Fra venstrefløjs-utopi til realpolitik

Den er blevet kaldt en "Robin Hood-skat", og aktivistiske grupper på venstrefløjen som ATTAC har turneret rundt med den som redningen på mangt og meget. Ideen om at tøjle markedskræfterne med en skat på spekulation er der tidligere blevet grinet af og kaldt naiv.

Men med finanskrisen og den efterfølgende gældskrise har tanken om skat på finansielle transaktioner nu også vundet den europæiske politiske elites opmærksomhed.

Sidste år åbnede Europa-Parlamentet for finansskatten ved at kræve en stor konsekvensanalyse af effekterne af en sådan skat. Og i år blev det fulgt op med et konkret forslag om en EU-finansskat fra EU-Kommissionen, der nu skal behandles af de europæiske statsledere.

Sideløbende har en række europæiske regeringer tilkendegivet deres interesse med franske Nikolas Sarkozy og tyske Angela Merkel, som de mest prominente tilhængere.

Bliver det ikke muligt at få alle 27 EU-medlemslande med på en aftale, vil den tyske regering kæmpe for at få den gennemført i eurozonens 17 lande.

Konservativ interesse
Det er nemlig en rigtig god ide med en afgift, som vil være med til at dæmpe de spekulationer, der var med til at udløse finanskrisen i 2008, lyder argumentet fra den tyske konservative-liberale regering.

Også den konservative kommissionsformand José Manuel Barrosos er med den økonomiske krise blevet tilhænger af en mekanisme, der kan mindske incitamentet til kortsigtet valutaspekulation, da det kan skabe mere stabile valutakurser. Kritikerne frygter til gengæld, at en EU-finansskat vil gå ud over væksten og føre til tab af arbejdspladser i Unionen.

Kommissionens forslag kan især ramme Storbritannien, hvor skatten kan få betydning for handlen på børsen i London. Med til billedet af briternes skepsis er dog, at Storbritannien - som et blandt 10 EU-lande - allerede i dag har en form for skat på finansielle transaktioner.

Aktiv modstand
Netop det hører med til Kommissions begrundelse: en lang række medlemsstater har allerede en lignende skat, og ud over en dæmper på den hæmningsløse spekulation vil en fælles harmoniseret EU-finansskat mindske konkurrenceforvridning inden for det indre marked. Og så vil det styrke EU's position til at få finansskatten gennemført på globalt plan, navnlig gennem G20.

Indtil videre har Storbritannien og Bulgarien udtalt modstand mod en EU-skat på finansielle transaktioner. Det er ikke overraskende. Det er det derimod, at centrum-venstre regeringen i Danmark også er imod skatten.

Den danske regering er landet på en holdning om, at den støtter skatten, hvis den "bliver global" men vil forhindre den på EU-plan. Det er det samme som en afvisning, for det er politisk helt utænkeligt, at skatten kan vedtages globalt.

Til gengæld er en indførelse af skatten på EU-plan ikke længere helt utænkelig. Det er derfor, at bankernes interesseorganisationer nu er blevet helt anderledes aktive med deres lobby-arbejde mod finansskatten. Det behøvede de ikke, så længe der kun var tale om et eksotisk venstrefløjsforslag.

En indførelse af finansskatten kræver ganske vist enstemmighed i ministerrådet, men med den accellererende finanskrise kan presset på Storbritannien blive stort, og det er derfor vigtigt for modstanderne af skatten, at briterne får støtte fra andre lande.

Danmark i central rolle
I de kommende forhandlinger vil Danmark spille en nøglerolle - ikke kun på grund af sin modstand, men også fordi Danmark overtager EU's formandskab 1. januar 2012 og dermed kommer til at sidde for bordenden, når finansskatten skal debatteres.

Det betyder også, at finansverdens aktører, hvis de vil forhindre, at en europæiske finansskat bliver virkelighed, kan se en stor interesse i at forsøge at gøre deres indflydelse gældende hos den nye danske regering. For "Robin Hood-skatten" er ikke længere blot en eksotisk ide - den kan reelt blive virkelighed.