i stemmeboksen.

Ved folketingsvalget i 2011 havde folks forventning om at gå på efterløn eller ej en afgørende betydning for, om man stemte på et af de socialistiske partier, som gik til valg på at frede efterlønnen.

Især blandt vælgerne i aldersgruppen 46-59 år havde den enkeltes planer om at gå på efterløn betydning for, hvor krydset blev sat.

Blandt de vælgere, som havde en forventning om at gå på efterløn, var der hele 22 procentpoint flere, der stemte på enten S, SF eller EL end blandt dem, der ikke forventede at gå på efterløn.

Det viser resultaterne af de danske valgforskeres store undersøgelse af 2011-valget, som udkommer i bogform den 5. februar under titlen "Krisevalg - Økonomien og folketingsvalget 2011".

(Artiklen fortsætter under tabellerne)

Sådan stemte vælgerne ved Folketingsvalget 2011 fordelt på aldersgrupper, samt hvorvidt de forventer at gå på efterløn eller ej.
(Socialistiske partier: EL, SF, S. Borgerlige partier: R, K, V, LA, DF).
<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/a/altinget.dk/spreadsheet/tq?key=0Ag-_XaPcRR7EdE9fdlBRV1VIUTBpcWVKNkVxaWZHQnc&transpose=0&headers=1&range=A32%3AC34&gid=0&pub=1","options":{"vAxes":[{"useFormatFromData":true,"title":null,"minValue":0,"viewWindowMode":"explicit","viewWindow":{"min":0,"max":100},"maxValue":100},{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null}],"titleTextStyle":{"bold":true,"color":"#000","fontSize":"14"},"series":{"1":{"color":"#0000ff"},"0":{"color":"#ff0000"}},"booleanRole":"certainty","title":"Ikke ber\u00f8rt af reform (f\u00f8dt 1952-1955). Angivet i pct. ","animation":{"duration":500},"legend":"in","hAxis":{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindowMode":null,"viewWindow":null,"maxValue":null},"tooltip":{},"isStacked":false,"width":450,"height":284},"state":{},"view":{},"chartType":"ColumnChart","chartName":"Diagram4"} </script>
<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/a/altinget.dk/spreadsheet/tq?key=0Ag-_XaPcRR7EdE9fdlBRV1VIUTBpcWVKNkVxaWZHQnc&transpose=0&headers=1&range=A25%3AC27&gid=0&pub=1","options":{"titleTextStyle":{"bold":true,"color":"#000","fontSize":"14"},"vAxes":[{"title":null,"useFormatFromData":true,"minValue":0,"viewWindowMode":"explicit","logScale":false,"viewWindow":{"min":0,"max":100},"maxValue":100},{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"logScale":false,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null}],"series":{"1":{"color":"#0000ff"},"0":{"color":"#ff0000"}},"title":"Ber\u00f8rt af reform, t\u00e6t p\u00e5 efterl\u00f8nsalder (f\u00f8dt 1956-1965). Angivet i pct.","booleanRole":"certainty","animation":{"duration":500},"legend":"in","hAxis":{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindowMode":null,"viewWindow":null,"maxValue":null},"isStacked":false,"tooltip":{},"width":450,"height":280},"state":{},"view":{},"chartType":"ColumnChart","chartName":"Diagram4"} </script><script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/a/altinget.dk/spreadsheet/tq?key=0Ag-_XaPcRR7EdE9fdlBRV1VIUTBpcWVKNkVxaWZHQnc&transpose=0&headers=1&range=A37%3AC39&gid=0&pub=1","options":{"titleTextStyle":{"bold":true,"color":"#000","fontSize":"14"},"vAxes":[{"title":null,"useFormatFromData":true,"minValue":0,"viewWindowMode":"explicit","viewWindow":{"min":0,"max":100},"maxValue":100},{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null}],"series":{"1":{"color":"#0000ff"},"0":{"color":"#ff0000"}},"title":"Ber\u00f8rt af reform, langt fra efterl\u00f8nsalder (f\u00f8dt efter 1965). Angivet i pct. ","booleanRole":"certainty","animation":{"duration":0},"legend":"in","hAxis":{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindowMode":null,"viewWindow":null,"maxValue":null},"isStacked":false,"tooltip":{},"width":450,"height":297},"state":{},"view":{},"chartType":"ColumnChart","chartName":"Diagram5"} </script>

Kilde: Krisevalg - Økonomi og Folketingsvalget 2011 (Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2013). Socialistiske partier: EL, SF, S. Borgerlige partier: R, K, V, LA, DF.

