Konservatives fodfejl kan udfordre statsminister-drømme

16. marts vedtog Folketinget særloven om ukrainske flygtninge. I forløbet op til vedtagelsen opstod forvirring omkring de Konservatives position. Først var de imod, så ville de stille ændringsforslag, men stemme for uanset hvad.

Det var udlændingeordfører Marcus Knuth, der førte forhandlingerne for de Konservative, men partiformand Søren Pape Poulsen var tæt inde over beslutningerne, har flere medier efterfølgende kunnet berette.

De politiske kommentatorer er over en bred kam enige om, at forløbet påvirker Søren Pape Poulsens chancer for på et tidspunkt at kunne indtage statsministerembedet negativt. En potentiel statsminister skal have en sikker hånd og være klar til at indgå de nødvendige forlig, når det brænder på. Det var de Konservative ikke i dette tilfælde.

Nærmer sig Socialdemokratiet

Kigger man på stemmemønstrene i Folketinget, er der klare indikationer på, at de Konservative forbereder en fremtid i regering og gerne som indehavere af statsministerposten.

I den seneste folketingssamling (fra sommer 2021 og frem til i dag) har partiet stemmemæssigt nærmet sig venstrefløjen, og er nu det borgerlige parti, der oftest er på den vindende side ved afstemninger i salen.

Det er en måde at vise ansvarlighed og samarbejdsvillighed på. Alle øvrige partier i blå blok (Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige) stemmer mindre sammen med regeringen i folketingssamlingen 2021-22 end i folketingssamlingen forinden, hvor den parlamentariske situation stadig var påvirket af en høj grad af enighed omkring håndteringen af corona.

Blandt de blå partier er det kun de Konservative, der har nærmet sig Socialdemokratiet og dets støttepartier i indeværende samling.

Vil vise ansvarlighed og samarbejdsevne

I de seneste mange år i dansk politik har Venstre været det naturlige statsministerparti i blå blok. I perioder hvor Venstre og de Konservative har været i regering sammen, har de selvfølgelig også stemt sammen, men i perioder i opposition (og den korte periode fra 2015-16 med en Venstreledet etpartiregering) har Venstre typisk være partiet, der har stemt oftest sammen med Socialdemokraterne.

I den indeværende folketingssamling er billedet imidlertid vendt. Nu stemmer de Konservative lidt oftere sammen med regeringen, end Venstre gør det. Det er ikke store tal, og folketingssamlingen er endnu ikke afsluttet, men ikke desto mindre kan tendenserne tolkes som tegn på de Konservatives behov for at vise ansvarlighed og samarbejdsevne (aka statsministerdrømme) og Venstres behov for at genfinde sig selv med en vis kant til Socialdemokratiet.

Søren Pape Poulsens fodfejl omkring håndteringen af særloven om ukrainske flygtninge skal ses i lyset af længere tids positionering fra de Konservatives side.

”Er de Konservative statsministerklar?” vil borgerlige vælgere med rette spørge sig selv, og der skal ikke meget mere slinger i valsen til, førend det kommer til at overskygge den indsats, partiet i øvrigt har gjort for at bevæge sig tættere på statsministerkontoret.