Her er det nye politiske kompas

PARTIER: Altinget har opdateret det gammelkendte politiske kompas. Se, hvordan partierne ligger på den fordelings- og værdipolitiske skala.

Det kan være sin sag at finde ud af højre og venstre i dansk politik. Det opdaterede politisk kompas placerer de nye partier og flytter nogle af de gamle.<br>
Det kan være sin sag at finde ud af højre og venstre i dansk politik. Det opdaterede politisk kompas placerer de nye partier og flytter nogle af de gamle.
Foto: Søren Bidstrup/Scanpix
Lasse Lange

Valgforskerne har i årtier kortlagt partiernes holdninger i et todimensionelt diagram – også kaldet et politisk kompas. Med hjælp fra analysebureauet Norstat og talknuseren Kenneth Thue Nielsen har Altinget nu fået lavet et opdateret kompas, der illustrerer, hvor landets politiske partier placerer sig i år 2016.

Fakta
Om undersøgelsen
Siden 1990’erne har valgforskerne i Danmark arbejdet med to forskellige dimensioner til at kortlægge vælgernes holdninger. Den klassiske fordelingspolitiske højre/venstre-skala er blevet suppleret med en værdipolitisk højre/venstre-skala. Populært kaldes de to skalaer for henholdsvis gammel og ny politik.
 
I samarbejde med valgekspert Kenneth Thue Nielsen fra analysevirksomheden Methods.dk har Altinget gennemført en undersøgelse, som kortlægger partiernes positioner anno 2016. Positionerne beregnes på baggrund af partiernes vælgere. Det vil sige, at det er gennemsnittet af for eksempel alle de radikale vælgere, der bruges til at fastslå, hvor partiet er positioneret på de to skalaer. Beregningerne er foretaget på samme måde, som valgforskerne har gjort det i blandt andet 2001 og 2011. Derfor kan de nye tal sammenlignes med tallene fra valgforskningen.
 
Analyserne bygger på otte spørgsmål til vælgerne – fire om gammel politik og fire om ny politik. Vælgernes svar på spørgsmålene om gammel politik samles i et såkaldt indeks, hvor svarene på de fire spørgsmål lægges sammen. På den baggrund kan vi med ét tal beskrive, hvor hver enkelt vælger placerer sig på gammel-politik-skalaen. Og da vi kan gøre det samme med de fire spørgsmål om ny politik, kan alle vælgere indplaceres i et koordinatsystem med deres værdier på henholdsvis gammel og ny politik.

Altingets måling er foretaget af Norstat i perioden 2. juni til 6. juni 2016 og bearbejdet af Methods.dk. Målingen er baseret på svar fra 1.525 respondenter.


Fakta
Kompassets 8 spørgsmål:

Fire spørgsmål om gammel politik

1. Samfundets sociale udgifter.

A siger: Man er gået for langt med sociale reformer her i landet. Folk burde mere end nu klare sig uden sociale sikringer og bidrag fra samfundet.

B siger: De sociale reformer, som er
gennemført i vores land, bør opretholdes
i mindst samme omfang som nu.
 
2. Levestandard og indtægtsforhold.

A siger: Forskellene i indtægter og
levestandard er stadig for store i vores land. Derfor burde folk med mindre indtægter
få en hurtigere forbedring af levestandarden end dem med højere indtægt.
B siger: Indtægtsudjævningen er gået
tilstrækkeligt langt. De indtægtsforskelle, som endnu findes, bør stort set bibeholdes.
 
3. Statens kontrol over erhvervslivet.

A siger: Forretnings- og industrifolk bør i større grad have lov til at bestemme over deres egne forretninger.

B siger: Staten bør kontrollere og samordne erhvervslivet. Den statslige kontrol bør i hvert fald ikke være mindre, end den er i dagens Danmark.
 
4. Høje indtægter burde beskattes hårdere, end tilfældet er i dag?

Fire spørgsmål om ny politik

5. Indvandring udgør en alvorlig
trussel mod vores nationale egenart.

6. Den økonomiske vækst bør sikres gennem en udbygning af industrien, også selvom det kommer i strid med miljøinteresser.

7. Voldsforbrydelser bør straffes
langt hårdere end i dag.

8. Mener du, det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på ulandsbistand?




Kompasset placerer partierne i et diagram, hvor den vandrette placering angiver deres fordelingspolitiske holdninger til spørgsmål som økonomi, skat og overførselsindkomster, mens den lodrette placering indikerer holdningerne til værdipolitiske spørgsmål som miljø, udlændinge og hårdere straffe.

