Ingeniør på barrikaden - politiker i kloakken

Af Rasmus Nielsen
Chefredaktør 

ET UNDERBELYST FORHOLD i politik er, hvilke ministre og forvaltninger der bedst evner at skaffe ressourcer. I alles kamp mod alle om den fælles kage.

For nogen tid siden holdt jeg oplæg i Kolding for Kommunalteknisk Chefforening (KTC), der - som navnet siger - er mødested for de tekniske chefer i kommunerne. Altså dem med bl.a. vejbelægning, kloakker og andre livsfornødenheder for velfærdssamfundet.

Det er seriøse og i grunden meget debatlystne folk, der slet ikke virkede så nørdede, som man skulle tro. Det skinnede igennem, at KTC gerne ville skabe sig mere ørenlyd i den store offentlige debat om midler og mål.

Kære teknikfolk - vi savner jer i den brede offentlige debat. I må ind i kampen om opmærksomhed og skattekroner.

Rasmus Nielsen
Chefredaktør

"Jeg forstår jer," sagde jeg. For vi mærker udmærket på redaktionen, der går på tværs af fagpolitiske områder, hvordan måske især sundhedsfolket er eminent til at skaffe sig flere bevillinger. Naturligvis på bekostning af andre områder, da skat og moms jo ikke står til at stige.

EN ANDEN GANG gjaldt det det årlige topmøde i DI. Ved festmiddagen for omkring 1.400 jakkesæt sagde værten: "Se dig omkring: De 80 procent hér i salen er ingeniører."

Se, det er åbenbart blomsten af dansk erhvervsliv. Ingeniører. Det er så ofte dem, der skaber produkterne og dermed virksomhederne. Anderledes står det åbenbart til i den kommunale verden, hvor teknisk forvaltning har sværere ved at råbe borgmester og byråd op end f.eks. social- eller skoleforvaltningen.

Vi på Altinget.dk har netop åbnet den første netavis af rent faglig karakter, Altinget | Teknik. Den behandler ikke den sædvanlige politiske kamp om midler og regler, men går i dybden med faglige diskussioner. Er den løsning eller den mulighed den bedste vej at gå? Enhver seriøs politisk beslutning bør bygge på sag og fag. Derfor er kombinationen af faglig og politisk journalistik den rigtige vej.

TAG NU ET af samfundets allermest kostbare problemer i 2011, oversvømmelsen 2. juli. Ingen villakælder med respekt for sig selv har fået mindre end 1-200.000 kr i erstatning. Hvad har det ikke kostet? Og fremadrettet: Hvordan forebygger vi, at de kraftlige regnskyld igen oversvømmer den danske boligmasse?

Det diskuteres grundigt i artikler af Altinget.dks Lasse Lange. Politikerne vil med tysk inspiration lade borgerne løse problemerne med ekstremregns-oversvømmelser. Vandet skal gerne ledes væk lokalt på folks egen jord, og vil de hellere sende deres regnvand i kloakken, skal det koste i afgifter til kommunen. Men det er en dårlig måde at imødegå monsterregn på, siger DTU-ekspert, der hellere vil udvide de offentlige kloakker.

Vi har i en meningsmåling undersøgt, hvordan vælgerne stiller sig, og et flertal af danskerne er imod regnvandsafgiften, der skal få husejere til at forebygge oversvømmelser.    

Se, en sådan grundig debat blandt fagfolk om, hvordan vi fremover klarer klimaforandringer, er noget, der flytter noget i den politiske udvikling af samfundet, i forhold til f.eks. debatter om rygekabiner, og hvem skal nu betale.  

MEN KÆRE TEKNIKFOLK, vi savner jer i den brede offentlige debat. I må ind i kampen om opmærksomhed og skattekroner. Oversvømmelsen sidste sommer burde omsider have gjort det til en politisk vindersag at arbejde for bedre kloakker og vandafledning i det hele taget. Men mon ikke politikerne stadig hellere vil bygge rådhuse og sygehuse?

Derfor: Kom op på barrikaderne, ingeniører, så vi kan få sendt politikerne ned i kloakkerne.