Kenneth Thue: Gennemsnitskandidaten til kommunalvalget er ideologisk venstreorienteret

KLUMME: Vi kender historien om røde og blå kommuner. Aalborg er rød. Varde er Venstre-land, og Frederiksberg har tilhørt Det Konservative Folkeparti i mere end 100 år. Men hvad med byrådskandidaterne? Er kandidater i nogle kommuner mere røde eller blå på tværs af partiskel end kandidater i andre kommuner? Det undersøger valgforsker Kenneth Thue nærmere i denne klumme.

Kortlægningen af danskernes holdninger til fordelings- og værdipolitik har været et fast holdepunkt i valgforskningen siden 1990’erne.

For 25 år siden havde vi hovedsageligt en éndimensionel forståelse af politik: Enten lå partierne til venstre eller til højre for midten, når det kom til fordelingspolitik. Et højt skattetryk og en stor offentlig sektor over for et lavt skattetryk og en lille offentlig sektor. Sådan lidt firkantet sagt.

Men op gennem 1990’erne dukkede en række indvandrerkritiske partier frem i flere europæiske lande. Disse partier lod sig ikke umiddelbart indplacere på en traditionel fordelingspolitisk venstre-/højre-skala. Derfor blev den fordelingspolitiske forståelse af politik suppleret med en værdipolitisk, hvor libertære værdier stod i modsætning til autoritære, så man nu havde en todimensionel forståelse af politik.

Det politiske kompas
Tilbage i september 2016 offentliggjorde Altinget en ny version af det politiske kompas. Analysen viste, hvor Folketingets politiske partier er placeret såvel fordelings- som værdipolitisk.

Kompasset bygger på otte spørgsmål til vælgerne - fire om henholdsvis fordelings- og værdipolitik. På baggrund af vælgernes svar på spørgsmålene placeres partierne. De radikale vælgere blev brugt til at placere partiet Radikale Venstre, mens konservative vælgere blev brugt til at placere Det Konservative Folkeparti og så videre. 

Dette kunststykke kan vi gentage med udgangspunkt i Altingets kandidatdatabase, hvor 5.456 kandidater til det kommende kommunalvalg har besvaret en række spørgsmål - herunder de samme otte spørgsmål, som blev anvendt i det politiske kompas. På den baggrund kan man undersøge, hvor den gennemsnitlige kandidat fra en given kommune placerer sig i det politiske kompas.

Eksempelvis kan vi beregne en gennemsnitsscore for alle kandidaterne fra Jammerbugt kommune. Hvad er deres score på den fordelingspolitiske skala? Og hvad er deres score på den værdipolitiske skala. På den måde kan vi sammenligne gennemsnitskandidaten i landets kommuner.  

Analyserne er gennemført for 86 ud af landets 98 kommuner. Kommuner, der bygger på svar fra mindre end 30 kandidater, er udeladt. Dette er gjort for at undgå for stor usikkerhed omkring beregningerne. Det samme er kommuner, hvor andelen af ’røde’ eller ’blå’ kandidater er lavere end 30 procent. Dette er gjort for undgå påvirkning fra kommuner, hvor røde eller blå kandidater er dominerende i svarfordelingen.

Det kommunale kandidatkompas
I figuren nedenfor ses placeringen af gennemsnitskandidaten i 86 af landets kommuner. Den røde prik i figuren er den gennemsnitlige placering for alle 5.456 kandidater. Og hvis du bevæger musen rundt på figuren kan du - med lidt tålmodighed - finde din egen kommune.

Helt grundlæggende viser figuren, at den gennemsnitlige kandidat i mange af landets kommuner er ’dobbelt-rød’ (dvs. ideologisk venstreorienteret). I 68 af kommuner ligger den gennemsnitlige kandidat således til venstre for midten, både når vi ser på fordelings- og værdipolitikken. Omvendt finder vi kun tre kommuner, hvor den gennemsnitlige kandidat ligger til højre for midten både på fordelings- og værdipolitikken (dvs. ideologisk højreorienteret).

De ideologisk røde og blå kommuner
Kandidaterne til Københavns Borgerrepræsentation er som et gennemsnit Danmarks mest venstreorienterede samling af kandidater. Kandidaterne er repræsenterede ved prikken i figurens nederste venstre hjørne. Omvendt kan kandidaterne til byrådet i Greve bryste sig af at være Danmarks mest højreorienterede samling af kandidater ud fra en gennemsnitsbetragtning. Greve er den prik, som ligger øverst og til højre i figuren.   

