Kenneth Thue: Er Venstres krise afbødet eller afblæst?

KLUMME: De sidste 2,5 års målinger har vist, at Venstres vælgermæssige deroute som minimum er afbødet og måske endda afblæst, skriver Kenneth Thue Nielsen.

Af Kenneth Thue Nielsen
Analyse- og valgekspert, methods.dk

”Folketingsåret begynder den første tirsdag i oktober og varer til samme tirsdag det følgende år”.

Sådan lyder Grundlovens § 36, stk. 1.

Statsministeren er på nippet til at starte den sidste politiske sæson inden næste folketingvalg. Det gør han på baggrund af målinger, som har været stødt faldende fra perioden efter folketingsvalget i 2011.

Figuren nedenfor viser de 1.218 meningsmålinger, som er offentliggjort af forskellige institutter siden januar 2010. I de 1,5 år, som gik forud for valget 15. september 2011, svingede Venstre nogenlunde mellem 20 og 25 procent af stemmerne, og på selve valgdagen opnåede partiet et godt valg med tilslutning fra 26,7 procent af vælgerne.

Det var partiets bedste valgresultat i 10 år. I perioden efter valget nærmest eksploderede tilslutningen til Venstre, og partiet lå stabilt med en gennemsnitlig tilslutning på omkring 33 procent gennem 2012.

Møgsager i hobetal
Med udgangen af 2011 ramte en række sure sager imidlertid Venstre. Sagerne satte deres tydelige præg på meningsmålingerne.

I slutningen af 2011 tog møgsagen om den statsministerielle rygekabine fart. I oktober 2013 rullede sagen om første klasses flyrejser i regi af GGGI. I maj 2014 handlede det om Venstres tøjindkøb til statsministeren.

Især de to sidste begivenheder satte sig tydeligt i målingerne. På otte måneder fra oktober 2013 til maj 2014 faldt Venstre omkring seks procentpoint i målingerne.

Og ved folketingsvalget 18. juni 2015 straffede vælgerne Venstre med den ringeste tilslutning i 25 år. Partiet fik opbakning fra 19,5 procent af vælgerne.

Siden 2016 har målingerne vist tegn på, at Venstres vælgerkrise er afbødet. Måske endda afblæst. Altingets vægtede gennemsnit af meningsmålingerne viser, at Venstre efter sidste folketingvalg har svinget mellem 16,9 og 19,5 procent i tilslutning. Siden august sidste år har partiets tilslutning været svagt opadgående, og tilslutningen har ikke på noget tidspunkt ligget lavere end 18 procent.

Den røde blok
Når vi sammenligner størrelsen på de to blokke i dansk politik, peger pilen i retning af et regeringsskifte, hvis der var valg nu. Målingerne viser, at den røde blok igennem hele 2018 har haft et forspring på mellem 1,6 og 4,1 procentpoint til partierne i blå blok. Det er en klar føring. Men det er ingenlunde nogen stor føring.

Netop begrebet ”den røde blok” og spørgsmålet om oppositionens statsministerkandidat kan vise sig at være den akilleshæl, Venstre og statsministeren har brug for. Dansk politik viser således en række nye tegn på opbrud.

For det første har Socialdemokratiet valgt at gøre sig fri af Radikale for at kunne føre den flygtninge- og indvandrerpolitik, som partiet mener er den rigtige. For det andet meddelte Alternativets Uffe Elbæk i slutningen af juni, at ingen af de to blokke kan tælle Alternativets mandater med i netop deres blok.

I samme ombæring pegede Alternativet på Uffe Elbæk som partiets statsministerkandidat. I august 2018 fulgte Enhedslistens Pernille Skipper efter med en melding om, at hun ligeledes er klar til at påtage sig statsministeransvaret.

Gennem de sidste mere end to år har Mette Frederiksen været danskernes foretrukne statsminister med en markant margin ned til Lars Løkke Rasmussen. Men uroen omkring de røde statsministerkandidater har sat sig i målingerne. I august 2018 foretrak 35 procent af danskerne Mette Frederiksen som statsminister, mens 26 procent foretrak Lars Løkke Rasmussen.

Tallene viste imidlertid også, at 39 procent af vælgerne foretrak en tredje kandidat. I de tre år, Altinget har målt på danskernes foretrukne statsminister, er det ikke tidligere set, at den mest foretrukne statsminister ikke var fra enten Venstre eller Socialdemokratiet.

Valg synes ikke lige på trapperne
Et folketingsvalg synes ikke lige på trapperne. Regeringen og dens støtteparti er for langt bagud i meningsmålingerne.

Dansk Folkeparti ligger aktuelt 3,4 procentpoint lavere end ved sidste valg. Liberal Alliance ligger 3 procentpoint lavere. Og Venstre omkring 1 procentpoint under valgresultatet.

Mon ikke regeringen bruger finansloven – som vedtages i Folketinget i december – til en stærk offensiv på velfærdsområdet? Så kan statsministeren bruge nytårstalen til at fortælle om et Danmark på ret kurs samt udstille regeringens retning på sigt.

Mit bedste gæt på et valgtidspunkt ligger i starten af 2019 i februar-marts måned. Tidspunktet virker ligeledes velvalgt i forhold til europaparlamentsvalget i sidste del af maj 2019.

Forrige artikel Kenneth Thue: Sommertid er DF-tid Kenneth Thue: Sommertid er DF-tid Næste artikel Kenneth Thue: Fløjpartierne kan forklare det magtskifte, der synes på vej i dansk politik Kenneth Thue: Fløjpartierne kan forklare det magtskifte, der synes på vej i dansk politik
  • Anmeld

    Christian X

    Evaluering

    af den offentlige sektor sker på kryds og tværs - men hvad med kvalitetsevalueringer af gennemførte love og ministre?
    Det er det vigtigste sted at evaluere og mest påtrængende, men sker det?
    Ikke hvis det står til V, S, R og K...

  • Anmeld

    Mette Jensen

    Afskaf sommertiden

    Det ville da ikke være til at holde ud at tænke på, at solen først skulle stå op 9:49 i vintermåneder, hvis sommertid gøres permanent. Uf. Vintermåneder er da mørke nok som nu.

  • Anmeld

    Peter Kristoffersen · Selvstændig konsulent

    Venstres kroniske krise

    Venstres krise startede for alvor med Alberti. Det var som at vende vrangen ud af selve det stof, partiet er gjort af. Men det var en irreversibel begivenhed. Krisen vil derfor fortsætte, indtil partiet opløses.