Krøniken om den offentlige vagthund i 50 år

"Man kan se bogen som en Danmarkskrønike - set med ombudsmandsbriller," siger Folketingets Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen om bogen "50 år, 50 sager".

"Da vi valgte sagerne til bogen, var vi meget optagede af, at vi netop ville vise bredden i sagerne. Det er ikke kun de store spektakulære og vigtige sager, men der er også de dagligdags sager, som er lige så vigtige for dem, der er hovedpersonen i dem."

Jubilæumsbogen beskriver i overskuelige fortællinger, hvordan det danske samfund har udviklet sig. Fortællingerne rækker fra museumsinspektøren, der lod ansatte vaske hans bil over den gang, da 42 muslimer ikke var nok til at blive anerkendt som trossamfund til Tamil-sagen.  

Både pisk og gulerod til myndighederne
Hans Gammeltoft-Hansen lægger vægt på, at sagerne afspejler udviklingen i samfundet, og med bogen er der valgt en sag fra hvert år, der illustrerer, hvordan Folketingets Ombudsmand har været med til at påvirke udviklingen.

Selv om Ombudsmanden ikke kan pålægge en myndighed at følge hans anbefalinger, så er den gængse praksis, at man lytter til hans kritik og følger den.

"Effekten er selvfølgelig umulig at måle. Det bliver mere en trossag, om det virker. Og jeg tror på det," fastslår han.

Institutionens mange ansatte har med fire ombudsmænd som frontfigurer gennem de 50 år taget sig af store og små klagesager, ligesom man selv har taget fat i flere sager.

"Vi er ikke kun kontrolmyndighed. Arbejdet sker gennem påtale, kritik og kontrol, men også gennem vejledning - og alle fire elementer kan sagtens gå hånd i hånd," siger Hans Gammeltoft-Hansen.

"Når jeg svinger mig højt op, plejer jeg at sige, at Ombudsmandens fornemste opgave er at højne forvaltningskulturen. Og dermed sikrer vi borgernes rettigheder. De 50 sager, som vi har udvalgt, giver et lille udsnit af det arbejde, som institutionen har udført gennem det halve århundrede, den har eksisteret," siger Hans Gammeltoft-Hansen.

Kommunikation er fortsat svær
Fornemmelsen af, at selvtilstrækkelighed og bedreviden kan trives i alle afkroge af den offentlige forvaltning, underbygges ved gennemlæsningen af de mange sager. Særligt flere sager fra de første år i Ombudmandsinstitutionens liv peger i retning af, at man helst ikke skulle gøre livet for besværligt for sig selv.

I 1957 tog Ombudsmanden sagen om "det hvide snit" op og konkluderede året efter, at patienten eller de pårørende skulle give tilladelse til indgrebet på forhånd, uanset hvad lægerne mente.

Sygekassen havde i 1964 udviklet en praksis, hvor man ikke fortalte borgerne, at de kunne klage over afslag på at få penge.
'Det stod jo i vedtægterne. At fortælle folk om klagemuligheden var jo at opfordre dem til at klage', mente Socialministeriet. Ombudsmanden afviste den udlægning.

Ombudsmanden indskærpede i 1971, at myndighederne både skal skrive forståeligt og høfligt, og det fik opbakning fra Statsministeriet og Indenrigsministeriet. Men ikke desto mindre er der fra 1979, 1983, 1990 og 2002 medtaget eksempler på mangelfulde, grove og/eller uforståelige breve fra statslige og kommunale myndigheder.

'...det er snart på tide, at du bare bliver lidt voksen', er næppe en vending, man forventer i et brev fra kommunen.

Det er heller ikke i orden at henvise til en vejledning på engelsk om specifikationer for taxametre, fordi de danske myndigheder ikke vil ulejlige sig med at oversætte vejledningen til dansk 'af ressourcemæssige årsager', fordi 'kun meget få' har henvendt sig om vejledningen.

Der er dog fortsat et stykke vej igen på kommunikationssiden. Ankestyrelsens seneste stikprøveundersøgelse af afslag på sygedagpenge i kommunerne viser, at 44 pct. af afslagene er behæftet med administrative fejl. Her sker det oftest, at man ikke fortæller klart, hvad der vil ske i en sag eller glemmer at fortælle om klageadgangen.

"Vi kører også store sprogprojekter. Det er del af vores vejledningarbejde, som er lige så vigtigt som kontrolfunktionen," forklarer Hans Gammeltoft-Hansen. 

Men skulle de offentlige myndigheder alligevel afgøre ens sag på uforståelig vis, så kan man prøve at klage til Ombudsmanden. Det gjorde over 3000 personer i 2006.