I arbejdet med kompasset har Kenneth Thue Nielsen og Norstat trukket på de gamle valgforskeres velafprøvede analysemetode og stillet vælgerne de samme markør-spørgsmål som ved tidligere undersøgelser.

Fakta
Eksperterne
Kenneth Thue Nielsen er selvstændig talknuser i Methods.dk og klummeskribent på Altinget. Han har udarbejdet det nye politiske kompas for Altinget på baggrund af tal fra analysebureauet Norstat.

Erik Holstein er politisk analytiker på Altinget.

Analysen placerer partierne på baggrund af deres vælgeres svar og bygger således på en præmis om, at partiernes holdninger svarer til summen af deres vælgeres synspunkter.

“Det er klart den bedste og mest præcise metode, vi har til at fastslå, hvor partierne ligger. Politik forandrer sig kontinuerligt, men et parti er nu engang de vælgere, partiet har,” siger Kenneth Thue Nielsen.

7 erkendelser
Her er syv erkendelser på baggrund af den dugfriske kortlægning af det politiske Danmark.


Altinget: magasinNy udgave af
Altinget: magasin, hvor du kan læse flere portrætter, interviews og
baggrundsartikler om dansk politik. 
Læs hele magasinet her.
Altinget: magasin
Ny udgave af Altinget: magasin, hvor du kan læse flere portrætter, interviews og baggrundsartikler om dansk politik.

Læs hele magasinet her.
Foto:

1. Radikale er røde
Analysen viser, at Radikale – eller i hvert fald de radikale vælgere – er røde.
De radikale rødder er … kulturradikale, så det er forventeligt, at partiet er placeret til venstre på den værdipolitiske akse, hvor spørgsmål om indvandring, retspolitik og ulandsbistand er afgørende.

Men Radikale er også et liberalt parti, der vil reformere den offentlige sektor og godt kan lide at sænke selskabsskatten, så det er lidt overraskende, at partiet i den nye analyse ligger solidt til venstre for både midten og Dansk Folkeparti på den fordelingspolitiske akse.

"Det passer jo ikke ligefrem med Radikales optræden de senere år, hvor partiet har presset på for beskæringer af velfærdssamfundet,” siger Erik Holstein, Altingets politiske kommentator.

I det hele taget skal partitoppen passe på med at distancere sig for meget fra partiets vælgere, advarer Kenneth Thue Nielsen:
“Radikales iver efter reformer er måske en flitsbue, der er relativt spændt. Det ser i hvert fald ikke ud til, at vælgerne er helt med på den.”


2. Ingen grønne borgerlige
Analysen viser, at et af kompassets fire hjørner er tomt.
Valgekspert Kenneth Thue Nielsen kalder det for nok-er-nok-kvadranten. Det er her, de såkaldt grønne borgerlige normalt er placeret. Dem, der både vil have en borgerlig økonomisk politik med lave skatter og en blød værdipolitik, hvor der bliver taget hensyn til miljø, natur og indvandrere.

“Her er der en uudnyttet platform til dem, man engang kaldte de anstændige borgerlige. Det var der, Ny Alliance placerede sig,” siger Kenneth Thue Nielsen.

“Omkring otte procent af vælgerne er grønne borgerlige, og de kan med rette kalde sig politisk hjemløse. Med en profil som Connie Hedegaard som formand ville Konservative have en stærk appel til netop denne gruppe vælgere,” vurderer han.

Kenneth Thue Nielsen ser med andre ord et betydeligt konservativt potentiale i at fastholde en borgerlig økonomisk politik, men markere sig mere venstreorienteret på den værdipolitiske akse.

3. Konservative kæmper i skyggen

Konservative har i snart mange år fået det ene ringe valgresultat efter det andet. Men det er ikke så mærkeligt, når partiet ligger så tæt på storebror Venstre, som det politiske kompas viser, vurderer Kenneth Thue Nielsen.
“Siden 1990 har der været et klassisk storebror-lillebror-forhold mellem Venstre og Konservative. Når de så ligger nogenlunde samme sted, så bliver det svært for lillebror at gøre sig fri af storebrors skygge,” siger Kenneth Thue Nielsen.
Det er dog ikke naturgivet, at en placering tæt på Venstre er en forhindring for konservativ succes, påpeger Erik Holstein.
“I princippet burde de fælles holdninger give Konservative adgang til en større pool af vælgere, men det er partiet jo helt ude af stand til at udnytte i øjeblikket,” siger Erik Holstein.
"Det har gennem tiderne svinget lidt, om det var V eller K, der lå længst til højre, men i et halvt århundrede var de reelt søsterpartier. På et tidspunkt overvejede man endda at slå dem sammen,” forklarer Altingets politiske analytiker.

