Konservative går tilbage til "Folkepartiet"

IDENTITET: De Konservative tager atter navnet Det Konservative Folkeparti i brug. Samtidig er en ny visuel identitet på plads op til partiets landsråd.
Det gamle - og det nye logo.
Det gamle - og det nye logo.Foto: markedsforing.dk
Redaktionen

Substansen har vundet over grafikken, for naturligvis er det designmæssigt vanskeligere at arbejde med et længere navn, men det er for os sekundært.

Casper Janns
Direktør i Integral
De Konservative har valgt igen at kalde sig Det Konservative Folkeparti. 

Det er kommunikationsbureauet Integral, der har sat sine tydelige fingeraftryk på såvel navn som visuel identitet:

"Vi har anbefalet igen at bruge partiets fulde navn, hvilket der har været fuld opbakning til i partiets ledelse. Vi skal have gjort op med myten om, at der er tale om et elitært parti udelukkende for en lille velstående del af befolkningen, der gerne vil spare i skat," siger Casper Janns, direktør i Integral, til Huset Markedsføring og tilføjer: 

”Ved at tage Folkepartiet tilbage vil vi signalere, at Det Konservative Folkeparti appellerer til et bredt udsnit af den danske befolkning på kryds og tværs af forskellige samfundsgrupper. Substansen har således vundet over grafikken, for naturligvis er det designmæssigt vanskeligere at arbejde med et længere navn, men det er for os sekundært."

Partiets nye logo og visuelle identitet præsenteres i forbindelse med partiets landsråd, der løber af stablen denne weekend. Integral står også bag partiets nye website, der netop er gået i luften.
  
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00