Ud over Greve finder vi også Solrød og Ikast-Brande i figurens øverste højre hjørne. De tre kommuner har gennemsnitligt set de mest højreorienterede kandidater på fordelings- og værdipolitikken. I figurens modsatte ende finder vi - ud over København - også kommuner som Gladsaxe, Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Bornholm som de fem kommuner, der skiller sig tydeligst ud, når det kommer til gennemsnitskandidater, der både er venstreorienterede på fordelings- og værdipolitikken.

Hvor er vælgerne?
Tallene i figuren er væsentligt forskellige fra den måde, vælgerne placerer sig på. Altingets politiske kompas viste, at 28,7 procent af vælgerne befinder sig i kvadratet nederst til venstre (kaldet de ideologisk venstreorienterede). Kompasset viste ligeledes, at 26,5 procent af vælgerne placerer sig i kvadratet øverst til højre (kaldet de ideologisk højreorienterede).  

Figuren ovenfor er også interessant, fordi der kun ligger en enkelt kommune, Brønderslev, i kvadratet øverst til venstre (kaldet ’de gamle socialister’).

Det står i tydelig kontrast til Altingets politiske kompas, som viste, at 37 procent af vælgerne betragter sig selv som venstreorienterede på fordelingspolitikken og højreorienterede på værdipolitikken. Omvendt viser figuren, at der ligger 14 kommuner i figurens nederest højre hjørne. Dette kvadrat kaldes ’grønne borgerlige’ og består af personer, som er højreorienterede i fordelingspolitiske spørgsmål men venstreorienterede i værdipolitiske spørgsmål. Blandt vælgerne befinder omkring 7,8 procent sig her.

Der er også en til dig
Kommunalpolitik er væsenforskelligt fra landspolitik. Blandt andet fordi kommunalpolitikerne i høj grad står ansigt til ansigt med borgerne og deres udfordringer med skoler, børnepasning, ældrepleje og andre borgernære velfærdsområder.

Om det er en årsag til, at den gennemsnitlige KV17-kandidat ligger lidt til venstre for midten på både fordelings- og værdipolitikken ved jeg ikke. Men det kunne være et forsigtigt bud. Uanset hvor rød eller blå den gennemsnitlige kandidat i din kommune måtte være, så er spredningen i holdningerne blandt kandidaterne stor.

Så der er ingen undskyldning for ikke at stemme den 21. november. Der er også en god kandidat til dig i din kommune. Tag eksempelvis Altingets kandidattest, hvis du tvivler. Og godt valg! 

 

...

Kenneth Thue Nielsen er ejer af analysevirksomheden methods.dk. Han er ekspert i statistik og tidligere valgforsker. Han har arbejdet for blandt andre LO, DR og Socialdemokratiet. Han skriver klummen 'Politik & statistik' på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger. 

Forrige artikel Kenneth Thue: Danske valg har ondt i ligestillingen Kenneth Thue: Danske valg har ondt i ligestillingen Næste artikel Kenneth Thue: Mener partierne og deres vælgere det samme? Kenneth Thue: Mener partierne og deres vælgere det samme?
  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    En Statsstyret udvikling via DR-TV

    Det er vel ikke så mærkeligt når Stats-TV uafladeligt propaganderer for øgede offentlige udgifter til snart sagt alle offentlige funktioner hvor det uafladeligt er synd for nogle.

    Vi mangler endnu bare et DR-TV-indslag, hvor en offentlig funktion bliver beskrevet som udmærket udført og ledet, og måske endda overordentligt godt udført. Der er jo faktisk eksempler nok: Rent vand i hanerne, gode rensningsanlæg, gode folkeskoler de fleste steder osv.

    Og den eneste kommunale funktion der er virkelig nødlidende er vejudbygning og vejvedligehold - men det hører vi intet om i DR-TV.

    Årsagen til denne misinformationer klar nok: DR-TV´s journalister er jo statsansatte, lønnen betalt via skatteopkrævning (licens) så de identificerer sig entydigt med andre offentligt ansatte imod alle de der tjener alle pengene til velfærdssamfundet.