Selv blandt vælgerne under 46 år, for hvem efterløn ligger langt ude i tidshorisonten, stemte 8 procentpoint flere på et af de socialistiske partier, hvis de havde en forventning om at bruge efterlønnen.

Forskellen er større, end forskerne havde forventet. Og daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kunne formentlig have beholdt magten, hvis han ikke havde lavet sit indgreb i efterlønnen.

Løkkes trumf og akilleshæl
Folketingsvalget i 2011 var i høj grad en folkeafstemning om efterlønsreformen, og rød blok endte i sidste ende kun med at have et snævert flertal på 50,2 procent af stemmerne.

"Valgresultatet var så snævert, at den borgerlige regering formentlig havde vundet valget, hvis ikke Løkke havde lavet indgrebet i efterlønnen. Set ud fra vores data er effekterne store nok til at sige, at det faktisk har været afgørende for valget," siger valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet.

Tendensen til at stemme mere rødt, hvis man havde tænkt sig at gå på efterløn, bliver kun forstærket, når forskerne har renset tallene for køn, alder og social baggrund.

Men Rune Stubager påpeger, at der skal tages et par væsentlige forbehold for konklusionen om, at VK-regeringen kunne være blevet siddende, hvis den ikke havde pillet ved efterlønnen.

"Vi har ikke taget højde for, at dem, der regner med at skulle på efterløn, måske bare er mere venstreorienterede end resten af befolkningen, og at de alligevel ville stemme socialistisk i højere grad end dem, som ikke forventer at gå efterløn," siger Rune Stubager.

"Desuden ville Løkke have mistet en anden trumf i valgkampen, hvis han ikke havde lavet indgrebet i efterlønnen. Løkkes trumf under valgkampen var netop, at reformen af efterlønnen betød, at han havde den klart mest konkrete økonomiske plan. Valgkampens fokus kom i sidste ende til at handle meget om S-SF's ukonkrete økonomiske plan," siger Rune Stubager.

Indkomst og formue spiller stor rolle
Det, som undersøgelsen derimod med sikkerhed kan konkludere, er, at folk stemmer ud fra pengepungen og snævre egeninteresser. Ikke kun når det gælder efterløn.

"På en række punkter er der en klar tendens til, at folk stemmer ud fra egeninteressen og ikke mindst pengepungen. Når folk har en husstandsindkomst på over 800.000 kr., så ser vi, at markant flere stemmer blåt. Vores nye undersøgelser viser også, at jo mere formue man har, og især jo mere højrisiko-formue man har, så stemmer folk væsentligt mere blåt. Også når man renser for øvrige faktorer," siger Rune Stubager.

Egeninteresse forklarer ikke alt
Når det gælder efterløn, er han og de andre forskere overrasket over, hvor stor betydning det faktisk havde for vælgernes sandsynlighed for at stemme rødt. Specielt er det overraskende, at folk over 56 reagerede så stærkt, for de bliver slet ikke berørt af ændringerne i efterlønnen.

"Vi havde ikke forventet, at det ville slå så stærkt igennem og slet ikke blandt de ældste, hvor egeninteresse ikke kan være årsagen," siger Rune Stubager.

Her er der andre faktorer end snævre egeninteresser og pengepungen, der har spillet en rolle.

"Forklaringen kan være, at det er dem, som har haft situationen tættest inde på livet. De har mærket på egen krop, hvordan det er at være på arbejdsmarkedet, når man er tæt på 60 år og måske har et slidsomt job. Derfor ønsker de måske, at andre også skal have samme muligheder for at gå på efterløn," siger Rune Stubager.

"En del af forklaringen kan dog også være, at folk simpelthen ikke har fanget, at de ikke selv bliver berørt af reformen," siger Rune Stubager.

Han fortæller, at valgforskningen har registreret noget tilsvarende i Tyskland i forbindelse med lignende reformer. Her var der også flest modstandere blandt de ældste borgere, som ellers slet ikke ville blive berørt af ændringerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rune Stubager

Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
master i politisk adfærd (Essex Uni. 2002), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2002), ph.d. (Aarhus Uni. 2006)

0:000:00