Justitia: Vi bliver tiltagende mere villige til at gradbøje vores egne frihedsrettigheder

Samtidig har vi også set en række tendenser i nyere tid, som peger i en modsat retning. I 2016 indførte Danmark et midlertidigt indrejseforbud for udenlandske imamer, der blev anklaget for at prædike hate speech eller opfordre til terroraktiviteter. Formålet var at forhindre personer, der udgjorde en trussel mod national sikkerhed, i at indrejse i landet.

I 2018 blev der indført et forbud mod ansigtsmaskering i det offentlige rum, som også havde til formål at bevare offentlig orden og sikkerhed. Og senest i 2019 fremlagde den daværende S-regering, som følge af en række bandekonflikter, en sikkerhedspakke om øget overvågning i det offentlige rum, som skulle styrke trygheden og sikkerheden i det offentlige rum.

Trods forskellige tendenser gennem de sidste 20 år er 2023 præget af indikationer på, at pragmatismen er på fremmarch

Anders Mihle
Specialkonsulent, Justitia

Under forespørgselsdebatten gav daværende justitsminister Nick Hækkerup (S) endda udtryk for, ”at vores frihed stiger med overvågning.”

Pragmatisme på fremmarch

Trods forskellige tendenser gennem de sidste 20 år er 2023 præget af indikationer på, at pragmatismen er på fremmarch. På den udenrigspolitiske bane præsenterede regeringen i foråret en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, som gør op med den hidtidige danske aktivistiske udenrigspolitik.

Danmark skal nu være pragmatisk, og ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) skal ”dansk udenrigspolitik forholde sig til verdenen, som den faktisk er: Usikker, uforudsigelig og kompliceret.”

Ligeledes skal Danmark ikke være naiv, da lande handler efter deres egne interesser og ikke efter, hvad der ville være godt for Danmark. Med strategien står det således tydeligt, at Danmark ikke længere skal stå højt på overholdelse af menneskerettigheder og vores værdisæt, når vi skal indgå nye partnerskaber med verdens lande.

Strategien omfavner derimod fordelagtige partnerskaber, handel og Danmarks rolle i FN, som samtidig kompromitterer vores rolle som vogter for basale grundværdier.  

Med den netop vedtagne koranlov, som kriminaliserer utilbørlig behandling af religiøse skrifter, bliver pragmatismen endnu en gang gjort tydelig. Den understreger, at danskernes sikkerhed, både i Danmark og i udlandet, trusler mod danske virksomheders salg til lande med muslimske befolkninger og Danmarks ”rolle” på den internationale scene er vigtigere end vores rettigheder til at kritisere religioner.

Alt efter temperament kan man græmmes eller føle sig trøstet over koranlovens indskrænkninger. Uanset den enkeltes holdning er det uden tvivl et nybrud med den danske tradition og tilgang til vores værdier, som vi så under Muhammed-krisen, Charlie Hebdo og den danske udenrigspolitik siden murens fald.

Alt efter temperament kan man græmmes eller føle sig trøstet over koranlovens indskrænkninger. Uanset den enkeltes holdning er det uden tvivl et nybrud med den danske tradition og tilgang til vores værdier

Anders Mihle
Specialkonsulent, Justitia

Det er værd at bemærke, at koranloven kort før årsskiftet også blev kritiseret af en kommission nedsat af USAs Kongres, der konkluderer, at den danske lovændring er i strid med menneskerettighederne.

Vidtrækkende konsekvenser af overvågning

Sagen om bortførelsen af en 13-årig pige på Sjælland sidste forår, som havde tråde til mordet på Emilie Meng, affødte en diskussion om brugen af privat overvågning i det offentlige rum. Under efterforskningen anmodede politiet borgere om at indsende ulovlige optagelser fra private overvågningskameraer og dashcams, som politiet senere kaldte for en ”gamechanger” i opklaringsarbejdet.

Folkestemningen lød på, at overvågningens indhug i vores privatliv er en billig pris for at opklare alvorlige forbrydelser. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har også under et samråd i Folketingets Digitaliserings- og It-udvalg udtrykt om brugen af ansigtsgenkendelsesteknologi til bekæmpelse af bandekriminalitet, at han ”ikke har en principiel modstand mod ansigtsgenkendelse”. Teknologien er et effektivt værktøj, der kan holde styr på personer, der skaber uro, begår kriminalitet eller udgør trusler mod samfundet.

Men teknologien kan også bruges mod borgere, som er uden mistanke, deres færden, opførsel og følelsesmæssige tilstand, som sammen med persondata og algoritmiske værktøjer kan forudsige adfærd og handlinger, som kan have vidtrækkende konsekvenser.

Praktiske hensyn over individuelle frihedsrettigheder

Netop en gardering mod frygten for det onde blev også en realitet, da udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen kort før årsskiftet underskrev en ny forsvarsaftale med den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken. Aftalen lægger op til, at Danmark skal afgive suverænitet til amerikanerne til at retsforfølge personer, som begår strafbare handlinger på dansk territorium.

Danmark anvender i stigende grad en pragmatisk tilgang til vores frihedsrettigheder, hvor der villighed til at gradbøje dem, hvis det er farligt nok for den danske statsborgere

Anders Mihle
Specialkonsulent, Justitia

Vi kender ikke til det konkrete indhold af aftalen, men ses der mod Norge, som har vedtaget en lignende aftale, har den norske Rigsadvokat i et høringssvar til den norske aftale problematiseret, at amerikanske soldater får mulighed for at åbne ild mod civile i Norge. Selvom det ikke er usædvanligt med sådanne aftaler, da diplomater normalt nyder immunitet for strafferetlige forhold for at kunne udføre deres opgaver uden retlige forhindringer i værtslandet, rejser det stadig bekymring.

Danske soldater har også haft lignende status i Irak og Afghanistan, når de har opereret der. Ikke desto mindre kan det skabe konflikter mellem den magtfulde nation USA og et mindre land som Danmark. Dette rejser risikoen for, at Danmark kan blive tvunget til at opgive retten til at retsforfølge handlinger begået på dansk territorium af amerikanske soldater, hvilket udfordrer vores rettigheder og retsfølelse.

Samlet set antyder udviklingen, at Danmark i stigende grad anvender en pragmatisk tilgang til vores frihedsrettigheder, hvor der villighed til at gradbøje dem, hvis det er farligt nok for den danske statsborgere, udfordrer Danmarks internationale rolle eller truer dansk eksport. Pragmatismen manifesterer sig nu som en af de faktorer, hvor vi i en række tilfælde prioriterer praktiske hensyn over individuelle frihedsrettigheder.