Fogh risikerer at blive svag EU-præsident

BAGGRUND: Den nye EU-præsident kan blive svag i forhold til EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet, hvis posten går til Fogh.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) er måske på vej mod posten som EU-præsident. Men selv om han får det prestigefyldte job, er det ikke sikkert, der kommer megen magt bag det.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) er måske på vej mod posten som EU-præsident. Men selv om han får det prestigefyldte job, er det ikke sikkert, der kommer megen magt bag det.Foto: Rasmus Flindt
Niels Th. Dahl

Hvis posten går til f.eks. Østrigs Schüssel eller Fogh Rasmussen fra Danmark, skal vi ikke forvente, at det bliver en kæmpe post.

Marlene Wind
EU-ekspert

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) er ikke garanteret en rolle som en stærk og indflydelsesrig spiller i international politik, selv hvis han får posten som EU's første præsident.

Hvis Foghs ambitioner bliver opfyldt, og EU's første præsident dermed kommer fra et lille land, er det nemlig tegn på, at posten ikke vil spille den helt store og højprofilerede rolle, skønner EU-ekspert og lektor ved Institut for Statskundskab i København Marlene Wind:

"Hvis posten går til f.eks. Østrigs Schüssel eller Fogh Rasmussen fra Danmark, skal vi ikke forvente, at det bliver en kæmpe post med meget stor gennemslagskraft på den internationale scene. Det vil være et signal om, at man ikke ønsker en udfarende, kendt politiker," siger Marlene Wind.

Dokumentation

FAKTA:

De skal lede EU efter Lissabontraktaten:

Formanden for Det Europæiske Råd (EU-præsidenten):
Vælges for en periode på 2½ år af Det Europæiske Råd, der består af alle EU's stats- og regeringschefer. Præsidentens opgave er bl.a. at lede rådets arbejde på de fire årlige topmøder og at "fremme sammenhold og konsensus". Præsidenten må ikke besidde nogen nationale poster, men kan godt både være Europa-parlamentsmedlem eller sågar formand for EU-Kommissionen.

Formanden for EU-Kommissionen:
Vælges af Det Europæiske Råd for 5 år og godkendes af Europa-Parlamentet. EU-Kommissionen er EU's udøvende magt og er den eneste instans, der kan fremsætte forslag til nye love i form af direktiver eller forordninger. Kommissionen må kun fremme unionens interesser og må ikke modtage instruktioner fra noget medlemsland.

Den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (EU-udenrigsministeren):
Udnævnes af Det Europæiske Råd og godkendes af EU-Kommissionens formand. Udenrigsministeren får en unik placering som medlem af EU-Kommissionen, samtidig med at han eller hun også er formand for "Rådet for Udenrigsanliggender". Det består af alle medlemsstaternes udenrigsministre og fastlægger den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Udenrigsministeren kan både komme med forslag til udformningen af den fælles udenrigspolitik og har samtidig ansvaret for at gennemføre den på unionens vegne.

Det roterende formandskab:
Selv om der vælges en permanent formand for Det Europæiske Råd, vil de enkelte medlemsstater fortsat på skift have formandskabet og ansvaret for møderne mellem ministrene på enkeltsagsniveau (officielt "Rådet", i daglig tale "ministerrådet"). Ministerrådet er sammen med Europa-Parlamentet EU's lovgivende magt og skal godkende ethvert forslag fra EU-Kommissionen, for at det kan træde i kraft.

Det siger Lissabon-traktaten om den nye EU-præsident:

"Artikel 15

1. Det Europæiske Råd tilfører Unionen den fremdrift, der er nødvendig for dens udvikling, og fastlægger dens overordnede politiske retningslinjer og prioriteter. Det udøver ingen lovgivende funktioner.

2. Det Europæiske Råd består af medlemsstaternes stats- og regeringschefer samt af sin formand og Kommissionens formand. Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik deltager i dets arbejde.

3. Det Europæiske Råd træder sammen to gange hvert halvår efter indkaldelse fra sin formand. Når dagsordenen kræver det, kan hvert af Det Europæiske Råds medlemmer beslutte at lade sig bistå af en minister og for Kommissionens formands vedkommende af et medlem af Kommissionen. Når situationen kræver det, indkalder formanden til et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd.

4. Det Europæiske Råd træffer afgørelse ved konsensus, medmindre andet er fastsat i traktaterne.

5. Det Europæiske Råd vælger sin formand med kvalificeret flertal for en periode på to et halvt år med mulighed for genvalg en gang. Hvis formanden får forfald eller har begået en alvorlig forseelse, kan Det Europæiske Råd bringe hans eller hendes mandat til ophør efter samme procedure.

6. Det Europæiske Råds formand:
a) leder Det Europæiske Råds arbejde og giver det fremdrift
b) sikrer forberedelsen og kontinuiteten af Det Europæiske Råds arbejde i samarbejde med formanden for Kommissionen og på grundlag af arbejdet i Rådet for Almindelige Anliggender
c) bestræber sig på at fremme sammenhold og konsensus i Det Europæiske Råd
d) forelægger Europa-Parlamentet en rapport efter hvert møde i Det Europæiske Råd.

Det Europæiske Råds formand varetager i denne egenskab på sit niveau Unionens repræsentation udadtil på de områder, der hører under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, uden at dette berører de beføjelser, der er tildelt Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

Det Europæiske Råds formand må ikke bestride et nationalt embede."


0:000:00