4. Det mest venstreorienterede
parti er ...
 

… ikke så nemt at kåre.
Før Alternativet kom til, var det en smal sag at udpege Borgens mest venstresnoede gruppe. I langt de fleste spørgsmål lå Enhedslisten nemlig til venstre for alle Folketingets øvrige partier, men Uffe Elbæks entré på den landspolitiske scene har gjort billedet noget mere mudret.
På det værdipolitiske område er Alternativet, ifølge analysen, det mest venstreorienterede parti foran Radikale og Enhedslisten, mens det fortsat er Enhedslisten, der tager prisen på den gamle, fordelingspolitiske akse foran SF og Alternativet, der ligger meget tæt.
Skal man finde en vinder, der tager lige meget hensyn til begge akser, går prisen som Folketingets mest venstreorienterede parti dog fortsat lige akkurat til Enhedslisten.
“Enhedslisten vinder med et mulehår,” forklarer Kenneth Thue Nielsen.

5. Det mest højre-orienterede parti er ...

… ikke Dansk Folkeparti. I hvert fald ikke, hvis man skal tro det nye politiske kompas.
Kristian Thulesen Dahls tropper er ganske vist placeret som det suverænt mest borgerlige parti på værdipolitikken, men på fordelingspolitikken ligger DF lige lukt i midten.
Liberal Alliance skiller sig til gengæld ud som det økonomisk klart mest borgerlige parti. Da Anders Samuelsens parti samtidig holder sig et godt stykke til højre for midten på den værdipolitiske vertikalakse, må Liberal Alliance siges at være Danmarks mest borgerlige parti, mener Kenneth Thue Nielsen.
“LA kommer meget klart ud som det mest højreorienterede parti på fordelingspolitikken. Når Anders Samuelsen taler liberal dunder, så taler han altså helt i tråd med de vælgere, der står bag ham. Samlet set er Liberal Alliance det mest højreorienterede parti,” siger Kenneth Thue Nielsen.

6. Alternativet er et yderligtgående parti


Alternativet har siden sin grundlæggelse lagt afstand til det traditionelle politiske kompas. Til Altinget fortalte Uffe Elbæk dog tidligere i år, at Alternativet “kører lidt frem og tilbage” på den fordelingspolitiske akse, mens han i Politiken har foreslået et helt nyt kompas, hvor der eksempelvis skelnes mellem de kulturelt kreative og kulturelt konservative.
Ifølge Altingets nye politiske kompas er der dog ingen tvivl: Alternativet er et klart venstreorienteret parti.

“Analysen skyder en hvid pil igennem forestillingen om, at Alternativet er et parti, der kan navigere frit. Deres vælgere er ægte venstreorienterede på begge akser, og de vil næppe finde sig i, hvis Uffe Elbæk kigger for meget til højre, når der skal findes samarbejdspartnere i Folketinget,” siger Kenneth Thue Nielsen, der får opbakning fra Erik Holstein.

"Alternativets selvopfattelse som et midterparti passer hverken med deres vælgeres holdninger eller deres stemmemønster i Folketinget,” siger Altingets politiske analytiker.

7. Den radikale trefork er splittet


Populært sagt er der tre afgreninger af Radikale Venstre i Folketinget: den tidligere radikale kulturminister Uffe Elbæks Alternativet, den tidligere radikale rebel Anders Samuelsens Liberal Alliance og selve Radikale Venstre.

Når man har tre partier, hvis ledere udspringer af det samme parti, af den samme bevægelse og grundlæggende af det samme værdigrundlag, er det nærliggende at forestille sig, at de tre partier – trods forskellighederne – deles om en del af de samme vælgere.

Sandheden er dog, at Liberal Alliances vælgere generelt ligger så langt til højre, at partiet dårligt kan regnes for en deltager i dysten om de ur-radikale vælgere.

“Der er en kæmpe afstand mellem Liberal Alliance og Radikale på begge akser, så de to partier kæmper ikke om de samme vælgere,” siger Kenneth Thue Nielsen.
“Til gengæld ligger Radikale Venstre og Alternativet sammen med SF og Enhedslisten ret tæt rent værdipolitisk, så der foregår naturligvis en indædt kamp om de værdipolitisk orienterede venstrefløjsvælgere, herunder nuværende og tidligere radikale kernevælgere.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion