K har kun erobret hver femte frafaldne V-vælger

VÆLGERVANDRINGER: Kun hver femte af de vælgere, som flygtede fra Venstre under partiets formandsstrid, er gået til Konservative. Se her alle partiernes vælgervandringer i professor Risbjergs nye analyse.

Den afgående K-formand Lars Barfoed havde svært ved at tiltrække de vælgere, som flygtede fra Venstre før sommerferien.
Den afgående K-formand Lars Barfoed havde svært ved at tiltrække de vælgere, som flygtede fra Venstre før sommerferien.Foto: Pernille Møller/Altinget.dk
Jørgen Skadhede

Den manglende vælgerfremgang tvang i sidste uge Lars Barfoed til at gå som formand for Det Konservative Folkeparti. 

Det er meget forståeligt, at Konservative forsøger sig med en ny formand i den nuværende situation. De har haft et lederproblem med Lars Barfoed som formand. Han har udgjort et selvstændigt problem for partiets evne til at tiltrække vælgere.

Søren Risbjerg Thomsen
Valgforsker

Selv da Venstre mistede vælgere i stort tal i foråret på grund af Lars Løkkes tøjsag og den efterfølgende strid om formandsposten i partiet, var Konservative med Lars Barfoed i spidsen ikke i stand til for alvor at profitere af krisen hos den borgerlige storebror. 

Fakta
Om analysen
Analysen er foretaget for Altinget.dk af Søren Risbjerg Thomsen, der er valgforsker og professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. Analysen er baseret på over 100.000 Gallup-interviews fra folketingsvalget i 2011 og frem til udgangen sommeren 2013. Cirka 12.000 Gallup-interviews per kvartal.

Artiklen må citeres frit efter reglerne om god presseskik og med tydelig angivelse af Altinget.dk som kilde.

Analysens tabeller kan ses nederst på siden og må kun gengives efter aftale med Altinget.dk

Tabellerne skal læses lodret
Netto-vandringer mellem to partier beregnes som, hvor mange vælgere (omregnet til mandater) der går fra det ene parti til det andet minus, hvor mange der går den modsatte vej.

Vandringerne er justerede, så de passer både med valgresultatet i 2011 og med Altinget.dks gennemsnit for hvert kvartal. Der er endvidere taget højde for forekomst af førstegangsvælgere ("ikke st." i 2011) og sidstegangsvælgere ("ikke st." i kvartalet). "St. ikke" er sofavælgere.

Der antages uændret valgdeltagelse. Ved omregning til mandater ses der bort fra spærregrænsen på 2 pct.

Faktisk har K kun erobret hver femte af de vælgere, som forlod V fra første kvartal til andet kvartal 2014.

0:000:00